Navnet er stadigvæk Fru Petersens Café i respekt for stifteren, men sikkert også fordi det bare er et navn, som har slået sig fast blandt både bornholmere og turister.
Veny Petersen har mange gode minder fra de 10 år med cafeen.
– Vi boede der privat i starten, hvor vi havde soveværelse med en himmelseng. Da vi åbnede café, blev det tidligere soveværelse en del af cafeen, og jeg stillede to sofaer ind i stedet for sengen og beholdt himlen. Når folk så bestilte, var der mange, der sagde, at de gerne ville sidde i "himmelsengen". Den fungerer stadigvæk, siger Veny Petersen.
– Jeg kunne ikke have plads til de store selskaber, men havde plads til små selskaber på under 50 personer, og dem havde vi året rundt. Jeg havde lært at lave festmad, da jeg i fem år drev Pedersker Forsamlingshus.
Uddannet sygehjælper