Livet på landet var som det var i 50'erne og 60'erne, 'fra hest til Ferguson, til far måtte ud og have lønnet job, for at tingene kunne hænge sammen'. Men der retfærdighed til. Med ansvaret fulgte også frihed. Når man havde udført sine daglige pligter, var man fri til at følge sin nysgerrighed og dyrke sine interesser.
For Henning Aggerholm kom atletik, håndbold og løb til at fylde alt. Som 15-årig etablerede han en atletikafdeling i KIF, som han udviklede, både som udøvende og træner, og han fik også held med at komme i gymnasiet, selv om hans far mente, at det måtte være lykken med en elevplads i banken.
– Vi var 12 ud af en årgang på 64, der kom i gymnasiet. Det var meget dengang. Der var ingen studenter i sognet, husker han.
Da Henning Aggerholm forlod Rønne Statsskole i 1972 med studenterhuen i lommen, tog han til København for at læse videre. Valget faldt på historie og idræt.
– Det var kun fordi jeg blev frarådet de andre ting, jeg gerne ville. Jeg ville gerne læse geologi, men min geologilærer i gymnasiet sagde, at det var det dummeste jeg kunne gøre, for der var ingen jobs at få. Så ville jeg gerne være ingeniør, men der var stor arbejdsløshed, så det skulle jeg heller ikke.