Blomstrende lyng med glimt fra oldtiden

Sillehoved tager os med en tur tilbage i tiden og ud i Ravnedalen. 

Fra Hasle kører mange mennesker ad Borrelyngsvej til Allinge.

Kort efter frakørslen mod Hammershus passeres i et kort øjeblik et smukt hedelandskab med klipper, lyng, samt høje og lave enebærbuske og flokke af græssende får. To sekunder efter har man passeret det smukke landskab og glemt det, indtil man næste gang kører forbi.

Det område kaldes Ravnedalen. Stedet omtales sjældent i turistblade, derfor kender mange mennesker det ikke, selv om det er en lille naturperle, især på sensommeren når lyngen blomstrer.

Et glimt af bronzealderen

Sådan så området også ud i bronzealderen for 4.000 år siden.

Dengang levede der mennesker, der boede i lerstampede huse med stråtag, de havde flokke af køer og får på græs i lyngen. Man troede på solen som gud. Derfor gik de på bestemte tider af året til bopladsens hellige flade sten og huggede billeder af skibe med solen ombord, samt hjulkors og andre symboler. Da man troede på livet efter døden, begravede man de døde i store gravhøje med en indgang af sten. Måske var den store gravhøj et symbol på den gravide kvinde. I området er der helleristninger, gravhøje og bautasten fra den periode.

Middelalderens og nutidens historie

I middelalderen hørte området til den nordligste del af øens gamle lyngområder.

Stedet tilhørte Hammershus, ofte kaldt ”Slottet”, og derfor gik borgens kreaturer og græssede i det åbne område, man kaldte Slotslyngen. Da man i 1743 opgav Hammershus som fæstning, blev området forpagtet ud til lokale gårde, og afgræsningen fortsatte.

Da staten i 1909 købte området tilbage, blev det fredet uden afgræsning. Dermed kom der hurtigt selvsåede træer, det åbne område var forvandlet til skov. Efter 1967 blev halvdelen af området naturplejet med kreaturer, resten fik lov til fortsat at være naturskov.

Historien om Ravnedalen

Området på den modsatte side af landevejen var indtil 1973 stadig privatejet.

Gården Munkegård rives ned, og der bliver udført naturpleje med fældning af træer og afbrænding af området for at få hedelyngen tilbage. Efter 1977 blev området fredet med offentlig adgang. Ravnedalen er således en af øens nyere naturområder.

Hvor: Skråt over for frakørslen til Hammershus findes en stor parkeringsplads med nyt toilet på Borrelyngsvej. Der begynder turen gennem Ravnedalen, en rute på kun 2 km. Hvis man også vil se helleristningerne ved Blåholt, skal der tillægges en halv kilometer.

Vandreturen

Fra parkeringspladsen følges cykelvejen mod Olsker nogle få meter.

På venstre side af vejen ses en låge i hegnet, man går op af trappen, åbner lågen følger en trampet sti gennem området til kanten af sprækkedalen. Herfra er der en malerisk udsigt over det flotte landskab med blomstrende hedelyng, høje og lave enebærbuske og flotte gamle egetræer. Derfra fører en nedslidt og vanskelig sti ned til bunden af sprækkedalen med et vildnis af høje ørne bregner og videre op på sprækkedalens modsatte side. Den rute må jeg fraråde. Den er ikke egnet for dårligt gående.

Sorte ravne og rødryggede tornskader

Måske høres hæse skrig fra nogle sorte ravne.

De yngler i skoven på den anden side af landevejen. I august ses ofte rødryggede tornskader sidde oppe i de høje enebærbuske. Med deres krogede næb kan de fange insekter som føde, dem de ikke kan spise i dag, bliver spiddet på tjørnebuskens torne, så har de også mad i morgen.

Retur til cykelvejen

Ude på cykelvejen fortsætter turen mod venstre.

Kort efter fører en mindre sti til højre frem til et ældre stenbrud fra slutningen af 1800, hvor man stadig kan se de lange kiler og borehuller fra stenhuggernes arbejde. Geologisk interesserede vil se, at granitten er rødlig med striber af hvid kvarts. Dermed fremstår der nogle mærkelige tegn, det kaldes for ”skrift granit”.

Tilbage på cykelvejen fortsættes, indtil man ser et stengærde og en større sti mod venstre. Kort efter ses en stor bautasten.

Den kaldes ”Knægten”

Bautastene er omgivet af en stenkreds. Det er en gravrøse fra bronzealderen.

Der har engang været en flot udsigt over landskabet, i vore dage ødelægger egetræerne synet. Senere ses en bygning med en høj skorsten der ligner et silderøgeri. Det er dog en gammel smedje til reparation af stenhuggernes redskaber.

Derfra fører et mindre spor gennem træerne til endnu flere gamle stenbrud. Nogle af dem er vandfyldte med sort vand, der er en lidt ejendommelig dyster stemning.

Store gravhøje og marker med svampe

Fra smedjen kan man følge en sti forbi flere store gravhøje.

Der er også fundet sten med helleristninger, de er i dag blevet dækket med jord for at kunne bevares for eftertiden. På de åbne arealer kan der i august og september ses svampen stor parasolhat. De er gode spisesvampe, hatten steges på en pande som en velsmagendes bøf, stokken er trevlet og kasseres.

Højlyngs stien med gratis soveplads

Fra den gamle smedje fortsætter ruten ud til landevejen.

Der ses flere skilte med symbolet Højlyngsstien og henvisninger til gratis soveplads i nye shelters eller en primitiv teltplads med vand og bål sted. Den 67 km lange rute gennem øens gamle lyngområder passerer også Ravnedalen.

Helleristningerne ved Blåholt

Fremme ved landevejen følger man den mod venstre retur til parkeringspladsen.

Ønsker man at forlænge turen til helleristningerne ved Blåholt, må man gå tværs over landevejen, hvor den følges i nordlig retning i bilernes køreretning. Efter 300 meter ses på venstre side af vejen et grønt skilt med kulturminde.

Helleristninger som solkalendere

Ude på marken ses mod venstre en flad klippe med 11 billeder af skibe, to hjulkors og en ring med et skåltegn i centrum.

Yderligere er der 10 små skåltegn. På et af skibene ses to personer, der blæser lur, alle skibene har stævnen vendt mod solens op- og nedgange gennem året. Måske som bronzealderens astronomiske kalender. Hvis man følger marken mod skovbrynet til højre ses en svagere markeret flåde af skibe komme sejlende i den samme retning.

Stedet blev fundet i 1956. Helleristninger er en billedbog uden ord, men folket havde noget på hjerte, de manglede bare bogstaver. Men kedelig var tiden ikke.

Hjemturen følger landevejens modsatte side til turens udgangspunkt. God tur.