Opklaret: Derfor bliver himlen lilla

Opklaret: Derfor bliver himlen lilla
Lilla himmel over Vestermarie Plantage. Foto: Mai-Lis Falk Vermaak
MILJØ | Mandag 18. december 2023 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | Mandag 18. december 2023 • 15:30

Ifølge fysiker hos DMI skyldes lilla himmel en kombination af to effekter, der udløser henholdsvis rødlige og blålige farver.

Var det sand fra Sahara, der lørdag eftermiddag farvede himlen i rødlige nuancer? Eller var det nordlys? Måske er forklaringen en helt tredje.

Spørgsmålene var flere end svarene, da Ellen Bendtsen i Aarsballe sendte et billede fra gårdspladsen hjemme på Sdr. Lyngvej til Tidende.

Først var himlen ensfarvet rødorange, men den falmede ret hurtigt og blev grå igen. En halv time senere blev der atter skruet op for farverne, som denne gang var rødviolette, inden de skiftede til blålilla og tilbage til grå.

Tidende har søgt en forklaring hos DMI, hvor fysiker Kristian Pagh Nielsen har kigget på sagen.

– Næsten alle skyer har optiske egenskaber, der er cirka ens på tværs af spektret for synligt lys. Da sollyset i dagtid er hvidt, ser skyerne derfor også hvide ud – og grå til mørkegrå, hvis skyerne bliver meget tykke, eller hvis der er tale om små skyer, der er skygget af andre skyer, fortæller han.

Kombination af to effekter

Når skyer tilsyneladende er rødfarvede eller lyserøde, er det fordi, de ellers ikke-farvede skyer bliver belyst af rødt lys.

Det sker typisk ved solnedgang og solopgang, forklarer Kristian Pagh Nielsen. For tiden går solen ned på Bornholm cirka klokken 15.30.

Den blå-cyan farve, også kaldt himmelblå, kommer af molekylespredning af lyset, primært fra kvælstof og ilt, lyder det fra fysikeren.

– Lilla farve på skyerne kan kun komme fra en kombination af disse to effekter, hvor styrken af det røde lys direkte fra solen og det himmelblå lys fra himlen er cirka lige stærke. Som vi alle ved, dominerer det røde lys, der rammer skyerne, som regel ved solopgang og solnedgang. Derfor må der have været helt specielle forhold til stede for at skabe denne balance mellem rød og blå, fortæller Kristian Pagh Nielsen

Han tilføjer, at balancen er opstået efter solnedgang, da det ifølge Ellen Bendtsens tidsbeskrivelse skete klokken 15.53-16.

Rødt lys fra solen

Sand fra Sahara kan ikke forklare farverne på himlen, fastslår Kristian Pagh Nielsen, da der ikke var støv fra den afrikanske ørken over Danmark på det tidspunkt.

– Den bedste forklaring, jeg kan finde, er, at der har være nogle få højere skyer over et lavt, ensartet skydække. Disse skyer har været så højt oppe, at de er blevet belyst af direkte rødt lys fra solen, som ikke har ramt det lave skydække. Samtidig har resten af himlen været himmelblå i et forhold, der tilsammen har gjort, at lilla lys har nået toppen af de lave skyer. Tykkelsen af disse har været sådan, at lyset fra undersiden af disse er blevet diffust, hvilket vil sige, at lysstyrken er ens i alle retninger, lyder det fra Kristian Pagh Nielsen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT