Hun sagde stop – og fandt en ny version af sig selv

Lene Havtorn Larsen fylder 60 den 28. april. Den energiske leder på Bornholms Center for Kunsthåndværk har lagt sit liv om for at komme godt ind i sit livs syvende årti. Og hun har mere end en rund fødselsdag at fejre.

Lene Havtorn Larsen har tabt sig så meget, at hun ved første øjekast nærmest ikke er til at kende. Hun har nemlig lagt sit liv om for at få en god start på sit livs syvende årti.

Hun var begyndt at føle en træthed i kroppen, som var usædvanlig. Da ægtefællen Peter Juhl sidste sommer var bortrejst i seks uger, benyttede Lene Havtorn derfor lejligheden til at tage sit liv op til den berømte revision. Og den slags starter med at erkende tingenes tilstand.

Her kommer den store indrømmelse:

– Peter er simpelthen så god til at lave mad. Og vi hyggede os, og delte ofte en flaske vin til maden. Men jeg blev simpelthen for træt i længden. Det var for hårdt for min krop.

Da Lene Havtorn blev 59, besluttede hun, at hun ville være i bedre form, og den bedste måde at komme i form på ville være at tage sukker, brød og alkohol væk.

– Jeg løber op og ned af de her trapper hele dagen, siger Lene Havtorn med henvisning til de mange trapper, der forbinder udstillingssalene på Grønbechs Gård.

– Og det skal jeg kunne holde til.

Og så trådte rygraden i karakter.

– Da Peter gik caminoen sidste år – for fjerde gang – så holdt jeg bare op. Da han kom hjem efter seks uger, sagde jeg bare: Nu drikker jeg altså ikke alkohol mere. Og så sagde han: Jamen, så gør jeg heller ikke. Nu har vi ikke drukket alkohol i et år. Og man kan altså godt hygge sig uden alkohol, griner Lene Havtorn Larsen.

Lene Havtorn Larsen i den grønlandske udstilling. Forrest et værk af Kristine Spore Kreutzmann, der har lavet 4.500 spiraler i porcelæn for at mindes tvangssteriliseringerne af grønlandske kvinder i 70erne. 

En milepæl 

Når Lene Havtorn fylder 60, og det gør hun den 28. april, kan hun se tilbage på et livsforløb, der startede i en lille by udenfor Viborg. Moren arbejdede som sekretær for Forfatternes Forlag på Hald Hovedgård, og faren var revisor.

Hald og Dollerup Bakker udgør et naturskønt, historisk område, men der er især to ting, Lene Havtorn husker fra den tid. Hun syede sin første brudekjole, da hun gik i niende klasse.

– Jeg har altid syet. Jeg sad hjemme på stuegulvet og sprættede alt det tøj op, jeg kunne komme i nærheden af, fordi jeg skulle se, hvordan det var lavet indvendig. Og så elskede jeg at besøge min mor nede på Hald og snakke med forfatterne.

Baggrunden var borgerlig, men Lene Havtorn var et barn af tiden.

– Jeg var så rød, som man overhovedet kunne blive. Men samtidig har jeg altid fået at vide hjemmefra, at renter det er noget, man får, det er ikke noget, man betaler.

Da Lene Havtorn kom i gymnasiet, blev samtalerne med forfatterne på Hald mere ligeværdige. Og nogle af dem udviklede sig til venskaber. Da hun flyttede til København, tog forfatteren Jørgen Christian Hansen hende under sine vinger og skabte trygge rammer om den unge tilflytter fra Jylland. Inden da havde Lene Havtorn Larsen tilbragt et halvt år på håndarbejdsskolen i Skals, og her kom hun ind i et fagligt og kreativt miljø, som også var med til at definere hende som person.

– Det var en milepæl. På Skals får man en særlig æstetisk forståelse og et fælles sprog. Og det sprog har jeg taget med til Bornholm.

Leder af systuen i en brudekjolebutik

Under sit 10 år lange ophold i København blev Lene Havtorn optaget i det kreative miljø og syede blandt andet kostumer for Det Kgl. Teater og til danseforestillinger.

