Esther begyndte som ferieafløser – nu har hun haft 40 års jubilæum

Den 3. januar havde Esther Jensine Gudbergsen 40 års jubilæum på slagteriet i Rønne, hvor hun egentlig begyndte som ferieafløser året før.

Hvordan gik det til, at du kom til at arbejde på slagteriet?

– Min svigerfar arbejdede derude som altmuligmand, og mine svigerforældre kom sammen med ham, som var mester i pakkeriet. De snakkede lidt sammen, og så tilbød han mig, at jeg kunne komme derud som ferieafløser i 1984. Så jeg har faktisk været på slagteriet i mere end 40 år. Men det tæller ikke med, så min anciennitet tæller fra den 3. januar 1985. På det tidspunkt havde jeg et deltidsjob, hvor jeg gjorde rent i Østergade 54.

Hvilke opgaver har du har i de 40 år?

– Jeg har været tilknyttet pakkeriet hele tiden, indtil for fire måneder siden. Ret hurtigt kom jeg på kursus som trikinsøger, som det hedder i dag, og i mange år afløste jeg i laboratoriet med prøvetagning under ferie og sygdom. Ellers har jeg pakket, og på et tidspunkt for mange, mange år siden brugte jeg også en kniv. Helt i begyndelsen afløste jeg også en, som lavede kaffe på kontoret, sørgede for at hente smørrebrød i kantinen og dække bord til møder. På slagteriet er man ansat til alt forefaldende arbejde, så man kan faktisk blive sat til hvad som helst.

Hvad har været det mest spændende?

– Alt bliver en vane, men vi har haft en rigtig god rokering i pakkeriet. Vi gik faktisk forud, og da de kom og forlangte, at man skulle rokere, havde vi allerede være i gang længe.

Hvad sætter du mest pris på ved arbejdspladsen?

– Mine gode kolleger. Vi er mange derude, selv om der ikke er ret mange af os gamle tilbage. Der er også gode arbejdstider. Jeg er morgenmenneske og vil gerne møde tidligt og gå tidligere hjem.

Slagteriarbejde er kendt som hårdt arbejde. Hvordan har kroppen det efter 40 år?

– Henover årene har jeg været flittig bruger af fysioterapi, og jeg går i Fysioform og styrker min krop, og det har hjulpet mig meget. Det skal man ikke kimse ad, man skal virkelig styrke kroppen. Det startede med, at jeg altid havde ondt i ryggen, og det har jeg så at sige ikke i dag. Det har jeg ikke haft i mange år, og det var det, der hjalp. Derfor sørger jeg for at styrke min krop.

Hvor længe tror du, du bliver ved?

– Jeg har fem og et halvt år til min efterløn, og det håber jeg, at jeg holder til.

Hvordan fejrede du jubilæet?

– Virksomheden giver en fridag, og den holdt jeg på dagen, hvor jeg håndplukkede 19 mennesker. Vi var her i vores lille stue, og vi havde en vældig aften. Jeg inviterede kolleger hjem til fyraftensøl og en let anretning, og så hyggede vi os i nogle timer.

– Jeg har også fået et gratiale, og så bliver jeg inviteret ud at spise af ledelsen på et tidspunkt, hvor det passer os alle sammen. Det bliver fabrikschefen, min nærmeste leder og tillidsmanden, min mand og jeg, og så får jeg lov til at invitere nogle med. Et mindre selskab, hedder det.

Nu er arbejde jo ikke alt. Hvad laver du i fritiden?

– Der passer jeg gerne børnebørnene og familien, blandt andet vores gamle mor. Vi ses med venner, og så går jeg gerne ture og læser bøger. I øjeblikket ser jeg også serier, faktisk ret voldsomt, for jeg synes, jeg er bagud.

– Vi kommer i Dansevenner, og vi er med i Ældre Sagen og har været med til et arrangement i ny og næ, men vi går jo stadig på arbejde. Bornholms Motorveteraner har jeg også meldt mig ind i for nylig. Min mand, Ib, har været med i mange, mange år, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte melde mig ind for at kunne komme med til arrangementerne.

Esther Jensine Gudbergsen

59 år

Gift med Ib; de har to børn, to svigerbørn og tre børnebørn

Oprindeligt fra Østermarie, bor i dag i Rønne