– Retorikken om "gule og røde" fagforeninger er en nedværdigende og faktuelt forkert argumentation. Der er nogle af vores "konkollegaer" (en sammenstilling af ordene "konkurrenter" og "kolleger", red.), der elsker at tegne sådanne skræmmebilleder, men måske man i stedet skulle kalde os for en moderne fagforening. Krifa tegner overenskomster med alle dem,, der vil tegne overenskomster med os. Vi har blandt andet lige tegnet en større overenskomst inden for transportbranchen. Det er rigtigt, at vi har et dialogsyn fremfor et kampsyn. Vi mener, at konflikter skal løses gennem dialog og forhandlinger, frem for strejke og kampretorik. Og selvfølgelig går vi arbejdsrettens vej, hvis det er nødvendigt – ligesom alle andre fagforeninger. Men helt ærligt, jeg tror, at danskerne foretrækker, at man finder gode løsninger på det gode arbejdsliv derude på arbejdspladserne, frem for at leve i et konstant kampberedskab.
Et medlemskab i en gul fagforening er ofte billigere end i en traditionel fagforening, hvilket nogle vi udlægge som et resultat af, at de gule er en slags gratister i forhold til de traditionelle fagforeningers arbejde med at forhandle og administrere overenskomsterne. Kunne I klare jeres forpligtelser, hvis ikke vejen blev banet for jer?
– Som sagt, så tegner Krifa overenskomster med dem, der vil tegne overenskomster med os. Så det argument er ikke validt. Krifa er heller ikke prisførende iblandt de moderne fagforeninger, da vores fokus er at arbejde for god arbejdslyst hos danskerne, frem for blot at give et billigt tilbud. For os er det vigtigt at drive en professionel og nærværende fagforening for vores medlemmer. Det betyder også, at vi hele tiden optimerer vores investeringer og driver en sund forretning til gavn for vores medlemmer. At vi samtidig løser udfordringerne for vores medlemmer på arbejdspladserne, uden at konstant skulle fylde store strejkekasser op, er måske også et af argumenterne.
Kan du forestille dig nogensinde at vende hjem til Bornholm med din familie?
– Vi elsker at holde ferier og weekender i sommerhuset i Stampen og bruge tid med familien, som bor der. Men jeg tror ikke, at vi permanent vender tilbage til øen, der dog har en megastor plads i mit hjerte.