Prisen er 'den store joker'

Det er stadig usikkert, hvor mange penge lodsejere kan få for den jord, de vil sælge som led i den grønne trepart. Ifølge borgmesteren er det en essentiel del af omlægningen. Derfor vil den lokale trepart kalde på hjælp udefra.

Mens forhandlingerne er i gang om det grønne trepartsbord, mangler parterne en vigtig brik for at kunne lægge det detaljerede puslespil af Bornholms areal.

Det er nemlig endnu usikkert, hvor mange penge lodsejerne kan få for jord, der bliver solgt til den grønne sags tjeneste.

Og den del er vigtig at få på plads, lyder det fra formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer, Lennart Westh, der også er en del af Bornholms lokale grønne trepart.

– Vi mangler nogle klare retningslinjer for, hvad vi kan tilbyde lodsejerne, når vi sidder som trepart og skal pille noget jord ud, siger han.

Lennart Westh oplever, at flere lodsejere er interesseret i at bidrage med jord, men de stiller alle de samme spørgsmål.

– Hvordan kommer vi videre? Hvem skal købe jorden? Er der en kompensationsordning?

Også borgmester Jacob Trøst (K), der også sidder for bordenden i den lokale grønne trepart på Bornholm, ser det som en essentiel del af arbejdet med treparten.

– Det er den store joker i det her spil. Jeg kan godt forstå, at nogle tøver med at spille ind med noget af deres jord.

– Men det er vigtigt at understrege, at det er på frivillig base. Man kan sagtens komme med nogle forslag uden, at det er bindende, siger han.

Vil få besøg på næste møde

Men pengene er ikke nødvendigvis nemme at finde. For da Bornholm i forbindelse med den grønne trepart blev fritaget fra at skulle reducere kvælstofudledningen, fik øen heller ikke adgang til den sum penge, der hører til den opgave.

Det betyder, at man på Bornholm skal søge nogle andre muligheder, hvis man vil kompensere lodsejere for deres jord, forklarer borgmesteren.

– Der er alle mulige forskellige puljer til, hvis man ønsker at omlægge sin jord til for eksempel skov eller ekstensivering.

Men helt præcis hvilken pengekasse Bornholms lokale grønne trepart skal have fingrene i, er borgmesteren og de resterende parter stadig usikre på. Derfor blev de på forrige møde i treparten enige om, at der skal tilkaldes hjælp udefra.

– Vi vil arbejde for at få et oplæg fra en ressourceperson, der på vores næste møde kan fortælle, hvilke ordninger der eksisterer af nuværende ordninger og lidt en forudsigelse om, hvad der kommer af muligheder, siger Jacob Trøst.

Borgmesteren forventer, at vedkommende enten bliver en udtagningskonsulent, en fra sekretariatet i Næstved eller en person fra Kommunernes Landsforening.

'Det må godt komme hurtigt'

Lennart Westh, der selv er konventionel svineproducent på Simblegård i Klemensker, håber på, at der snart kommer klarhed over kompensationsordningerne, så de kan tilbyde lodsejerne et konkret beløb for deres jord.

– Det må godt komme hurtigt, fordi vi har nogle hårde deadlines. Når noget er uvist, og man går og venter, så får man bare mere travlt i sidste ende. Derfor må der godt snart komme nogle klare retningslinjer, siger formanden for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

De lokale treparter har to milepæle i kalenderen på nuværende tidspunkt. Den første er 1. juli 2025, hvor de lokale treparter skal have oprettet de første "skitseprojekter" og være i gang med at udarbejde planer for arealomlægning i et it-program kaldet Mars.

Den anden deadline er december 2025, hvor landets kommunalbestyrelser skal pricipvedtage planerne for hver kommunes omlægning.

Lennart Westh er en af to repræsentanter fra Bornholms Landbrug og Fødevarer i Bornholms lokale trepart. Foto Jacob Jepsen

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)

Danmarks Naturfredningsforening: Helle Bay Eriksen og Michael Stoltze

Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke

Naturstyrelsen: Søren Friese