Det blev også til en uddannelse som beklædningsformgiver på Hellerup Tekstilseminarium, med særligt fokus på formidlingsdelen.

Sideløbende syede hun brudekjoler, der var så opsigtsvækkende, at hun blev tilbudt et job hos Casa Lezar, der dengang var en af hovedstadens mest populære brudebutikker.

– Og så kørte jeg deres systue i nogle år. Det flød bare med brudekjoler i København i de år. Det var så sjovt.

Lene Havtorns karriere flød også bare afsted, kun afbrudt af en jævn strøm af nye jobtilbud, som det kunne være svært at afslå. I 1995 fik hun en opringning fra Hellerup Tekstilseminar, som gerne ville have hende tilbage som underviser. Kort efter åbnede seminariet en afdeling på Bornholm. Lene Havtorn startede som gæstelærer, men blev efter et år tilbudt stillingen som leder på seminariets knopskud i Hasle. Der var hun i 12 år, indtil seminariet blev fusioneret med Handelsskolen i Ballerup og i dag hedder Københavns Erhvervs Akademi.

Birgit - en visionær borgmester

Ankomsten til Bornholm står dog stadig klart i Lene Havtorns erindring.

– Jeg kendte ingen på Bornholm, jeg havde ikke været her, siden jeg var spejder. Så jeg stod med min kuffert nede på havnen, og så fik jeg øje på et stort skilt, hvor der stod Velkomstcenter, og jeg tænkte, det var da alligevel flot, at der er sådan et velkomstcenter til mig. Der grinede de lidt af mig.

Bornholm var kærlighed ved første blik. Fra Hasle cyklede Lene Havtorn til Gines Minde, gik ture i Blåskinsdalen og blev i det hele taget overvældet af naturen.

Hun blev også forelsket i kulturen og bornholmerne.

– Jeg arbejdede jo på rådhuset, hvor tekstilseminariet havde lokaler, da Birgit Rasmussen, daværende borgmester i Hasle Kommune, fik idéen til det her center. Hun var fantastisk visionær. Hun bandt det hele sammen. Grønbechs Gård, Karetmagergården og tekstilseminariet. Vi havde det fantastisk sjovt, samtidig med at det var dybt seriøst.

– Jeg tænkte, det var da alligevel flot, at der er sådan et velkomstcenter til mig. Der grinede de lidt af mig. Foto: Anette Vestergaard

De frivillige står i kø

Efter 30 år på Bornholm er Lene Havtorn Larsen nu leder på selvsamme Grønbechs Gård. Hun fik jobbet i 2022 og sammenligner posten som leder på Bornholms Center for Kunsthåndværk med maskinen fra Chaplin-filmen Moderne Tider. En masse hjul forbundet af elastikker.

– Af og til sætter jeg et nyt tandhjul på, men tit går jeg også rundt og strammer elastikkerne sammen med de frivillige. Vi skal lige gøre det lidt bedre her, vi skal lige sørge for, at det er toptunet professionelt her, siger Lene Havtorn Larsen, der har 30 frivillige, hun kan sætte i sving, når sæsonen rammer. Og der er oveni købet venteliste.

– Vi har flere tilbageflyttere og tilvalgs-bornholmere, som gerne vil være frivillige her. De vil gerne føle, at de hører til. Og vi har 28 vagter hver uge, der skal besættes.

Som et Ole Lund Kirkegård-eventyr

Det der med at høre til var et emne, Lene Havtorn Larsen forskede i gennem de 15 år hun arbejdede på CRT – Center for Regional- og Turismeforskning.

Det lå dengang i Nexø, men er nu flyttet til Hasle. Jobbet som specialkonsulent på Center for Regional- og Turismeforskning var også et tilbud, hun ikke kunne sige nej til, og jobbet åbnede blandt andet Lene Havtorns øjne for, hvor vigtigt kunsthåndværket er som udviklingsmotor i de nordiske yderområder.

