'Her kunne man godt falde over et lig'

Tidende er taget på en gåtur med krimiforfatter Pernille Boelskov i naturen, hvor hun ser mordscener udfolde sig, og hvor de løse ender i hendes skriveproces ofte mødes.

På en gåtur i Hasle Lystskov bliver Pernille Boelskovs nysgerrighed vækket.

Hun har ad flere omgange spadseret på stien, der fører gennem skoven, og undret sig over skovbundens ujævnheder, der får træerne til at ligne, at de er ved at vælte.

Hendes research går i gang, og hun finder ud af, at der under jorden er gamle kulminegange, hvor der engang blev gravet efter kul. Og lige dér starter processen til hendes bog "Kulmørket".

Pernille Boelskov skriver nemlig krimier, hvor plottet udspiller sig på Bornholm. Og efter hendes research om Hasle Lystskov er hun ikke i tvivl om, at her skal der begås et mord.

Gemmer på en historie

Det er også derfor, at Pernille Boelskov vælger netop skoven bag Kultippen, da Tidende spørger om hendes yndlingsnatursted på Bornholm og dermed også lokationen for vores gåtur med forfatteren.

Årsagen er egentlig ikke det opdigtede mord, men fordi hun elsker natur, der gemmer på en historie.

– De steder, der er mest fascinerende, er de steder, der fortæller en historie om, hvordan vi har levet, fortæller hun på gåturen gennem skoven.

– Prøv at tænk at have hakket kul nede under jorden her for 100 eller 200 år siden. For eksempel her, siger hun begejstret og peger på et hul i jorden mellem træerne.

– Det her må næsten være et jordfaldshul fra sådan en minegang eller skakt. Der er jo ikke nogen, der har kortlagt, hvor de er.

Efter hun får ideen til "kulmørket", går hun længe og grubler over, hvordan historien om hundrede år gamle minegange kan føres sammen med en fortælling fra nutiden. Til sidst er ideen der. Et dagplejebarn skal forsvinde i forbindelse med en udflugt og falde i et jordfaldshul.

– Som mor til børn, der har leget i området her, kunne jeg simpelthen ikke skrive en bog om, at det gik udover barnet, fortæller Pernille Boelskov.

Barnet bliver derfor fundet, men i mineskakten finder de et lig. Og det bliver starten på historien.

Finder mordsteder i skoven

Det er ikke første gang, at ideer til hendes krimier bliver født i naturen.

Hun ser nemlig noget, som andre formentlig ikke gør, når de bevæger sig i naturskønne omgivelser. Man kan vel kalde det en arbejdsskade.

– Det er ikke bare her, men det sker mange steder og ret ofte, at jeg tænker, "der kunne man godt finde et lig".

– Et af de andre steder er Ringebakkerne, hvor jeg engang var oppe og gik rundt i skumringstid, hvor jeg tænkte, at her kunne man godt falde over et lig. Der var også en masse underlige steder, hvor man kunne skubbe nogen ud fra. Det er jo lidt en forbandelse, men jeg synes egentlig også, at det er meget sjovt.

Hun får nogle gange spørgsmål fra nysgerrige læsere om, hvor hun får idéen til bøgerne fra. Men hun får aldrig en idé til en hel bog, men derimod små bidder af en bog, som for eksempel at finde et lig i et jordfaldshul.

– Det er virkelig bizart at sige det højt.

Har du så en masse forskellige steder, hvor du har forudset, at der skal ske et mord?

– Jeg har nogle steder, hvor det kunne være sjovt at skrive noget fra. Men det kan også være andre steder, hvor der ikke nødvendigvis skal begås et mord.

– Så mange slår jeg heller ikke ihjel. Det er jo maksimalt et par stykker i hver bog, griner hun.

Kan du godt nyde naturen, selvom du går og finder mulige mordsteder eller lignende?

– Det hjælper, hvis det er et sted, jeg har gået mange gange, og der ikke er alt for meget historie eller for mange ting. Det er jo også fordi, at jeg er enormt nysgerrig. Så når jeg ser noget, der ikke ser ud, som det jeg forestiller mig, så bliver jeg nysgerrig. Hvad er det? Hvorfor ser det sådan ud?

