Johann er kapelmester på revyen: Publikum har været vildt glade

Johann Gustav er vokset op Bornholm, men bor i København. Denne sommer er han vendt retur.

Hvor er du født og opvokset?

– Jeg er født lige nord for København, men flyttede i 1997, da jeg var tre år gammel, til Aarsballe med mine forældre.

Hvorfor flyttede I til Bornholm?

– Jeg tror simpelthen, det var, fordi mine forældre godt kunne li' øen. Der var ikke som sådan nogen god grund i form af familierelationer eller andet. De kiggede på hus og tænkte nok, at man kunne få mange kvadratmeter for pengene, og at Bornholm er en skøn ø.

Hvor gik du i skole?

– Først på Peterskolen, siden Søndermarksskolen i Rønne.

Hvad interesserede dig, da du voksede op?

– Haha, jamen, ud over at slås med pinde i første omgang, gik jeg til alt mulig forskellig musikundervisning fra jeg var syv år i musikskolen. Jeg prøvede lidt forskellige instrumenter af, inden jeg lagde mig fast på klaver, da jeg var 10 år.

Hvad gjorde du efter folkeskolen?

– Jeg tog på efterskole i 9. klasse i Vejle. Og da flyttede jeg sådan set hjemmefra og vendte ikke tilbage til Bornholm. Da jeg var færdig med efterskolen, flyttede jeg til Esbjerg. Jeg ville gerne opsøge et musikmiljø, som jeg ikke syntes var repræsenteret på Bornholm. På det tidspunkt i hvert fald.

Men var det det i Esbjerg?

– Ja, de har jo blandt andet MGK, altså Musikalsk Grundkursus.

Men hvordan havner man i Esbjerg, når man er født nord for København og opvokset på Bornholm?

– Okay, der var en pige på det tidspunkt, som kom ind på jordemoderskolen, og så gav det sig selv. Men jeg følte også, at det handlede om at opsøge et miljø, som ikke var på Bornholm. I første omgang kom jeg ikke ind på MGK til starten af 1. g, men så øvede jeg mig som et svin og kom ind, da jeg gik i 2. g. Så jeg gik på MGK og i 2. g og skulle samtidig have et fritidsjob for at kunne betale husleje, så det endte med, jeg droppede ud af gymnasiet. Jeg havde også hele tiden vidst, at jeg ville på konservatoriet. Det kom jeg ind på i Odense året efter, da jeg var 17 år.

Hvor længe gik du der?

– Jeg blev færdig med min bachelor i 2017, og nu har jeg faktisk lige suppleret med min kandidat her fem-seks år senere. Bare for sjov skyld.

Det er vel altid godt at have papir på, at man kan noget?

– Ja, men man er jo ikke garanteret noget af den grund. Men jeg savnede noget intellektuelt input.

Lever du nu af at spille?

– Ja, det har jeg gjort, siden jeg tog min bachelor, det har været min målsætning at klare mig på den måde.

Hvad er det for nogle job, du får?

– Det startede med små cafejobs rundt om i København. Man ta'r alt, man kan få, for det er totalt underbetalt, men så har jeg bygget det op derfra med private arrangementer, bryllupsjobs og så videre. Såkaldt "ballemusik", hvis det siger dig noget.

Ja, røvballemusik?

– Ja, jeg kom ind i det der popmiljø, hvis man skal sige det lidt pænere, men også koncerter, spiller jeg, og det er jo der, hjertebarnet ligger. Altså, lyttekoncerter, spillestedskoncerter med musik, jeg selv har enten arrangeret eller skrevet.

Som du reelt godt kan lide?

– Præcis. Første målsætning var at kunne betale huslejen og leve af det, det næste er at kunne fusionere integriteten og økonomien.

Nu er du så på Bornholm og kapelmester på Bornholmerrevyen "Pip Pip Hurra" i Kyllingemoderen, hvordan kom det i stand?

– Gunvor Reynberg, som er direktør på revyen, kontaktede mig, jeg tror hun havde fået en anbefaling et eller andet sted fra. Jeg har også være kapelmester på Wallmans i Cirkusbygningen i København, det kan også have noget med det at gøre. Det er jo store dinnershows, man laver der for 1.000 spisende gæster. Det har jeg lavet i to år.

Hvad tænkte du om tilbuddet fra Gunvor Reynberg?

– Jeg var glad, det er jeg altid for tilbud, haha. Jeg var også lidt ambivalent, for det jo lige nu, alle jazzfestivalerne ligger, så der er også nogle ting, man fravælger. Men jeg var superglad for det og synes også, det er virkelig spændende at arbejde med en helhed på den her måde, og overordnet har jeg været rigtig glad for det. Det passede også godt med, at min kæreste og jeg lige har fået en dreng for en måned siden. Derfor er det fedt bare at kunne møde ind på arbejde, frem for at køre land og rige rundt.

Har du mor og søn med herovre?

– Ja.

Hvordan har de første par aftener, hvor I har spillet for publikum, været?

– Det har været rigtig godt, showet begynder at lande. Det har været en hektisk periode, det kommer jo i stand på meget kort tid, så det bliver bedre og bedre, desto mere erfaring vi får og vi spiller os ind på hinanden. Det er rigtig sjovt, og publikum har været vildt glade. Det er dejligt at opleve, at man også får noget igen.

 

Johann Gustav

27 år.

Bor i København med sin kæreste, Frederikke Vedel, og deres én måned gamle søn, Bertram.