– Det virkede bare som det, vi skulle på det tidspunkt. Vi havde lige boet i et andet land, jeg kom fra København, og min mand var fra Jylland, og vi kunne ikke sådan rigtig lige finde ud af, hvor vi skulle være, og hvad der gav mening.
– Så gav det mening for os at flytte til en ø, og så blev det Bornholm. Det var virkelig tilfældigt, for vi havde ikke nogen relationer eller familie. I min ungdom og i min opvækst generelt, har jeg altid været i gymnastikforeninger og haft hold, så da vi flyttede herover lå det bare helt naturligt, at jeg følte, at jeg havde noget at byde ind med i SIK.
Hvordan har du grebet det an med at være tilflytter?
– Jeg føler mig stadig som en tilflytter, det er helt skørt, for i mellemtiden har jeg også fået to børn og det har været enormt nemt at flytte til Bornholm. Det har været nemt at byde ind med noget, og det er blevet taget godt imod.
– Det ligger nok også meget i min person. Jeg kan godt lide at gøre noget, som jeg godt kan lide, og det har der bare været plads til. Så jeg har fået lov til alt, hvad jeg nærmest har villet nede i SIK. Og så møder man jo en masse forældre og børn, og så opstår der jo relationer på den måde.