Undervejs blev Lene Havtorn bedt om at være med til udvikle en master i oplevelsesledelse på CRT og tog selv uddannelsen. I dag er hun kandidat i oplevelsesledelse med speciale i ledelse af frivillige. Det var i CRT-tiden, hun også var med til at opfinde begrebet tilvalgs-bornholmere.

– Vi er i virkeligheden meget mere end 39.000, fordi folk, der kommer udefra, bor her om sommeren. De er meget engagerede, siger hun.

Selv har hun slået sig ned i Svaneke, hvor hun har boet i over 25 år. I 2002 fik hun tvillingerne Anders og Christoffer med sin første mand, som hun har været skilt fra i 10 år. I mellemtiden udviklede samarbejdet med Peter Juhl, forretningsudvikler i Destination Bornholm, sig til et ægteskab. De to blev gift i Svaneke Kirke i 2021.

– Det er et match made in heaven. Vi lærte hinanden at kende, mens jeg var på CRT, men hvis man spoler tilbage, så boede han lige rundt om hjørnet, da jeg boede i Nansensgade i København, vi havde den samme læge på et tidspunkt, vores veje er ligesom et eventyr af Ole Lund Kirkegård. Vi har gået på hver sin side af et plankeværk, indtil plankeværket holder op. Og så finder vi sammen.

Bobler til alle

Om 10 dage fejrer Lene Havtorn Larsen sin 60 års fødselsdag på Grønbechs Gård, og der er mere end en fødselsdag at fejre, for siden hun overtog ledelsen på Bornholms Center for Kunsthåndværk for tre år siden, er omsætningen i butikken tredoblet.

– Sidste år omsatte vi for over 2,5 million kroner, og 70 procent af alt hvad vi omsætter går tilbage til kunsthåndværkerne. Vi er et fyrtårn, der skal være med til at sørge for, at kunsthåndværkerne på Bornholm lever og har det godt. Og jeg har tænkt mig at hælde bobler på min bestyrelse og de frivillige på min fødselsdag, for de er mine kollegaer.

– Jeg vander dem med bobler, det har jeg altid gjort. Det gjorde jeg også i de otte år, jeg var menighedsrådsformand i Svaneke. Jeg tror godt, jeg tør påstå, at det er det menighedsråd i Danmark, der har drukket flest bobler. For vi havde altid noget at fejre. Og har man ikke det?

– Jeg har altid bobler med, for der er altid noget at være taknemmelig for og fejre.

Lene Degetts grafiske værker. 

Et brag af en sommerudstilling på Grønbechs Gård

Kvaliteten og opstillingen af de ni udstillinger, som åbnede i sidste uge på Grønbechs Gård, er på et højt niveau.

Ved indgangen modtages man af en lille, men effektfuld samling af Eva Brandts krukker.

Med undtagelse af ACABs årlige gruppeudstilling, bachelor-udstillingen fra Glas- og Keramikskolen og udstillingen fra Grønlands Nationalgalleri, er årets sommerudstillinger bygget op omkring partnerskaber mellem to eller tre kunstnere, der matcher hinanden.

I kælderen ses den norske guldsmed Pål Vigeland overfor Lene Degetts skulpturer og grafiske værker, på første sal udstiller trædrejeren Hans Henning Pedersen, hans søn Klaus Elkjær og samarbejdspartneren Jin Choi deres skulpturelle møbler og udtryksfulde krukker.

Endelig kan man i de to gallerier med glaskunst fordybe sig i henholdsvis Steffen Tast og Bruno Kjærs magiske univers, og det nyetablerede partnerskab mellem glaskunstner Maj-Britt Zelmer Olsen og tekstilkunstner Stine Godt.

Årets foreløbig 18 skiftende udstillinger kan ses indtil den 19. oktober 2025.

Acab-medlem og keramiker Muri Clay har lavet en hund i ler med prop.

Keramikvase fra ACABs gruppeudstilling.

Tekstilværk af Iben Birch Bech.