Biolog: 'De skider over det hele'

Jens Christensen er bekymret over den voksende bestand af gæs, der huserer i de nyoprettede vådområder omkring Ekkodalen. 'De skider det hele sønder og sammen', siger den energiske naturbeskytter. Fredag fylder han 75.

Jens Christensen er en særdeles ihærdig, men diskret naturaktivist. Han har kæmpet for den bornholmske natur, med lige dele fokus på planter og dyr, siden han var lille dreng. Men han har aldrig været typen, der har klippet hegn over med en saks, og den slags. Han har dog fodret vilde fugle, men det mener den pensionerede biolog er helt inden for skiven. Og ellers holder han sig til saglige argumenter.

Lige i øjeblikket er der en helt bestemt sag, der optager ham. Jens Christensen befinder sig i udkanten af Ekkodalens Moser, og her hører man konstant en høj skræppen af gæs i baggrunden.

– Vi har rigtig mange gæs, og de er lidt dominerende. Især når man ser på deres virkning på landskabet. Så dem kunne jeg godt tænke mig lidt færre af, siger Jens Christensen.

Vandsalamanderen er væk

Problemet med gæssene er ifølge biologen at de skider virkelig meget. Og det skader vandmiljøet voldsomt.

Derfor vil den snart 75-årige fuglemand have ræven til bage til Bornholm. Ræven forsvandt fra Bornholm i slutningen af 1980erne, da der udbrød skab på øen, men nu er det ifølge Jens Christensen på tide at bringe rovdyret tilbage. For gæssene har ingen naturlige fjender på Bornholm.

– De går og spiser vinterhvede i løbet af dagen, og når det så bliver aften, flyver de ud og lægger sig her – og de skider moserne sønder og sammen. Og det betyder, at moserne bliver overgødede, forklarer Jens Christensen.

Gåseekskrementerne gør vandet alt for næringsrigt. Og så kommer der rigtig mange alger, som kvæler vandplanterne.

Da Udkæret var nyt, husede kæret øens største bestand af løvfrøer, husker Jens Christensen.

– Nu er Udkæret så næringsrigt, at der ikke er så mange undervandsplanter tilbage, nu er der alger. Der er stadig løvfrøer, men springfrøer, vandsalamander og haletudser – de er der næsten ikke mere.

Jægere og fuglefolk er splittede

Derfor vil Jens Christensen have ræven tilbage. For at holde gæssene i skak. Gerne 30 styks fra forskellige dele af landet for at sikre genetisk variation og begrænse risikoen for indavl.

Vejen dertil er dog ikke helt lige, indrømmer Jens Christensen. Det er Vildtforvaltningsrådet, der bestemmer, om der skal genindføres ræve på Bornholm, men rådet kører ikke bare hen over hovedet på de lokale. Tværtimod, så lytter de til de lokale, og det er faktisk den største forhindring, når talen falder på genindførelse af ræven, fortæller Jens Christensen.

– Jægerne og fuglefolkene er splittede. Sidst man forsøgte endte det med at der ikke blev udsat ræve. Man har sine kæpheste, siger Jens Christensen. Derfor har genindførelsen af ræven lange udsigter på Bornholm. Og imens skider gæssene videre, og ødelægger vandmiljøet i de områder, hvor staten har hældt millioner i naturgenopretning de seneste 25 år.

Med mor på tur

Jens Christensen er født og opvokset i Rønne. Efter gymnasiet flyttede han til København for at læse biologi og kemi på universitet. Fra 1980 til 1989 var han ansat som lærer på Helsingør Amtsgymnasium. I 1989 flyttede han tilbage til Bornholm og blev lærer på Bornholms Amtsgymnasium, hvor han blev til han gik på efterløn i 2013.

Han har to børn og fire børnebørn sammen med sin samlever. Interessen for naturen opstod i haven hjemme i Rønne. Der var et fuglebræt udenfor vinduet, og når Jens stod og vaskede han op, vrimlede det med fugle på fuglebrættet.

