Hvis det er sådan at være 85, er det da ikke så ringe endda

Jytte Funch fra Nexø har skiftet foreningsarbejde ud med flodkrydstogter, højskoleophold og Royal Run.

– Det kommer ikke bag på folk, at jeg har fødselsdag på kvindernes internationale kampdag, griner Jytte Funch.

Sådan har det været for hendes vedkommende siden 1940, da hun blev født i Nykøbing Falster og voksede op på Lolland. Siden gik turen til Bornholm, og lørdag den 8. marts fylder Jytte Funch 85 år.

Men ellers er det ikke fordi hun går så meget op i førnævnte kampdag, som hun minder om oprindeligt var et socialistisk projekt.

Jytte Funch har sit politiske standpunkt et andet sted, i Danmarks liberale parti Venstre, og i årene 1994-98 var hun formand for Venstre Bornholm.

– Der var mere ro på bagsmækken i gamle dage. Det gjorde jeg meget ud af. At vi så havde nogle kampe bag lukkede døre, det var der jo...

Var det fordi du var skrap?

– Nej. Jeg var faktisk medlemmernes talsmand, siger Jytte Funch, der aldrig har stillet op til valg, men i mange år været med i organisatorisk arbejde.

Er du stadig med i Venstre?

– Jeg er æresmedlem, så kan man jo ikke melde sig ud. Og jeg havde heller ikke meldt mig ud. Jeg hører til dem, der synes, at når man har taget et standpunkt, så bliver man ikke sur og melder sig ud, fordi der er nogle politikere, der har kvajet sig. Jeg ser på, hvad det er Venstre står for, og det synes jeg, at flere burde gøre i stedet for bare at melde sig ud og gøre ditten og datten.

– Jeg kan da godt sidde og bande i stolen over nogle ting. Men så tænker jeg over, hvad det er Venstre står for, og den politik vil jeg gerne være med til at fremme, siger Jytte Funch, der glæder sig over den nye meningsmåling, som vil give partiet et flot comeback i kommunalbestyrelsen.

Vejen til Bornholm

Jytte Funchs vej til Bornholm er klassisk:

– I 1960’erne var det lærermangel. Så brugte man det, at man sendte de lærerstuderende ud på skolerne i et halvt år, hvor man fik løn. Jeg kom til Nyker, hvor jeg boede privat, blev gymnastikleder og lærte idrætsforeningen at kende. Og så kom jeg tilbage igen. Jeg skulle bare have to år på Bornholm, og jeg sidder her endnu, konstaterer hun.

Forklaringen her er også klassisk. Nemlig mødet med en bornholmsk mand, Ole Funch.

– Ham kunne jeg jo ikke rykke op med rode. Han havde en gård i Langedeby, Langedebygård. Så blev jeg, og det kom der fem børn ud af.

– Jeg arbejdede i fire år på Klemensker Skole. Så blev vi gift, og jeg flyttede til Langedeby og tænkte, at hvis vi får nogle børn, skal de gå på Bodilsker Skole. Så der skal jeg ikke være lærer. Derfor søgte jeg til Nexø, og da vi solgte gården, flyttede vi til Kong Gustafsvej, så jeg boede ganske tæt på skolen, fortæller Jytte Funch, der gik på pension efter 36 år på Nexø Skole.

60 års frivilligt arbejde

Jytte Funch har ud over det politiske engagement haft flere forskellige hverv i foreningslivet, blandt andet i Ældre Sagen, og hun har været besøgsven. Efter mere end 60 års frivilligt arbejde synes hun, at hun har gjort sit på det område.

Jytte Funch vil også meget hellere fortælle om, hvad hun får tiden til at gå med i dag.

– Jeg er blevet lidt bidt af at tage på flodkrydstogter. Jeg har været på Donau, Rhinen og Seinen. Det er bare så afslappende. Jeg skal også af sted i år. Jeg er meget glad for Tyskland. Jeg er jo tysklærer, og jeg kan lide at komme til steder, hvor jeg forstår, hvad de siger.

– Og så tror du det nok ikke. Men den gamle her har været med i Royal Run i 2022, 23 og 24, og jeg skal også være med i 25. Men jeg løber ikke. Jeg går. Jeg deltager sammen med et barnebarn, der løber fem kilometer. Det er ovre i Jylland. Vi har været i Aarhus to gange, i Herning, og i år er det i Viborg.

Så du holder dig i form?

– Jaaah. Jeg går i hvert fald hver anden dag, når vejret er godt, med mine stave. Man er jo nødt til at træne lidt, når man er så gammel.

Alene i mange år

– Så læser jeg bøger og løser krydsord, og jeg tager på højskole. Min yndlingshøjskole er den danske højskole i Jaruplund i Sydslesvig. Jeg har været ude at rejse med dem, både til Færøerne og Island og i Wittenberg, da det var Luther-året. Det er sådan noget, jeg opsøger, for jeg er jo også historielærer, siger Jytte Funch.

Jytte Funch har været alene i mange år, efter at hendes mand døde i 2003.

– Folk spørger også: Hvorfor bliver du ved med at være alene?

– Så siger jeg: Det bliver jeg simpelthen nødt til. Jeg er ikke færdig med Ole endnu. Der er ikke nogen, der kan erstatte ham.

– Man skal aldrig sige aldrig. Men de år jeg havde med Ole, var som de skulle være, siger Jytte Funch.

Helbredet er generelt godt. Lidt skavanker er der selvfølgelig.

– Men det er jo ikke noget at tale om. Hvis det er sådan at være 85, er det da ikke så ringe endda. Dertil skal også siges, at hvis man har et godt helbred, kan man sagtens.

Slut med at køre bil

Jytte Funch har en datter på Bornholm, men ellers er børnene og de ni børnebørn spredt rundt omkring i landet. I mange år tog hun bilen og besøgte dem alle i løbet af 8-14 dage.

– Jeg kører jo ikke bil mere. Så kører min datter for mig, og ellers går der jo busser. Når man er 85, er det også spørgsmålet, om man bør køre bil. Jeg synes jo selv, jeg var eminent til det. Men jeg har sikkert haft nogle svagheder som mange andre, og mine børn er glade for, at jeg ikke kører længere.

– Jeg er blevet glad for flyruten Rønne-Billund, som jeg bruger, når jeg besøger de to børn i Jylland og den ene i Odense. Så slipper man for at skulle skifte fly i København, og prisen på Rønne-Billund er stort set den samme som for Rønne-København, fortæller hun.

Jytte Funch holder en "lille fødselsdag" på dagen.

– Og så holder jeg en fest til påske, hvor hele familien kan være med. Det er nærmest blevet en tradition, slutter Jytte Funch.