Patrick vil hjælpe pårørende

Det kræver sit at være pårørende til mennesker med psykiske lidelser. Det kender Patrick Koch selv som pårørende. Og nu er han initiativtager til en ny lokalafdeling af Bedre Psykiatri på Bornholm, der skal hjælpe og aflaste pårørende.

Tillykke med den nye afdeling af Bedre Psykiatri på Bornholm. Hvad kendetegner den organisation?

– Bedre Psykiatri er en landsdækkende organisation, som har fokus på de pårørende til personer med psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelser.

Hvad er din egen rolle i forhold til den nye afdeling på Bornholm?

– Jeg er både initiativtager, ligesom jeg også er pårørende. Jeg har både en kone og et barn, som har nogle psykiske udfordringer. Min kone har ADHD og OCD, og min søn har ADHD. Og på Bornholm har der ikke været meget hjælp at få som pårørende. Så jeg læste og undersøgte mulighederne og fandt ud af, at det er der i Bedre Psykiatri. Så tog jeg kontakt til dem og tænkte: "Jeg kan ikke være den eneste på øen, der gerne vil have lidt hjælp". Jeg fandt også ud af, at det har været her før, men har ligget stille i nogle år.

Hvad kræver det at få sådan en afdeling op at stå på Bornholm?

– Til at starte med handler det om at finde frivillige, der vil være med til at løfte i flok. Lige nu står jeg lidt alene med det hele. Og det er hårdt, når man samtidig har en hverdag, der skal fungere. Jeg er den eneste, der er herovre indtil videre. Det er 100 procent frivilligt.

I henvender jer til pårørende med psykiske lidelser. Hvilke sygdomme drejer det sig om?

– Der er ikke nogen begrænsninger i forhold til, hvilke psykiske sygdomme, der er tale om. Det kan både være autisme, ADHD, skizofreni og alt derudover. Og man behøver ikke være en nærtstående. Det behøver ikke være dine børn eller ægtefælle. Det kan også være bedsteforældre. Ligesom du som ven kan være pårørende.

Hvad kan et fællesskab som Bedre Psykiatri tilbyde pårørende?

– Det at møde andre, der står i lignende situationer, som man måske også kan sparre lidt med, gør at man ikke føler sig helt alene. Det, der ofte er udfordringen som pårørende, er, at man ofte føler sig alene i det. Mange føler også lidt skam i det, man nu end måtte stå i.

– Så her kan man komme af med sine frustrationer til nogle, som ved, hvad man kan stå i. Som pårørende kan du opleve både at skulle være ægtefælle og forældre, men tit og ofte skal du også være terapeut og hjælper i forhold til at tage kontakten til kommunen, som også kan være svært. På den måde kan der være rigtig mange ting i det at være pårørende.

– Vi har allerede holdt en pårørendegruppe, og i en gruppe på 10 var flere af dem førtidspensionister, og ifølge dem selv havde det at være pårørende og det pres, der følger med, været medvirkende til, at de var blevet førtidspensionister. Og det er også derfor, jeg håber, der er nogle, som kan få hjælp til at komme ud til andre og opleve, at de ikke er alene. Så de forstår, at det ikke kun er dem og deres familie, som har det sådan her.

Hvad er programmet for jeres opstartsmøde den 6. maj?

– På mødet vil deltagerne kunne høre om pårørendekurset, der starter op efter sommerferien. Kurset består af seks sessioner, hvor deltagerne får viden og redskaber til at håndtere hverdagen som pårørende. Derudover vil der blive orienteret om muligheden for at deltage i samtalegrupper, hvor man kan dele erfaringer og få støtte i et fortroligt fællesskab. På mødet byder vi på lidt mad og drikke, derfor har vi sat en tilmelding til, men ellers er det åbent for alle.

Hvad håber du, dette fællesskab for pårørende kan udvikle sig til herovre?

– Jeg håber, der er en masse, der vil gøre brug af det tilbud og komme ud og få noget hjælp, noget sparring og aflastning for de tanker, der måtte være. Jeg er selv tilflytter, og jeg tror, at det, der kan holde folk tilbage, er, at der er så mange, der kender hinanden. Alle kender nærmest alle. Men jeg synes, det er synd, at det skal holde dem tilbage fra at få den hjælp, som de måske har brug for. For det er nok det største problem, at folk er bange for det.

– Og det er ærgerligt. For jeg oplever både, at der er en interesse og et behov for sådan et fællesskab. Derfor vil jeg gerne selv være åben omkring, hvad jeg har af udfordringer. Det har jeg også talt med dem om derhjemme, at det er i orden, fordi jeg håber, at hvis jeg selv er åben, kan jeg vise andre, at det faktisk ikke er så slemt.

Hvad laver du, når du ikke arbejder som frivillig for Bedre Psykiatri på Bornholm?

– Jeg er vicevært i Lejerbo. Fordi min kone har de udfordringer, hun har, kan hun ikke arbejde, så jeg har også et ekstra arbejde i form at mit eget lille firma, hvor jeg blandt andet gør rent og klipper græs. Så jeg har travlt.

Hvad er det kommende program for Bedre Psykiatri på Bornholm?

– Vi har forskellige muligheder. Vi kan lave det, der hedder ’pårørendecafé’. Vi vil også gerne have flere samtalegrupper for pårørende. Men der ligger en del arbejde i at finde lokaler, og i forhold til samtalegrupperne skal vi også have en terapeut indover. Så der er en masse arbejde i det. Og med de jobs, jeg ellers har, er tiden ikke altid til at gøre det 200 procent. Så målet og håbet for mig er, at der er flere, der tænker: "Det vil jeg gerne hjælpe til med og støtte op om".

Blå bog

Patrick Koch. 37 år. Initiativtager til Bedre Psykiatri på Bornholm. Arbejder som vicevært for Lejerbo. Har desuden sit eget firma, hvor han blandt andet gør rent og klipper græs. Gift og har to børn.