Alene i klassen: Ny lærer glæder sig til at få kolleger

Midtvejs i uddannelsen droppede resten af klassen ud, så Magnus Marckmann Carlsen var alene, da han gik til eksamen på læreruddannelsen.

Hvorfor vil du gerne være lærer?

– Når nogen spørger mig om det, plejer jeg at sige, at det er fordi, jeg ikke kan tilbyde andet end det, jeg ved. Jeg har aldrig rigtig kunnet noget med mine hænder, men jeg var god i skolen, og så tænkte jeg, at det kan jeg jo give videre til nogle af de elever, der ikke er så gode. Min kone siger, at jeg lider af primus optimus. Det første, jeg ser, er det bedste. Igennem det meste af folkeskolen var jeg overbevist om, at jeg ville være lærer. Så kom jeg op i gymnasiet, hvor jeg så gymnasielærerne på første hånd, og så tænkte jeg, at jeg måske skulle være gymnasielærer i stedet for. Men jeg endte nu alligevel at gå med folkeskolelærer.

Du var den eneste, der tog eksamen. Hvordan var det?

– Ensomt, kan man sige. Det er i virkeligheden på halvdelen af lærerstudiet, jeg har været ene mand. Det er fireårigt, og efter andet år droppede resten af klassen ud. Så den eneste sparringspartner, jeg rigtig har haft, har været Chat-GPT (kunstig intelligens – red.). Der har ikke været nogen at snakke med, så det har været hårdt. Lige så snart jeg blev ene mand, blev uddannelsen halvt overført til det, der hedder online-uddannelsen på nettet. Når jeg har tilmeldt mig den ordinære uddannelse, har jeg god tid fra klokken 8 til 15. Der laver jeg ikke rigtig noget, for det var jo meningen, at jeg skulle have været i skole. Men online-uddannelserne ligger på tidspunkter fra klokken 18 til 21 og om lørdagen, og det er jo bare der, jeg ikke har tid, for jeg har en kone og to små børn.

Hvordan har du ellers oplevet uddannelsen?

– Da jeg startede, havde jeg regnet med, at der var lidt mere fag, end der var didaktik. Men det giver god mening, at der ikke er det. Det kan jeg godt se, når jeg nu er blevet ældre og har prøvet det. Jeg tænkte, at jeg skulle være naturfags- og matematiklærer og havde lidt forventet, at jeg skulle læse en hel masse matematik og en hel masse naturfag, men sådan var det overhovedet ikke. Det var mest didaktik, og var lidt tungt, for det er ikke ligefrem der, jeg shiner.

Hvorfor tog du den på Bornholm?

– Jeg har kone og børn på øen, så det var oplagt at blive. Hvis jeg var rejst over, havde jeg nok også læst til gymnasielærer i stedet for. Jeg tog læreruddannelsen, fordi den var på Bornholm, så jeg kunne blive hjemme.

Er det noget, du vil anbefale andre?

– Helt ærligt vil jeg sige: Lad være. Vi har brug for flere lærere, så hvis man kan holde til det og ved, hvad man går ind til, så skal man endelig gøre det. Men der er rigtig mange, der ikke ved, hvad de går ind til. Det er besværligt med tider, og det er dyrt, fordi man skal rejse til København så meget. Jeg synes ikke, der er nogen, der skal tage den, hvis de ikke er klar over, at man skal rejse så meget, men hvis man gerne vil være lærer og er indforstået med, hvad det indebærer at læse det studie, så synes jeg endelig, man skal gøre det.

Hvad skal der så ske nu?

– Jeg har fået job på Søndermarksskolen i Rønne fra 1. august, hvor jeg kommer til at undervise i 8. klasse i naturfag og matematik. Det ser jeg frem til – at få noget erfaring i stedet for kun det teoretiske.

Måske også at få nogle kolleger?

– Ja, det bliver godt at have nogen at snakke med i personalestuen i stedet for kun mig selv.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg har jo min familie, som jeg bruger tid sammen med, mine to små børn og min kone, og så er jeg er lidt af en nørd. Det viser sig også i, at jeg spiller Dungeons & Dragons. Hvis jeg har tid, så er det det, jeg laver.

Hvor ser du dig selv om fem år?

– Uha, den er svær. Så langt tror jeg slet ikke, jeg tænker frem. Nu skal jeg lige have en kontrakt, så jeg kan låne lidt penge af en bank, så jeg kan købe et hus, og derefter skal jeg arbejde for at tjene penge til at afbetale det lån. Jeg tænker, at om fem år ser det nok meget ud, som det gør i dag, altså med job og børn og kone og hus forhåbentlig.

Magnus Marckmann Carlsen

22 år

Gift med Ida, sammen har de børnene Louie og Nina

Oprindeligt fra Nexø og bor i dag til leje i sit barndomshjem med sin egen familie

Nyuddannet lærer fra Københavns Professionshøjskole på Campus Bornholm