Amalie vil tage dig ud af tankemylder og stress: 'Det giver ro at skabe'

58-årige Amalie Rosenquist har pendlet med bus, færge og overnatninger ovre for at deltage i en efteruddannelse i Aarhus. På sigt vil hun lukke butikken på Aasen i Nexø og fokusere på at undervise.

Hvordan går det med butikken og værkstedet?

– Jeg har både haft en masse workshops, og jeg har også solgt en masse trøjer og kjoler. Men det er ikke helt nok til, at jeg kan leve af det. Men sådan er det nok generelt med kunsthåndværk, at det er virkelig hårdt. Det jeg laver er slow design. Det tager lang tid.

Hvad gør du så for at få tingene til at køre rundt?

– Jeg boede i Norge i 14 år, hvor jeg var underviser, og det er det, der er mit DNA. Jeg er en formidler, og det savner jeg. Nu har jeg afprøvet det her og sådan noget, men jeg vil gerne have mere undervisning og tilbage til arbejdet med udsatte borgere, med folk med angst, depression, fibromyalgi, ADHD og alt muligt slags ting. Derfor har jeg været på efteruddannelse, for at lære hvordan man kan kombinere håndværket med at arbejde med mennesker.

– Jeg er så faldet over hende her Anne Kirketerp med hendes Craft Psykologi. Hun er begyndt at forske i det, og hun deler ud af sin viden om, hvad det er håndarbejde kan. Det giver ro, når vi bruger vores hænder til at skabe noget, og det har vi brug for i en tid, hvor vi bare kan gå ud og købe vores tøj, vi har vedligeholdelsesfri huse og man behøver ikke selv lave mad. Vi behøver ingenting, så vi kan bare sidde og swipe. Men det går ikke, for så bliver vi ulykkelige, stressede og vi får tankemylder.

Hvad skal man så gøre, hvis man er ulykkelig af at swipe?

– Når man laver håndarbejde, så får man noget ro og dopamin – altså selve lykkefølelsen af at skabe noget med hænderne og en succesoplevelserne, det er at lave noget. Det er så vigtigt for os, og det skal vi tilbage til igen. Man skulle faktisk kunne få håndarbejde på recept. Man skal ikke kun ud og gå en tur og have frisk luft og motion. Det kan man jo ikke gøre hele tiden, så man skal have mere end det. Man skal skabe noget med hænderne og så kan man faktisk opnå det, der hedder selvforglemmelse.

Hvor længe har du været på den her uddannelse?

– Det er en lille efteruddannelse, som går over seks fredage. Men når man bor helt på Bornholm og skal til Aarhus seks gange. Så bruger man hele torsdag på at rejse over, sidder på skolebænken hele fredag, og så kan man nå tilbage igen fredag aften til København, men der kan jeg ikke nå den sidste færge hjem, så jeg har måttet sove hos en veninde eller en søster i København, og så tage hjem om lørdagen. Så det har jo taget tre dage for at være på skolebænken én dag.

– Det har været kombardobus, det har været samkørsler, det har været frem og tilbage, frem og tilbage. Så det er rigtig rart at være færdig. Men det var det hele værd, og jeg kom også kun med på et afbud, fordi jeg var så vedholdende og opsøgte hende på Folkemødet, hvor hun havde en talk sammen med Peter Lund Madsen, hjerneforskeren.

Men de her succesoplevelser – handler det om, at sweateren skal være færdigstrikket?

– Nej, det er mere de små mikrosucceser, at der er noget, der passer sammen og at der er nogle små "yes" og nogle hurtige resultater. Det behøver heller ikke være at strikke og sy, det kan også være at snitte eller bage. Det handler om, at der er nogle rytmiske, repetitive bevægelser, som er sunde og beroliger vores nervesystem. Så vi skal bage vores brød, strikke vores trøjer, sy og have en passion, for så kan man rent glemme sig selv. Man glemmer sine tanker og hvis man har kroniske smerter, kan man måske glemme det for en stund, og så kan man faktisk få kontrol over den negative spiral og give sin krop og sin hjerne en pause.

Men nu er du så færdig. Hvad skal du bruge efteruddannelsen til?

– Det lyder lidt mærkeligt, men jeg er simpelthen i gang med at sælge mig ind til Holbæk Kommune. Vi har jo meget sparekniv og ansættelsesstop herovre, så jeg må nok starte med at pendle. Og så skal jeg have sat baghuset i stand derhjemme, så man kan komme til kursus uden at der er store vinduer ud til gaden, som der er her. Det er måske ikke så fedt, hvis man har angst og depression.

– Så kan jeg også lige tilbyde en kop te eller en nybagt bolle fra mit eget køkken.

Skal du så lukke butikken her på Aasen?

– Jeg har jo ikke et baghus endnu, så det er en kæmpe gave, at jeg kan leje det her, men det er mest en butik om sommeren, når der er mange turister, og ellers er det mest et værksted. Lige nu er jeg ved at gøre ting klar til julemarkedet i Tejn eksempelvis.

– Men jeg vil gerne tilbage til undervisningen, for det der med at sælge, og kun have kontakt med mennesker igennem at sælge noget, det er ikke nok for min hjerne. Så jeg vil faktisk helst tilbage til at leve af at undervise, og så kan man sælge ved siden af og have det som en ekstra indtjening.