Det gør der ikke mere, siger Jens Christensen, der er formand for DOF-Bornholm.

Sandheden er trist. De lokale fugle er gået stærkt tilbage, og de nordiske fugle er også gået tilbage på grund af de store miljøforandringer.

– Levevilkårene eksisterer ikke mere, fastslår Jens Christensen.

Da han var barn, så landskabet helt anderledes ud. Jens Christensen husker hvordan hans mor tog ham med på ture med Bornholms Naturhistoriske Forening, en tidligere magtfuld forenig, som lukkede sig selv ned for godt et år siden. Det var spændende ture, husker Jens Christensen.

Sidst i 60erne begyndte DOF at lave fugleoptællinger på Bornholm, og Jens Christensen var med fra starten. Sidste år talte DOF blishøns og resultatet føjede et vers til den samme triste sang.

– Det ser skidt ud. Det har det gjort de sidste 20 år. Dengang havde vi 200-250 ynglende blishøns på øen. Totaloptællingen viste at der nu er 49 ynglende par tilbage på Bornholm. Det er en fjerdedel, der er forsvundet, siger Jens Christensen.

Det er gået samme vej med rigtig mange fuglearter på Bornholm. Viber, lærker og agerhøns er i stærk tilbagegang, der er ikke noget vand i landskabet, og der er ikke noget at leve af. Listen er lang.

Mange fugle er i fremgang

Men der er også positive nyheder. Og det er derfor, Tidende har sat Jens Christensen stævne ved Kærgårdstårnet syd for Ekkodalen, for det er nemlig et pragteksempel på hvad der sker, når et område, der blev drænet i 1950erne for at indvinde landbrugsjord, bliver konverteret til vådområde. Projektet blev igangsat som led i et regeringsforlig med hilsen fra Dansk Folkeparti.

De fugtige engarealer er genskabt, og det tiltaler viberne. Vandrefalken er indvandret. Havørnen er indvandret. Der er rørhøg alle vegne. Tranerne er begyndt at yngle her, det har de ikke gjort før. Der er mindst 100 ynglepar og de er overalt, siger Jens Christensen. Og der er mere.

– Glenter, uha, dem havde vi heller ikke mange af for 50 år siden. I dag tror jeg vi har 30 ynglende par, siger Jens Christensen.

Første skridt i retning af et vendepunkt for naturen på Bornholm blev taget da Naturstyrelsen etablerede 'fuglereservat' i Udkæret for 25 år siden. Da Ekkodalens Moser åbnede i 2020 var vadefugle, ænder og gæs allerede begyndt at vende tilbage i store tal. Staten investerede 20 millioner kroner i naturgenopretning på et 170 hektar stort område syd og vest for Ekkodalen og i dag, fem år senere, er løvfrøerne kommet tilbage. Den blå viol er kommet tilbage. Der er kommet en sø på et temmelig stort areal på Vallensgårds gamle jorder.

– Det er et fantastisk fremskridt. Engene herude er fugtige, og vi har allerede set 10-12 par viber herude. Så er der en god bestand af lærker. De har også fået et fristed her. Vi drømmer om, at der kommer flere vadefugle. Rødben, brushøns, flere blishøns og måske nogle gule vipstjerter, som yngler i Skåne, siger biologen.

Fødselsdag i fuglenes tegn

Jens Christensen nyder at deltage i fugleture til Skåne, Nordtyskland og Vadehavet, men hans virke har været bredere end bare fugle. Han har siddet i Danmarks Naturfredningsforenings bestyrelse på Bornholm i 30 år, indtil han trak sig tilbage for tre år siden.

Han er også botanisk interesseret og har i en lang årrække haft et bijob i kommunen med registrering af paragraf-3 områder på Bornholm. Han har været medlem af Rønne Kajakklub 30 år.

Fødselsdagen står dog i fuglenes tegn, for fredag er Jens Christensen i Sønderjylland, hvor DOF holder repræsentantskabsmøde. Fødselsdagen blev fejret med familien i påsken.