Efternølerne fra Bodilsker fylder 80

Tvillingerne Karen Nørregaard fra Listed og Mogens Nørregaard fra Svaneke fylder 80 år.

– Vi er to, siger Karen Nørregaard.

Bornholms Tidende har kontaktet formanden for Listed Borgerforening for at spørge om et interview i anledning af, at hun fylder 80 år søndag den 27. november.

– Øh, to...?

– Ja, jeg har en tvillingebror, Mogens Nørregaard i Svaneke, forklarer Karen Nørregaard.

Sådan gik det til, at det – efter yderligere et par telefonsamtaler – blev til et dobbeltinterview med tvillingerne hjemme hos Karen Nørregaard i Listed.

Tvillingerne er født på Lille Pilegård i Bodilsker:

– Vi er efternølerne til tre ældre søskende, hvoraf vi har en storebror, Erik, tilbage. Han er 93 og bor på Lille Pilegård. Vi er født samme år, som vores ældste søster blev gift. Historien i sognet gik om, at nu var bruden nok gravid. Men det var altså brudens mor, griner Mogens Nørregaard.

– Vi har altid fået at vide, at vi ikke var planlagt. Men vi har aldrig oplevet os som uønskede. Vi synes bare, det er en god historie, supplerer Karen Nørregaard.

Frihed og pligter

– Karen er den ældste, og jeg var som barn lille og spinkel, så det var hende, der tog sig af mig og forsvarede mig, hvis jeg blev drillet i skolen, siger Mogens Nørregaard.

– Vi havde en barndom med frihed og pligter. Vi hjalp til på gården, hakkede roer og hjalp til med høsten, fortæller Karen Nørregaard.

Tvillingerne fulgtes ad i skolen – først i Bodilsker, så i Nexø og derefter i gymnasiet, hvor Karen blev sproglig student og Mogens matematisk. Siden gik turen til København, hvor Mogens Nørregaard valgte at bruge sine gode kundskaber i matematik og fysik til at læse til ingeniør.

– Jeg vidste dybest set ikke, hvad det ville ende med, men jeg var heldig, og det er gået godt.

Mogens Nørregaard blev færdiguddannet i 1965 og havde siden en lang karriere som rådgivende ingeniør inden for byggeri.

– Jeg havde sammen med en kompagnon et firma i 25 år, inden vi solgte og gik på pension.

Verden foldede sig ud

– Jeg vidste bare, at jeg skulle have en kort uddannelse, så jeg kunne brødføde mig selv. Jeg blev uddannet som tresproglig korrespondent (engelsk, tysk og fransk), og da jeg var færdig kunne verden folde sig ud. Med min uddannelse har jeg finansieret min egen videreuddannelse. Det er ikke noget, jeg har planlagt, men jeg har været heldig at fægte mig frem og undervejs finde ud af, hvad jeg kunne, siger Karen Nørregaard.

– Det var faktisk på grund af Mogens, at Grønland kom ind i mit liv, siger hun, og Mogens fortsætter historien:

– Jeg var i Grønland om sommeren i nogle år i 1960’erne for at lave forundersøgelser, primært landmålingsopgaver, til fremstilling af kort. Så kom Karen derop og rendte ind i en af mine kammerater, Jens, og de blev gift.

Ægteskabet blev kort, men Karens interesse for Grønland var vakt, og den holdt ved.

Lærte grønlandsk

– Det var dengang meget moderne at læse psykologi, så det begyndte jeg på, inden Grønland dukkede op igen. Jeg satte mig for at lære grønlandsk, fordi jeg syntes, at det var udfordrende med et sprog, hvor jeg ikke forstod en lyd.

Det førte Karen Nørregaard videre til Institut for Eskimologi (i dag hedder det Grønlandske og arktiske studier) på Københavns Universitet, hvor hun blev uddannet som eskimolog (bachelor i grønlandske og arktiske studier) i 1979.

– Det var et heldigt tidspunkt. Grønland var oppe i tiden, og det var lige før hjemmestyreordningen blev vedtaget. Jeg blev løbet i gang af tiden, og der var fint med opgaver. Jeg fandt ud af, at jeg befandt mig godt ved at arbejde alene hjemme foran skrivemaskinen, siger Karen Nørregaard.

