Tid til at tælle pindsvin

Tid til at tælle pindsvin
Lørdag er det tid til WWF Verdensnaturfondens årlige pindsvinetælling. Foto: Cyril Ruoso / naturepl.com / WWF
NOTITS | NATUR | 7. AUG • 12:31
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | NATUR | 7. AUG • 12:31

Der er mange tilbagevendende begivenheder i årets løb. En af dem er tælling af pindsvin, som WWF Verdensnaturfonden står bag og opfordrer alle til at deltage i.

Formålet er at indsamle data og få en pejling af, hvordan bestanden har det i Danmark.

– Vi har brug for at vide, hvor pindsvinene er, men bestemt også hvor de ikke er. Det er også vigtigt at registrere, om pindsvinene er levende eller døde i for eksempel trafikken, siger pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen i en pressemeddelelse.

Årets tælling foregår lørdag, hvor man kan gå en tur og tælle levende og døde pindsvin. Det er bedst ved skumringstid, og det er også vigtigt at registrere, hvis der ingen pindsvin er. Sophie Lund Rasmussen fortæller, at pindsvinene har unger i august. Derfor er det vigtigt, at man ikke forstyrrer dem, men kun registrerer de pindsvin, der er synlige og kommer frem af sig selv.

Man kan tilmelde sig og indrapportere sine fund via WWF Verdensnaturfondens hjemmeside.



FÅ ABONNEMENT