KØB ABONNEMENT
2. NOV • 11:20

Ny beredskabschef er et velkendt ansigt

Ny beredskabschef er et velkendt ansigt
Klaus Rønne Jensen bevæger sig et trin op, når han tiltræder som Beredskabschef hos Bornholms Regionskommune. Foto: Klaus Holsting.

Efter flere år som viceberedskabschef overtager Klaus Rønne Jensen nu ansvaret for regionskommunens beredskab. Han tiltræder dags dato og hans tidligere post som viceberedskabschef genbesættes ikke. 

Det bliver Klaus Rønne Jensen, der fremover skal stå i spidsen for Bornholms beredskab. Han overtager posten efter Louise Lyng Bojesen, der tidligere på året valgte at stoppe i kommunen efter 24 år. Tirsdag 2. november starter hun på politiskolen i Brøndby. 

Klaus Rønne Jensen har mange års erfaring fra både brand- og ambulancetjenesten. Han har blandt andet været brandmester i mere end et årti og arbejdet 11 år i ambulancetjenesten. Senere havde han i fem år ansvaret for den daglige drift af brand- og ambulancetjenesten hos Falck.

I 2021 vendte han tilbage til Bornholms Regionskommune, hvor han siden har været leder af beredskabet, indsatsleder og senest viceberedskabschef.

Som beredskabschef får han ansvaret for den daglige drift af Bornholms Brandvæsen og en central rolle i kommunens krisestyring.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT