– Jeg begyndte at tomle som 13-årig, fordi jeg havde venner rundt på hele øen, men jeg plejer at sige, at jeg kommer fra Nordbornholm.
Hvad har din opvækst på Bornholm betydet for dig?
– Det kan være både positivt og negativt at vokse op i et samfund, hvor alle kender alle, og det er også lidt efter, hvilket humør man er i. Men jeg har mødt utrolig mange kreative mennesker og gået på billedskolen, og gøjl og cirkus har fyldt virkelig meget i min opvækst, da jeg startede til det.
– Man kan sige, at det var været en hård kuvøse på nogle punkter, for man er måske lidt en sær snegl, når man bliver kunstner, og det kan godt have sine udfordringer i et mindre samfund, men det kan også være en fordel med trygge rammer.
– Jeg kan huske, da jeg flyttede til København, at jeg skulle bruge nogle teaterlamper til et projekt, men jeg kendte ikke nogen, jeg kunne ringe til, der synes, det kunne være sjovt at låne mig nogle teaterlamper. Der var det sjovt på Bornholm at lege sammen med andre kreative, og så kan man ligesom finde ud af det sammen. Det har taget mange år at bygge noget op, der bare minder om det, i København.