Treparten: Milliarderne flyver forbi Bornholm

Hvor står Bornholms landbrug i forhold til Den Grønne Trepart? Det spurgte vi Rasmus Brunke om. Han repræsenterer landbruget i den lokale trepart på Bornholm sammen med Lennarth Westh, og han sidder i øjeblikket i venteposition.

Rasmus Brunke har 350 søer på Skovgård i Bodilsker. Han leverer cirka 12.000 slagtegrise til slagteriet i Rønne årligt og har siddet i bestyrelsen i Bornholms Landbrug og Fødevarer i to år. Han har været svineproducent siden 1996 og er nu udpeget til at sidde med i den gruppe, der skal finde lokale løsninger, der imødekommer kravene i Den Grønne Trepartsaftale, som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget sidste år.

Men det er ikke sådan, at Rasmus Brunke ligger vandret i luften.

– Vi er slet ikke startet endnu, så det er svært at sige noget som helst. Det jeg umiddelbart kan sige er, at der ikke er afsat ressourcer til Bornholm, hverken til sagsbehandling i kommunen eller til de ordninger der er lavet til opkøb af jord.

Sådan som Rasmus Brunke forstår det, er det slet ikke meningen, at Bornholm skal have del i de mange milliarder, som staten har afsat til at omdanne dansk landbrugsjord til natur og skov. Det skyldes blandt andet, at Bornholm er undtaget kravene om reduktion i kvælstofudledning de første år.

– Vi venter med kvælstofregulering på Bornholm, fordi vi venter på interkalibrering med Sverige og Tyskland, forklarer svineproducenten fra Bodilsker.

Men de 43 milliarder flyver også forbi Bornholm på et andet afgørende punkt.

– Mange af pengene afsættes til lavbundsjorder, og dem er er ingen af på Bornholm.

Det er bekymrende, siger Rasmus Brunke. Man kan altid finde de områder, det ville være fornuftigt at gøre noget ved, men det er svært, hvis der ikke følger ressourcer med.

Skovene skal være større

Der er dog et enkelt område, det vil være oplagt at tage fat på for den lokale trepart, siger Rasmus Brunke.

– I første omgang skal vi kigge på arealer. Eksempelvis drikkevandsindvindingsområder. Det tænker jeg, vi vil prioritere. Og så ville det umiddelbart være spændende at gøre noget langs vandløb og områder, der meget let kommer til at stå under vand, siger han.

Naturbeskyttelsesforeningen er også med i treparten. DN vil ifølge Brunke gerne øge det eksisterende skovområde på Bornholm ved at plante i udkanten af plantagerne og Almindingen.

– Nogle af områderne kan jeg godt se mening i, og jeg vil også tro, at det kan lade sig gøre. Men det kræver, at landmændene skal kompenseres. Den kompensation skal være så stor, at det giver mening. Ellers er der ikke noget incitament til at gøre noget.

Det første møde i den lokale trepart afholdes den 20. februar i Næstved.

FAKTA

- Den danske kvælstofudledning skal reduceres med 13.780 tons.

- Danmark skal igennem en stor arealomlægning. Det betyder, at 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjord skal udtages, og der skal plantes 250.000 hektar skov inklusiv vådområder.

- Der bliver oprettet lokale organiseringer, der skal planlægge arealomlægningerne. Her kan både natur- og landbrugsorganisationer byde ind. Kommunerne sidder for bordenden og har ansvar for implementeringerne.

- Lodsejere får mulighed for at søge støtte til omlægning hos Danmarks Grønne Arealfond. Den har en pulje på 2,3 milliarder kroner.

- I 2030 bliver landbruget pålagt en Co2-afgift. Den vil stige frem til 2035.