Statsminister Mette Frederiksen (S) gav efterfølgende udtryk for, at der efter danske myndigheders opfattelse var tale om sabotage.
Myndigheder i flere lande har siden efterforsket hændelsen. Dansk og svensk politi indstillede sidste år efterforskningen, mens tysk politi angiveligt fortsat arbejder på at opklare sagen.
Tilladelsen til arbejdet med at sikre Nord Stream 2 er givet til selskabet, der ejer ledningen, nemlig Nord Stream 2 AG.
Selskabet har det russiske gasselskab Gazprom som hovedaktionær.
Arbejdet med at sikre Nord Stream 2 foregår ved, at der installeres specialdesignede plugs ved hver af de to åbne rørledningsender.