Den samme nysgerrighed var grundlaget for bogen "Granitgraven", der er den første bog i hendes krimiserie om præsten Agnethe Bohn på Bornholm.

Løsningen finder hun i naturen

Udover, at der under skovbunden gemmer sig fortællinger fra minearbejdernes tid, så fører stien i Hasle Lystskov også nærmest direkte til forfatterens hjem i Hasle, hvor hun bor med sin mand og to børn.

Derfor går hun ofte ture i skoven for at få en pause væk fra skrivebordet.

– Generelt prøver jeg at gå en tur så ofte som muligt. Det meste af tiden sidder jeg ved et skrivebord. Så det er både godt for kroppen, men det er også godt for hovedet. Hvis jeg så tager mig sammen og lader være med at gå og tænke på krimiplot, så er det jo at koble af, slappe af, komme tilbage i kroppen og alle de andre gode ting, som naturen kan.

Hun plejer at lave en regel for sig selv, når hun går en tur, at hun ikke må tænke på den krimi, som hun er i gang med at skrive.

– Som regel går jeg, når der er noget, der sidder fast, altså når jeg ikke kan komme videre med fortællingen. Så går jeg en tur, hvor det er meningen, at jeg ikke skal tænke på det, men så dukker det op alligevel. Men det er tit på gåturen, at løsningen på mit problem opstår, siger Pernille Boelskov.

Løsningen på skriveblokader er derfor oftest en tur ud i naturen. Dét eller en tur under den varme bruser, tilføjer hun.

'Bornholm er lidt eksotisk for mig'

Pernille Boelskov flyttede til Bornholm i 2014 med sin mand, der er født og opvokset på øen.

De flyttede fra en lejlighed på Vesterbro i København, og hun husker stadig den store kontrast fra storbyen til naturidyllet, som i dag er en fast del af hendes hverdag.

– Det med at komme fra sådan en lidt grå storby, hvor alle farverne er lidt ens, ved mindre det er reklameskilte. Og så lande midt i noget, hvor der bare er gule rapsmarker, pangblå himmel og megagrønt over det hele. Det var næsten sådan, at man lige skulle glippe lidt med øjnene for at tage det hele ind.

– Det føltes jo meget overvældende, men også rigtig, rigtig rart at lande i. Og det var noget af det, der var med til at gøre, at vi flyttede til Hasle.

I dag nyder hun at have naturen og havet lige i sin baghave.

– Vores datter går i skole i Hasle, og når jeg følger hende til skole og går tilbage, så kan jeg se havet næsten hele vejen tilbage til vores hus. Hver dag kan jeg tjekke ind med naturen og observere, hvordan havet ser blåt ud den ene dag og ligner beton den næste dag. Jeg skal ikke til at iføre mig outdoor tøj for at cykle to timer rundt på Amager Fælled. Naturen er her bare, og det er en fast del af min hverdag.

Pernille Boelskov er slet ikke i tvivl om, at det er sundt for hende at kunne træde ud i sin baghave og mærke naturen. Den rolige boble er også sundt for hendes arbejdsproces som forfatter, tilføjer hun.

For ikke nok med, at hun kan trække stikket på sine gåture, så gemmer naturen på Bornholm på uopdagede mordsteder, mulige gemmesteder eller andet, der kan få læseren af en krimi til at sidde på kanten af stolen.

Og for Pernille Boelskov er Bornholm den helt perfekte kulisse til netop det på grund af alt historien i naturen.

– Det taler bare enormt meget til mig og min fantasi. Jeg ved ikke engang, hvad historien var, der hvor jeg voksede op, og hvis der var en historie - det var der jo sikkert.

– Men på den måde er Bornholm nok også lidt eksotisk for mig, fordi jeg ikke er født og opvokset her. Det er nok den der barnlige glæde ved at gå på opdagelse, siger hun med et smil.

Pernille Boelskov

Født og opvokset på Sydfyn

Uddannet cand.public i journalistik og europæiske studier

Forfatteren bag den bornholmske krimiserie med bøgerne "Granitgravn", "Bornholmerdybet", "Brudzonen" og "Kulmørket"

Bor i Hasle med sin mand og to børn