Sven har fundet 100 døde fisk i åen: 'Jeg er meget bekymret'

Tørken i starten af september har nærmest udtørret Læsåen, og det går hårdt ud over ørredynglen. Vandpleje Bornholm mener, der skal være en løsning klar inden den næste tørkeperiode. For hvis alle ørredungerne dør, risikerer Bornholms turismeindustri at gå glip af over 100 millioner kroner i årlige indtægter fra lystfiskere.

Sven Sparholt lægger ikke skjul på, at han er bekymret.

Han ejer et stykke af Læsåen, og de seneste uger har han set, hvordan åens ørredyngel dør som fluer. Tørken har nemlig lige så stille fået vandet til at holde op med at løbe i åen, og tilbage er der kun nogle små pytter, hvor de små ørredunger ligger og bliver kvalt, fordi vandet ikke bliver iltet.

– Og de, der ikke dør, de bliver taget af hejren. Det er et rent hyttefad, og det er jo så sørgeligt, som det kan være, siger han.

Sven Sparholt har i begyndelsen af september gået seks-otte kilometer langs Læsåen for at se, hvor slemt det stod til, og det var et frygteligt syn.

– Jeg har nok samlet 100 døde. Og så har jeg måske samlet 50 halvdøde og sat hen de steder, hvor jeg troede, at der ville blive vand nok til, at de kunne overleve, indtil regnen kommer. Jeg er meget bekymret, siger han.

Her er nogle af de døde ørredunger, som Sven Sparholt har fundet i Læsåen. Privatfoto

Syv år i træk med sommertørke

At det står så slemt til med Læsåen er også noget, som bekymrer Vandpleje Bornholm. Foreningen kæmper for at forbedre forholdene i de bornholmske fiskevande - både af hensyn til fiskene og lystfiskeriet. Og det er der brug for.

– Sommerudtørring er ikke et ukendt fænomen på Bornholm. Men nu er det altså kommet for syvende år i træk, og det er ikke noget, vi har været vant til, siger formand Bjarke Borup og forklarer, at de bornholmske åer bliver ramt ekstra hårdt af tørke.

– Det er Bornholms udfordring, at vores åer render ret hurtigt tør for vand, fordi det går så meget ned ad bakke herover. Så når det stopper med at regne, så går der altså ikke mere end 14 dage til tre uger, før det er rendt af, og der kun er pytter tilbage, siger han.

Fordi tørkeperioderne ser ud til at være et tilbagevendende problem, mener han, at det er på høje tid, man finder ud af, hvad man skal gøre for at forhindre udtørring af åerne. Ellers kan det blive enden på lystfiskeriet på Bornholm, som generer mange penge til turismeindustrien. Rapporter har tidligere beregnet, at lystfiskere står for 144 millioner kroner af den årlige turismeomsætning på Bornholm, men hvis der ikke er nogen fisk, så kommer der ikke nogen lystfiskere.

– I forvejen er laksefiskeriet stort set forsvundet, og hvis det også sker for ørredfiskeriet, så er det jo den sidste bastion for Bornholm, siger Bjarke Borup.

Overlevelseschancerne i de små pytter er meget små. Enten dør ørredynglen af iltmangel, eller også bliver de spist af hejrene. Privatfoto

Lystfisker dropper Bornholm

Nedgangen i fiskebestanden har allerede medført, at lystfiskeren Rune Gitz-Johansen nu har droppet at tage til Bornholm for at fiske. Siden 1984 har han ellers sammen med tre kammerater taget hertil to gange om året - en gang om foråret og en gang om efteråret - for at fiske efter ørred. Men i år har de valgt at tage til Fyn i stedet.

– Tilbage i de glade halvfemsere fangede vi op mod 100 havørreder fire mand på fire dage, men de sidste 10 år har vi nogle gange kun fanget én eller to, siger han og fortæller, at mange andre lystfiskere også har oplevet det samme.

