I årevis har Krølle-Bølle været Ole Mahlers levevej: 'Kan det blive ved?'

Ole Mahler, der har rettighederne til det verdenskendte bornholmske troldeunivers, fylder 80 år.

Når man kommer ind i Ole Mahlers lille byhus i Rønne, er man ikke i tvivl om, at her bor en samler, og at det er en samler med en speciel forkærlighed for Krølle-Bølle.

Ole Mahler fylder 80 år lørdag den 3. maj. Han er ikke en almindelig pensionist. Der er stadig gang i både ham og den lille trold, som er næsten lige så gammel, og i mange år har Krølle-Bølle været Ole Mahlers levevej.

– Man tænker: "Kan det blive ved". Nu har den kørt siden 1946, siger Ole Mahler.

Men alle indikationer går på, at Krølle-Bølle kommer til at leve i flere generationer endnu. Ole Mahler har derfor taget en beslutning:

– Jeg er begyndt på en ny bog. "Vores og Krølle-Bølles far". Der sidder jeg, min storebror Leo og min mor Karin på Langebjerg, hvor Krølle-Bølle blev skabt, siger Ole Mahler og peger på et billede fra de første sider til bogen.

– Jeg har i mange år rentegnet alle tegninger på computeren, og så har jeg skrevet alle fars historier ind og hans brevvekslinger. Jeg har brugt år på at samle alt, hvad der er. Derfor sidder jeg og skriver på historien. Der er andre, der har gerne har villet skrive den. Men jeg har tænkt, at jeg hellere selv må gøre det, siger han.

Ole Mahler er erklæret samler og har også en masse materiale fra Ludvig Mahlers mange år ved den bornholmske jernbane. Foto: Holger Larsen

Storebror spurgte

– Det var min storebror Leo, der hele tiden spurgte, om der boede nogen i hulerne i klipperne. Det var de underjordiske, forklarede min far. Så spurgte Leo videre om, hvordan de så ud, og hvad de hed og så videre.

Det fortæller Ole Mahler om, hvordan hans far, Ludvig Mahler, udviklede historien om Krølle-Bølle og den øvrige troldefamilie i klippeknolden på Nordbornholm. Fantasien førte frem til den første billedbog i 1946, og siden har Krølle-Bølle ført sig frem på mange forskellige måder og er endda havnet i Bornholms lyskryds.

Forbindelsen til Langebjerg var, at her havde familien Mahler haft sommerhus siden 1940. Ludvig Mahler var i mange år ansat i DBJ (De Bornholmske Jernbaner), hvor han sluttede som kontorchef. Undervejs var han udstationeret på flere stationer, blandt andet på Sandvig Station, og Karin og Ludvig Mahler mødte hinanden i Sandvig.

Ole Mahler har siden 2000 selv stået for alle Krølle-Bølle bogudgivelserne. Foto: Holger Larsen

Håndsætter

Ole Mahler blev født i Hafniahus i Rønne og var kun få dage gammel, da han sammen med sin familie blev evakueret til Aakirkeby Sygehus under det sovjetiske bombardement.

Han kom som 15-årig i lære som håndsætter og trykker på Dagbladet Bornholmeren.

– I dag spørger man børnene, hvad de har lyst til. Min far kom en dag hjem og sagde, at han havde fundet en læreplads til mig. Han kendte dem på Bornholmeren, som trykte køreplaner med videre for DBJ, og så havde avisen Krølle-Bølle som hustrold på bagsiden fra 1951 og frem til lukningen i 1994.

– Jeg begyndte som svajer i sommerferien. Da jeg startede i lære, skulle jeg hver morgen gå i byen for svendene. Så jeg kom til at kende forretningerne i området. Der skulle både købes øl, tobak, slik og wienerbrød. Man sagde De til svendene. Det var først, da jeg blev udlært, at jeg fik lov til at sige Du.

Ole Mahler fik lyst til at se noget nyt og arbejdede i en årrække forskellige steder på Sjælland som typograf, hovedsagelig på Helsingør Dagblad.

– Jeg sluttede på Frederiksborg Amts Avis. Jeg kunne godt lide faget, der faktisk var som at lægge et puslespil, når man satte siderne op i blysats. Man skulle indføre ny teknik, og jeg kunne se skriften på væggen, fortæller Ole Mahler om den periode, som gik hårdt ud over beskæftigelsen i hans fag.

Krølle-Bølle kom på forsiden af Tidende med nyheden om, at trolden går til filmen. Den bonholmske filmproducent Nina Lyng står bag filmen, som ventes at få premiere i 2026. Foto: Holger Larsen

Puslespilsfabrik

Lis og Ole Mahler vendte hjem til Bornholm og et husmandssted i Klemensker.

– Jeg ville ikke være ufaglært, så jeg gik i lære som tømrer hos Ejner Jensen i Nyker. Efter læretiden blev jeg selvstændig. Jeg arbejdede i nogle år som tømrer, inden jeg kom i gang med Krølle-Bølle-firmaet. Det begyndte med bogen om DBJ, "De Bornholmske Jernbaner 1900-1968", som far havde skrevet, men aldrig nåede at udgive. Jeg gjorde bogen færdig med hjælp af mine gamle kolleger på Bornholmeren.

Ole Mahler fik ideen til at fremstille puslespil, og derfor hedder hans firma Krølle-Bølle Puslespil.

