Han blev uddannet kontorassistent i København, hvor han også mødte sin kommende hustru, Bodil, i Tivoli. De flyttede til Bornholm, hvor de blev gift i Allinge i 1949.
40 år hos Jensen
Georg Mortensen startede i 1947-48 i smed Ejnar Jensens lille virksomhed i Rønne. Der var han som regnskabschef i næsten 40 år. I den periode voksede det lille firma betragteligt efter flytningen til Industrivej i Rønne og blev til det, vi i dag kender som den store internationale virksomhed Jensen Denmark.
– Han gik op i virksomheden lige til det sidste og klippede annoncer fra Jensen ud af avisen, fortæller Georg Mortensens søn, Jan Bolvig Mortensen.
Bodil og Georg Mortensen boede først på Snorrebakken, derefter på Knudsvej, inden familien flyttede ind i et et helt nyt hus på Blykobbevej i Rønne Nord i 1954. Bodil Mortensen, der var uddannet servitrice og har serveret på mange af de bornholmske hoteller, døde i 2008.