Bjarke modtager Danmarks største hæderspris

Til efteråret modtager den bornholmske musiker Bjarke Mogensen det prestigefyldte Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Allerede som syvårig begyndte han at spille på accordeon, og siden har hans fingre ikke sluppet det særlige instrument. Som musiker er han inspireret af sin bornholmske opvækst med havets lyde tæt på.

Tillykke med Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Det er jo Danmarks største hæderspris på en million kroner. Hvad betyder det for dig at modtage den?

– Det betyder en hel masse, men først og fremmest er det en kæmpestor ære. Det sjove er jo, at jeg altid har været kæmpe Carl Nielsen-fan og sådan set også af Anne-Marie – de to hænger på en eller anden måde sammen som kunstnerpar. Deres betydning har været gigantisk for min musik.

Gennem tiden har nogle af verdens bedste musikere også modtaget prisen. Og i år går den blandt andre også til blokfløjtestjernen Michala Petri, der jo også var kendt, da du var barn. Hvad betyder det for dig at komme i så fint selskab?

– Det er jo ret særligt. Det er en stor, stor ære. Michala har været en af de store inspirationskilder for mange musikere, måske især for os, der spiller på instrumenter, som er lidt skæve og ikke er super-mainstream i den klassiske verden. Hun har bevist, at man med hendes instrument kan nå nogle nye højder på trods. Så det er ret særligt at stå i selskab med så store kunstnere. Det er med en vis ydmyghed og motivation. Også følelsen af at være en del af en større tradition, som man nogle gange kan føle man står lidt udenfor, når man for eksempel spiller blokfløjte eller accordeon. Mit instrument har jo ikke samme plads i musikhistorien som violin og klaver.

Nej, dit instrument accordeon er jo ikke særlig udbredt. Håber du, at prisen vil ændre det?

– Ja, det gør jeg. Det er jo også noget, jeg har arbejdet på i mange år. Både i samarbejde med eksperimenterende komponister, men også musikere inden for jazz og pop og rock. Så det har været en rejse for mig at udforske instrumentets muligheder. For accordeon har nogle særlige tekniske muligheder, som mange måske ikke kender til.

– Så sent som for nogle uger siden har jeg været med til at komponere og indspille noget musik til en kunstinstallation i Cisternerne, som er et udstillingssted i København, og her kan man høre instrumentet reflektere over vulkaner og kæmpe kratere. Så på den måde prøver jeg også at få instrumentet ind i nogle andre sammenhænge, end dem man kender.

Hvad fik dig i sin tid til at vælge at spille accordeon, da du voksede op på Bornholm?

– Der er en sjov lille historie. Jeg var syv år, da jeg begyndte. Men accordeon var ikke mit førstevalg. Jeg havde måske tænkt, jeg skulle spille klaver, guitar eller trommer, som mange i den alder synes er sjovt. Men på det tidspunkt var der meget begrænset plads på musikskolen, og mine forældre havde meldt mig til lidt sent. De sidste pladser, der var tilbage, var sjovt nok blokfløjte og accordeon. Min søster spillede også accordeon før mig. Jeg vidste derfor godt, hvad det var, og på en eller måde blev det det, og så kunne jeg overtage min søsters gamle instrument. Det var lidt praktisk, og så holdt jeg jo ved.

Hvordan tror du, at det har formet dig som musiker at komme fra Bornholm?

– Det har helt sikkert haft en indvirkning på min ro omkring det. Jeg er jo privilegeret at være vokset op ved havet og Nordskoven på Haslevej i Rønne, hvor der jo er en særlig ro og natur, som man kan lade sig inspirere af som musiker. I min opvækst var jeg meget glad for at holde til ved havet, det har altid været en ting – også i min musik. Jeg bruger meget havet som inspirationskilde. Der er en særlig tilknytning der, når man vokser op med lyden af havet fra man står op og til man går i seng.

Har du nogen koncerter på vej på øen?

– Ja, i løbet af foråret spiller jeg både i Nexø og Østermarie og til sommer på Bornholms Musikfestival i Allinge.

Hvad laver du, når du ikke øver dig på dit instrument?

– Jeg har faktisk så meget at lave med musik, så der faktisk ikke rigtig tid til andet. Det kører nonstop. Jeg er også begyndt at undervise lidt på musikkonservatoriet. Der er rigtig mange studerende fra hele verden. Så når jeg ikke er ude og spille koncerter, underviser jeg den nye generation i at forfine deres spilleteknikker. Og derudover laver jeg også kompositioner til mine egne projekter.

Så selv når du holder fri, spiller du?

– Ja, det kan man sige. Men musik er også nødt til at være en passion, ellers overlever man ikke særlig længe i den verden. Det kræver virkelig dedikation. Men jeg nyder de små ting og hverdagen og kan godt lide at lave helt små hverdagsagtige ting, når jeg har tid til det. For eksempel sådan noget som at sende et brev eller skære noget brænde til sommerhuset eller gå og male huset. Det er sådanne små afkoblingsting, der indimellem bliver plads til.

Bjarke Mogensen

39 år

Professionel musiker

Underviser og forsker i musik på Det Kgl. Musikkonservatorium

Bor i København