– Til det brug fik jeg med LIC-Centrets hjælp fremstillet en Storm P-maskine. Den blev bygget på en lokal maskinfabrik, og jeg har den stadig stående. Hele stuen deroppe på landet var fyldt op fra gulv til loft med æsker og låg og andre ting. Der var meget, der skulle findes ud af. Men det hele lykkedes, og jeg fik udsolgt. Jeg kan ikke huske, hvor mange år, jeg lavede puslespil, men jeg havde den eneste puslespilsfabrik i Danmark, så jeg fik nogle henvendelser og lavede også puslespil til andre, og jeg lavede også en julekalender.

Troldefamilien

Der blev nok at gøre, da han også overtog produktionen af troldefamilien i keramik, efter at Michael Andersens Keramikfabrik lukkede.

Ole Mahler investerede i ovn, og hvad der ellers skulle til, og lokale keramikere lærte ham op. Han begyndte også at producere sparebøsser, krus og køleskabsmagneter i keramik, og i nogle år havde han værksted og forretning i Hasle. Da han fik en blodprop i hjernen i december 2023, var det slut med selv at lave keramik. Nu får han troldefamilien fremstillet i porcelæn.

– Jeg producerer ikke noget selv længere. Nu er jeg administrerende direktør, kan vi vel kalde det, griner han.

Ludvig Mahlers succes med Krølle-Bølle betød, at mange ville bruge brandet til fremstilling af souvenirs med videre i mange varianter.

– Helt fra starten var der lavet mange kontrakter, som var umulige. De var gode nok i 1950’erne. Men de var jo ikke prisregulerede, og de var uopsigelige. Så det har været en lang kamp. Flere gange købte jeg hele varelagre for at komme ud af kontrakter. Så langsomt fik jeg samlet virksomheden og fik lavet nye kontrakter, siger Ole Mahler.

Krølle-Bølle har stået model til mange ting – her er det en sparebøsse. Foto: Holger Larsen

Krølle-Bølle is

Det er også lykkedes at få Krølle-Bølle isen hjem til Bornholm, hvilket han er rigtig godt tilfreds med.

Produktionen startede på Humledal Mejeri i 1958 og flyttede senere til Bornholms Andelsmejeri. I mange år førte isen en turbulent tilværelse, og der var på et tidspunkt en retssag. For et par år siden vendte isproduktionen hjem til Bornholm og Bornholms Ismejeri i Svaneke.

– Den er i god gænge og har været med til at give Krølle-Bølle en renæssance, siger Ole Mahler.

Selv om Krølle-Bølle snart også fylder 80, kommer der stadig nye ting til i universet.

– Det sidste jeg selv har lavet, var Krølle-Bølle på bornholmsk. Jeg tænkte, at tiden måske var moden til det. Min far har skrevet meget på bornholmsk, og så plukkede jeg lidt i det.

– Det sidste nye er filmen, som kommer næste år. Jeg var med til filmoptagelser på Hammeren sidste år. Det bliver sjovt at se resultatet, og det vil igen skabe ny interesse for Krølle-Bølle, siger Ole Mahler, der netop også har udgivet et postkort, som oprindelig er fra 1951.

Kendt over hele verden

Krølle-Bølle i en eller anden form har plads i mange bornholmske hjem, og i generationer har turister købt troldene med hjem.

– Man kender Krølle-Bølle i hele Europa og i USA og Australien. Min far lavede i sin tid "Krølle-Bølle hopper af" til Australien. Mine forældre havde brevveksling til hele verden, og vi har også familie i Amerika, siger Ole Mahler.

Der kommer forespørgsler om brug af Krølle-Bølle i forskellige sammenhæng. En af de mere specielle fik Ole Mahler i 1990’erne.

– Jeg fik en henvendelse fra en mand, der var inden for operaen i Dortmund i Tyskland. Han kom med en idé om en Krølle-Bølle musical. Det mundede ud i en stor friluftsforestilling med 100 medvirkende og med sang og musik. Vi var nede til premieren, hvor det var en lidt voldsom oplevelse at blive præsenteret for et stort publikum. Musicalen kørte i Dortmund hele sommeren i 1994 og 1996. Det havde været sjovt at opføre den på Bornholm, men det var så stort, at det ikke kunne lade sig gøre.

Han blev ikke rig

Krølle-Bølle er i den grad blevet synonym med Bornholm. Men det gjorde ikke skaberen rig.

– Far kunne godt have været en holden mand. Men han havde sit arbejde, og han turde nok ikke springe ud i det. Tit fik han et engangsbeløb for en tegning, og det kunne han ikke leve af. Han vidste ikke noget om, hvordan det ville gå. Set i bakspejlet kan man godt sige, at han kunne have fået mere ud af det. Keramikfabrikken havde jo folk ansat til kun at producere Krølle-Bølle-familien. De lavede i tusindvis af dem, siger Ole Mahler.

– Jeg har hele tiden haft et godt firma med alle de forskellige ting og keramikken. Jeg har produceret på livet løs året rundt, og jeg var altid bagud i julemåneden. Jeg kan ikke klage, tilføjer han.

Krølle-Bølle går i arv

Ole Mahlers hustru Lis døde i 2019, hans to brødre, Leo og Lass, er døde, og Ole Mahler er i dag eneejer af rettighederne til Krølle-Bølle.

Men hvad med fremtiden for Krølle-Bølle?

– Han går i arv til min datter og barnebarn. Så det bliver i familien. Jeg har samlet Krølle-Bølle-virksomheden 100 procent, og jeg afleverer et sundt firma.

Hvornår gør du det?

– Det bliver nok, når jeg dør. For hvornår kan jeg slippe det? Jeg har været selvstændig i 47 år. Det er en livsstil.