Krifa er en af de såkaldt gule fagforeninger, som er kendetegnet ved kun at tegne meget få overenskomster og ved ikke at gå ind for eksempelvis strejke som kampmiddel fra lønmodtagernes side – bunder det i, hvad nogle vil kalde en naiv forestilling om den medmenneskelige arbejdsgiver?
– Retorikken om "gule og røde" fagforeninger er en nedværdigende og faktuelt forkert argumentation. Der er nogle af vores "konkollegaer" (en sammenstilling af ordene "konkurrenter" og "kolleger", red.), der elsker at tegne sådanne skræmmebilleder, men måske man i stedet skulle kalde os for en moderne fagforening. Krifa tegner overenskomster med alle dem,, der vil tegne overenskomster med os. Vi har blandt andet lige tegnet en større overenskomst inden for transportbranchen. Det er rigtigt, at vi har et dialogsyn fremfor et kampsyn. Vi mener, at konflikter skal løses gennem dialog og forhandlinger, frem for strejke og kampretorik. Og selvfølgelig går vi arbejdsrettens vej, hvis det er nødvendigt – ligesom alle andre fagforeninger. Men helt ærligt, jeg tror, at danskerne foretrækker, at man finder gode løsninger på det gode arbejdsliv derude på arbejdspladserne, frem for at leve i et konstant kampberedskab.
Et medlemskab i en gul fagforening er ofte billigere end i en traditionel fagforening, hvilket nogle vi udlægge som et resultat af, at de gule er en slags gratister i forhold til de traditionelle fagforeningers arbejde med at forhandle og administrere overenskomsterne. Kunne I klare jeres forpligtelser, hvis ikke vejen blev banet for jer?