Ny provst havde fødderne solidt plantet i den bornholmske muld

Jacob Holm tiltræder den 5. maj som Bornholms nye provst. Det bliver en tilbagevenden til barndommens og ungdommens ø.

Det har taget sin tid, men nu får Bornholm omsider sin nye provst.

Han, som aktuelt er præst i Fredenskirken i Aarhus, indsættes søndag den 5. maj klokken 14 i Sct. Nicolai Kirke i Rønne, navnet er Jacob Holm, og nok flytter han og familien hertil fra Aarhus, men øen er skam så langtfra ukendt for ham.

Tværtimod.

– Jeg er født i Rønne, men opvokset på en gård på Årsballevej 137, to kilometer fra Årsballe. Så jeg er en landbo-horra, slår han fast med et bornholmsk udtryk, uden at han dog i øvrigt i sit sprog decideret synger på det bornholmske tungemål.

Familien bestod af far, mor og deres tre drenge, som havde en del at se til på gården med omkring 1.000 svin.

– Det var et landboliv, hvor man er vant til at tage fat og har pligter, siger han.

– Jeg kørte for eksempel traktor, fra jeg var fire år. Når vi samlede sten, stillede jeg mig på koblingen, fordi jeg ikke kunne finde ud af skifte gear, og når de så råbte "kør" kunne jeg slippe koblingen – og så kørte jeg.

Skolegangen foregik på Vestermarie Skole, som han cyklede til, og fritidsinteresser var der nok af.

– Jeg spillede bordtennis og gik også til fodbold i Nylars, fortæller han.

Forældrene var inkarnerede KFUM-spejdere og tog naturligvis også drengene med ind i det univers.

– De har slæbt mig med til landslejre, og jeg ved ikke hvad, siger han.

– Der var heller ikke så langt op til Årsballe, hvor jeg som helt lille spillede fodbold. Det var en dejlig opvækst.

Jeg fornemmer også, at det var noget med at have fødderne solidt plantet i mulden?

– Ja, det kan man godt sige.

De store spørgsmål

I gymnasiet valgte han matematik og musik som linjefag.

– Og det var enormt sjovt, siger han.

– Mit instrument blev min sang, det kunne man godt klare sig gennem musiklinjen på, jeg lærte ikke at spille på et instrument.

Efter sin studentereksamen i 1989 tog han et år ud at rejse, men begyndte så i 1990 på teologistudiet i Aarhus.

Hvor kom det fra, at du valgte at gå den vej?

– Ja, hvor kom det fra ... egentlig havde jeg tænkt mig, at jeg skulle være dyrlæge. Men der skete forskellige ting i familien, og de store spørgsmål blev egentlig plantet ret tidligt.

Kan du fortælle, hvad det var, der gjorde det?

– Ja, helt konkret, så blev min far syg og døde i 1984, da jeg gik i 8. klasse, så det er klart, at det skulle familien og jeg jo bearbejde. De store spørgsmål meldte sig jo på den måde, og jeg endte altså på teologi i Aarhus frem for på dyrlægestudiet.

Begge hans forældre, hvoraf ingen lever mere, var da også interesserede i teologi, kirke og livets store spørgsmål og havde været på Haslev Udvidede Højskole, som er grundlagt af Indre Mission.

– Det har nok også præget mig. Min mor var for eksempel meget interesseret i Aarhus-teologerne, siger Jacob Holm.

Altså P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk, som fra midten af 1900-tallet satte deres præg på dansk filosofi og teologi.

Efter sine studier blev han hængende i Aarhus, og han traf da også sin hustru, Lisbeth fra Vestjylland, mens de begge læste. Hun er blandt andet cand.mag i dansk religion.

Selv fortsatte han på teologi og tog en forskeruddannelse, idet han skrev en ph.d., som handlede om den tyske teolog Bonhoeffers kirke- og religionsbegreb.

– Det gik der jo nogle år med, siger han.

– Og så blev jeg ansat i Kristelig Fagbevægelse i en udviklingsafdeling. Der lærte jeg, hvad det vil sige at være fremme i skoen – det havde jeg aldrig hørt noget om før. Det skal man jo som arbejdstager være i det private erhvervsliv, men det var et nyt begreb for mig, ler han.

Ærefrygt

Efter halvandet år kom han dog til Fredenskirken, hvor han gennem de seneste 18 år har fungeret som sognepræst.

På et tidspunkt må du så have opdaget, at man efterspurgte en provst til Bornholm?

– Ja, jeg havde godt bemærket, at man søgte en, men uden at jeg egentlig fik talt med min hustru, Lisbeth, om det, tænkte jeg, at det var lidt uden for rækkevidde i forhold til vores liv. Så det var rent faktisk Lisbeth, der en dag sagde til mig, hvad skal vi egentlig i fremtiden? Nu har vi haft rigtig gode år her, men hvad skal vi videre i vores liv? Var det ikke noget at søge stillingen på Bornholm, jeg ved jo, at det ville være utroligt spændende for dig?

– Og så kunne jeg godt mærke, det kriblede lidt i mig. Øen trak, det spændende job som provst med ansvar og personale og så videre trak også. Samarbejdet i forhold til at understøtte menighederne, arbejdet med kirkens liv og vækst og dertil også alle de nye ting, jeg skal til at lære, jeg har jo ikke været provst før. Det gik egentlig forbavsende hurtigt med at få søgt jobbet, og jeg var til samtale på Bornholm, da der var snestorm, siger Jacob Holm.

Alle samtaler gik godt, og alle instanser pegede på ham.

– Det er jeg både beæret over og taknemmelig for, og det er da også med en vis ærefrygt, man går ind til et job som provst, slår han fast.

Han og Lisbeth har tre børn på henholdsvis 16, 22 og 25 år, og i hvert fald den mindste flytter med og skal på Campus Bornholm, når familien rykker ind i provsteboligen på Søborgstræde. Jacob Holm tiltræder sit nye job den 1. maj.