– Vi møder jo folk på kysten, når vi går herovre. Og det er jo folk, vi har mødt gennem årene, fordi vi kommer typisk i de samme tidsperioder uden for højsæson. Og alle siger jo det samme.

– Altså der er jo folk, der går i dage uden at fange en skid. Det gider de simpelthen ikke, for det er resten af deres liv for kort til, som de siger.

– Alle går rundt og slår ud med armene. Tidligere var det for at vise, hvor store fiskene var. Nu handler det om, at der ikke er nogen.

– Selskabet er hyggeligt, men fiskeriet er simpelthen for ringe, så nu har vi taget til Fyn i stedet for, siger Rune Gitz-Johansen, som derfor håber, at der meget snart bliver fundet en løsning på problemet.

– Det er sidste time. Handles der ikke, så går ørrederne i de bornholmske åer og kystnære områder samme vej som livet i Vejle fjord.

I størstedelen af året er der fyldt med vand i Læsåen, men nu er den flere steder knastør. Dronefoto: Jesper Gynther

Vil pumpe vand ud i åen

Der er flere mulige løsninger på problemet med nedgangen i ørredbestanden. Man kan udsætte ny ørredyngel i de bornholmske åer, men det er Vandpleje Bornholm ikke tilhænger af. Den bornholmske havørred har nemlig rigtig gode gener, og det vil blive udvandet, hvis man indhenter yngel fra resten af landet. Derudover viser erfaringerne, at når man udsætter ny yngel i åerne, så er det kun en lille procentdel, som ender med at overleve.

I stedet mener Vandpleje Bornholm, at den bedste løsning er, at man i tørkeperioderne pumper vand fra vådområder, søer eller vandboringer ud i bestemte strækninger på åerne, så de ikke udtørrer i samme omfang som nu.

– Der er jo formodentlig ikke så meget vand, så du kan lave en rindende å en hel sommer, og det er sådan set heller ikke det, der er planen. Planen er at tilføre frisk vand til nogle stræk af åen, så der bliver ved med at være fyldt op med noget frisk vand med noget ilt i, så fisken egentlig kunne gemme sig der, og så lige klare den indtil næste regnvejr, siger Bjarke Borup og fortæller, at man gerne vil lave et pilotprojekt for at se, om løsningen er den rigtige.

Foreningen er allerede gået i gang med at sende fondsansøgninger af sted, så man kan indkøbe pumper og vandslanger.

– Principielt mener vi jo, at det burde være en kommunal opgave, men vi tror ikke på, at kommunen har penge til at gøre det, så derfor forsøger vi selv at rejse pengene, siger han.

Til gengæld håber han, at politikerne i kommunalbestyrelsen vil hjælpe med at sikre en hurtig sagsbehandling, når Vandpleje Bornholm sender ansøgninger om at pumpe vand fra eksempelvis en sø eller et gammelt stenbrud. Der skal nemlig laves en miljøundersøgelse først, så man er sikker på, at man ikke skader søens dyreliv ved at tage noget af vandet.

– Jeg tænker at sende en ansøgning i løbet af nogle måneder om at få lov til at pumpe vand til næste sommer, og så skal det jo helst ikke være sådan, at der er to-tre års sagsbehandlingstid, for så når alle ørredungerne jo at dø inden, siger han.

'Dybt deprimerende'

Tilbage hos Sven Sparholt håber han, at der kan gøres et eller andet, så han ikke længere skal opleve døde fisk i åen. Han er selv bestyrelsesmedlem i Vandpleje Bornholm, og han venter utålmodigt på, at man kan gå i gang med at tilføre vand til åen.

– Det er dybt deprimerende og i den grad frustrerende, at man med blot få tiltag kunne sørge for, at Bornholms store reserve af grundvand kunne bruges til at vedligeholde et flow i åen, så man kunne afhjælpe situationen, siger han.

Sven Sparholt har allerede taget sagen i egen hånd og sender vand ud i åen via en haveslange. Men der skal meget mere vand til, hvis det skal batte noget. Privatfoto