– Ganske kort tid efter firmaet startede, begyndte vi at sælge casio kasseapparater til blomsterhandleren, bageren, købmanden og mange små forretninger. Og casio-apparatet har jeg arbejdet med, indtil det stoppede for et par år siden.
Du har været ansat i 39 år – hvordan var din første arbejdsdag?
– Jeg kom i gang, fordi jeg kendte Jørgen Falk via fodboldklubben. Han var formand for ungdomsafdelingen i RIK, og jeg var træner og spiller i RIK. Min første arbejdsdag blev jeg sat foran et NTR-klasse 3 kasseapparat, hvor jeg skulle skille det ad, og så samle det igen. "Værsgo," sagde Jørgen Falk, "skil det ad," sagde han så. Det husker jeg tydeligt. Det brugte jeg måneder på at øve mig i og lære alt mekanikken.
Hvordan har dit arbejde udviklet sig?
– Men jeg har lavet meget andet, fordi vi er et lille firma på Bornholm, så vi har været nødt til at brede os og vores kompetencer. Jeg har lavet telefaxmaskiner, vægte, men også for danske spil lavede jeg de apparater, som man afleverer kuponer i. Jeg skal faktisk til Nexø nu og skifte en spillemaskine.