Hun har haft et arbejdsliv med, hvad hun kalder en blandet landhandel – som forfatter, konsulent, redaktør, oversætter, anmelder, foredragsholder med videre. Den fælles overskrift for en stor del af det har været Grønland, men hun har eksempelvis også skrevet tre børnebøger.

– Mogens har været det målrettede karrieremenneske, hvor jeg har suset rundt. En anden forskel på os har været Mogens’ humor. Da vi var børn, var det Mogens, der kunne få folk til at grine. Jeg syntes, det var irriterende, at Mogens fik opmærksomheden. Du er sjovere end mig, siger Karen Nørregaard til broren.

De holdt forbindelsen

– Vi har holdt en god forbindelse til hinanden hele livet, selv om vi har gået hver vores veje. Vi har haft sommerhus på Bornholm i mange år, og det var naturligt, at familien samledes på Bornholm, siger Mogens Nørregaard.

– Men der var nok ingen af os, der var flyttet tilbage til Bornholm, hvis det ikke havde været for Rena og Peter, tilføjer søsteren.

Karen Nørregaard var gift i 32 år med skuespilleren Peter Steen, der døde i 2013. Mogens Nørregaards hustru, Rena, døde for tre år siden. Rena, der var sygeplejerske, kom fra Odense, og Peter Steen var fra Randers. Men de var begge blevet forelskede i Bornholm.

Tvillingerne bor nu med få kilometers afstand på østkysten, hvor de begge i høj grad tager del i livet i lokalsamfundet.

Aktivt liv i Svaneke

– Jeg er begunstiget af at bo i Svaneke. Der sker mange ting. Jeg spiller bridge i Svaneke og Nexø, og i Svaneke IK er jeg medlem af et motionshold for mænd på 70+, "der gerne vil have det sjovt, når de dyrker motion". Jeg spiller tennis og billard, og jeg har fået et stort netværk, fortæller Mogens Nørregaard.

– Nogle mennesker siger, at de er lidt "fisefornemme" i Svaneke, men.... Der er mange tilflyttere, der engagerer sig. De er meget åbne og favnende. De tager initiativ, og jeg har mange ting, jeg kan tage mig til.

Tvillingernes store fælles interesse er bridge. Men de har aldrig spillet sammen, selv om de mener, at det sagtens ville kunne fungere. De har derimod spillet imod hinanden mange gange.

– Mogens er bedre end mig. Men han har også spillet i flere år, end jeg har. Vi kommer fra en bridgespillende familie. Det hed sig, at når de var på skovtur, handlede det om at finde en træstub stor nok til at bruge som spillebord, siger Karen Nørregaard.

Borgerforeningen

Karen Nørregaard dyrker også motion, callanetics i Listedhuset, og om sommeren lægges der kræfter i haven, men ellers går en del af hendes tid med arbejdet i Listed Borgerforening, hvor hun er formand.

For få dage siden blev juletræet i Listed tændt, og der var gløgg og æbleskiver, musik og sang. Det er bare en af de opgaver, borgerforeningen klarer.

Det er en lille forening med et højt aktivitetsniveau, som sammen med andre gode kræfter har formået at få Listed på landkortet:

– Så meget, at næsten hvert eneste hus, der bliver solgt, bliver til en fleksbolig, ærgrer Karen Nørregaard sig.

– Det var dumt af os at sige ja til at få ophævet bopælspligten i Listed. Men det var en anden tid, hvor vi ikke kunne forestille os, at Bornholm skulle blive så attraktiv, tilføjer hun.

Har taget sin tørn

Karen Nørregaard siger, at man tydeligt mærker det faldende antal helårsbeboere i byen, kombineret med at der er mange ældre i Listed.

– Vi mangler mennesker til at støtte vores foreninger – borgerforeningen, idrætsforeningen og havnen – ved at gå ind i det praktiske arbejde og i bestyrelserne. Vi har en god bestyrelse i borgerforeningen, men jeg synes, at jeg har taget min tørn.

– Men samtidig gør vi alt for at få huskøberne til at føle sig hjemme i Listed. De skal ikke klandres for at gøre noget, de gerne må, siger Karen Nørregaard.

Tvillingerne holder deres fødselsdag sammen.

– Det er en tradition, at vi samles hos Karen med den bornholmske familie, når vi har fødselsdag. Så tager vi bagefter "over" og holder fødselsdag sammen med børn, børnebørn og venner, slutter Mogens Nørregaard.