Per har rundet de vigtige første 1.000 dage af pensionistlivet

Tidligere sognepræst i Nyker, Per Munch, fylder 70, og han er godt i gang med et aktivt otium med møder og foredrag over hele landet.

Signe og Per Munch var kendte som et aktivt præstepar i Nyker, også udenfor kirken, i de 19 år, hvor Per Munch var sognepræst ved Ny Kirke. De to lever i dag et aktivt pensionistliv med udgangspunkt i Rødovre.

Den aktive tilværelse er et meget bevidst valg for de to, for pensionistlivet er noget, man skal forberede sig til, mener Per Munch, der søndag den 10. august fylder 70 år.

– Man siger, at de første 1.000 dage er afgørende for et barns udvikling. På samme måde siger vi, at de første 1.000 dage som pensionist er meget afgørende for, hvordan man udvikler sig som pensionist. Altså så længe man kan forme tilværelsen, for der kommer et tidspunkt, hvor man ikke kan det mere, siger Per Munch.

– Vi har været meget bevidste om, at nu giver vi slip på arbejdslivet, og andre overtager. Så går vi ind i nogle andre ting for at være med til at præge dem på en god måde, siger han.

Per Munch har nu selv passeret de første 1.000 dage som pensionist.

– De er gået godt, siger han.

En positiv snak

Den milepæl har Signe Munch, tidligere demenskonsulent i Bornholms Regionskommune, også passeret, og den erfaring giver ballast til blandt andet at komme ud at holde foredrag om overgangen fra arbejdslivet til pensionistlivet.

– Vi hader at høre, når folk taler negativt om at være pensionist. Nogle lukker fuldstændig ned, når de bliver pensionist og vil ingenting. Vi snakker mere positivt om det: "Prøv at finde ud af, hvad I vil. Prøv at sætte ord på det. Lad være med at ville alt for meget", siger Per Munch.

– Forleden mødte jeg en mand, der sagde: "Per, når jeg møder dig, er jeg ikke bange for at blive pensionist". Det gjorde mig glad, for jeg vil gerne være med til at udstråle, at man som pensionist kan være åben for nye, spændende ting. Man skal bare være lade være med at opføre sig som om man var 30. Man skal gøre det med værdighed og i et tempo, man magter, og så kan man faktisk få lov til at prøve meget.

Familie i cykelafstand

I valgte at flytte til Rødovre, da du gik på pension – hvorfor det?

– Vi skulle flytte fra præstegården, og vi oplevede, at vi ikke var færdige med København, hvor vi har boet i flere perioder. Vi havde lyst til at komme tilbage til København, hvor vi har fået lov til at være med i mange af de ting, vi har ønsket os.

– Vi har fire børn, svigerbørn og 11 børnebørn. De bor allesammen i cykelafstand. De rejser meget og er med i forskellige projekter, så vi går lidt tll hånde, hvor der er brug for det, og vi kan lige tage børnebørnene en eftermiddag, siger Per Munch.

– Det er ikke fordi vi "jagter" børnene, for vi har altid undervist i, at man ikke skal flytte efter børnene. Men vi nyder det rigtig meget, og det tror jeg også, at vores børn gør.

– Jeg vidste også, at jeg ville komme til at rejse meget, og det er lidt nemmere at kunne tage toget til Jylland og komme hjem samme dag, når man bor i København, siger Per Munch.

Frivillige opgaver

Han var inden tiden som præst i Nyker landssekretær ved Dansk Bibel-Institut og prædikant i Evangelisk Luthersk Missionsforening, og det var noget af rejseliv, han søgte tilbage til, men nu som "frivillige opgaver", lægger han vægt på.

– Jeg har en del at se til, men jeg har ikke travlt. Jeg siger ja til det, jeg har lyst til. Jeg rejser en del rundt i Danmark og i Sverige og er med i møder. Min manuskriptmappe har vist aldrig været så fyldt som nu. Det er foredrag, kursusuger, bibelkurser, møder (gudstjenester) i missionsforeninger, siger Per Munch, der snart skal til Sverige og holde foredrag om, hvordan man møder mennesker.

– Jeg får så meget ud af at rejse rundt og møde mennesker. Det holder mig i gang, når jeg skal ud at holde foredrag om nye emner.

Supplerer hinanden

Signe og Per Munch rejser ofte sammen og kan supplere hinanden, som de har gjort, siden de blev gift i 1977.

– Når vi tager af sted sammen, kombinerer vi det med at komme ud at se noget – som vi gjorde det for nylig, da vi var på bibelcamping i Odsherred. Men ellers er Signe den stabile her i huset. Hun er meget engageret i den lokale kirke og er blandt andet med i vågetjenesten og underviser indvandrere i dansk, fortæller Per Munch.

Der har ind imellem været bud efter ham som præst, og han har haft kortere ansættelser som vikar i præsteembeder i københavnsområdet, og omkring jul var han afløser i Nexø og Pouls kirker.

Glade for Bornholm

– Vi var meget glade for tiden på Bornholm, og vi holder så meget af øen, at vi vender tilbage igen og igen. Jeg kommer der i hvert fald én gang om måneden, for at besøge min gamle mor (der netop er fyldt 100 år), og fordi jeg har nogle opgaver, siger Per Munch.

– Vi har lige været på Bornholm i 10 dage, hvor det var lidt ferie og nogle møder i missionsforeninger. Vi var ude at møde folk hver dag, og vi har har haft mange dybe samtaler. Det, der betyder noget for os, at vi har det godt med de mennesker, vi er sammen med, siger Per Munch.

Løberen Per Munch

Per Munch har i årene på Bornholm løbet masser af motionsløb og deltaget i Etape Bornholm mindst 10 gange.

– Jeg løber stadigvæk. At få lidt mere tid til at løbe har været en af de store ting, jeg har oplevet som pensionist. Tidligere følte jeg, at jeg stjal tid mellem opgaverne til at komme ud at løbe. Nu løber jeg 10 kilometer tre-fire gange om ugen, inklusive bakketræning. Du ved, når du syrer til, så vil mange stoppe, men der har jeg lært, at det må man aldrig gøre. Det er der, det givet noget. Det nyder jeg rigtig meget, slutter Per Munch.

Per Munch

Født i Poulsker i 1955, student fra Rønne Statsskole i 1975, uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1984.

Missionær/præst i Den evangeliske lutherske kirke i Kenya 1985-93, landssekretær ved Dansk Bibel-Institut 1994-97, prædikant i Evangelisk Luthersk Missionsforening 1997-2003, sognepræst ved Ny Kirke 2003-2022.