Nye skraldespande blev starten på 1,5 års nabostrid

Uenigheden om et fælles gænge, samt om og hvor de nye affaldsspande skal eller ikke skal stå, har skabt så stor en kløft mellem to genboer, at naboskabet er så godt som ødelagt.

Der er for tiden kold luft mellem de to genboer på Havnebakken 9 og Storegade 3 i Rønne.

Det har der faktisk været i godt halvandet år nu, siden Bofa i efteråret 2023 præsenterede de nye affaldsspande, som skulle tages i brug fra den 1. oktober året efter. For indtil da havde der egentlig ikke været problemer.

– Vi snakkede fint sammen før, men det gør vi ikke længere, siger Søren Evald Petersen, der bor i Storegade 3.

Uenigheden omhandler et fælles gænge, der ligger mellem Storegade 3 og 5, og som både agerer indgang til Søren Petersens baggård samt videre ned til en port, der fører ind til Havnebakkens baggård, hvor Knud Pedersen bor med sin kone.

De har i mange år haft en aftale om at få hentet affald via Storegade, og da man for 13 år siden fik lavet om i gården, kom affaldsstativet og den grønne spand (den gamle løsning) ud at stå i gænget. Og det var ikke et problem, fortæller Knud Pedersen.

– Men med de tre nye spande bliver det en udfordring, fordi genboen ikke vil have spandene stående i gænget, siger Knud Pedersen.

Luftfoto fra den omtalte matrikel. Den lilla streg markerer, hvor Søren Petersen har fået tilladelse til at sætte sine spande, mens den gule markerer, hvor Knud Pedersen har fået tilladelse.

Den gordiske knude

Og her opstår den gordiske knude mellem de to naboer, som nu har skabt den dårlige stemning de to parter imellem.

For ifølge Søren Petersen handler det ikke om, at spandene ikke måtte stå i gænget.

– Han (Knud Pedersen red.) snakker med mig om det, og så siger jeg, at så sætter jeg også min skraldespande derude, og så kan vi deles om det. Men en dag kommer han ind til mig og siger, at han og konen har snakket om, at nu ville de have deres egne tre skraldespande der, men mine skulle stå op ad mit hus. Jeg foreslog at gå ned fra tre til to, og så siger jeg, jamen, de kan sagtens stå der. Og så kan vi jo deles om pladsen som før. Men det ville de altså ikke, siger Søren Petersen.

Knud Pedersen mener dog ikke, at pladsen er til fem spande.

– Hvis der skulle stå fem spande, ville den ene spand komme til at stå helt nede ved vores port og dække noget af åbningen, siger han.

Hvem ejer gænget?

Tvisten handler specifikt om et areal på 2,85 meter fra indgangen til Storegades gård ned til Havnebakkens indgang.

Men før det kunne afgøres, hvem der havde råderet over det specifikke areal, skulle det klarlægges, hvem der egentlig bestemmer over gænget. Og det viser sig, at det ikke er helt så nemt at klarlægge, fortæller Knud Pedersen, der allerede tilbage i 2023 gik til kommunen for at finde ud af, hvordan det hang sammen. Eller rettere for at få bekræftet, at det faktisk er kommunens.

– Vi har vidst, at gænget var kommunens, men vi har ikke haft papirer på det. Der findes jo mange steder på Bornholm, hvor kommunen har de her gænger og stræder, som der ikke rigtig er kommet styr på. Så jeg går først til Vej og Park, og de bekræfter, at det er kommunens, men kunne ikke sende papirer på det, siger Knud Pedersen.

Han bliver derefter først henvist til Juridisk Service i regionskommunen, som herefter sender ham videre til Vejmyndigheden, da det er dem, som har styr på matriklerne.

– Det kører frem og tilbage, og vi får specificeret, hvordan det forholder sig med gænget. Også hvordan det er blevet delt op i tidernes morgen. Der står helt klart, at det er matrikel 7000bd og altså er kommunens.

Et bristepunkt

Mens forløbet med at finde ud af gængets ejerforhold kører, sker der dog noget, som er med til at eskalere konflikten mellem de to naboer.

– Knud kommer ind med nogle papirer i hånden, og så siger han, at han har søgt om at købe gænget. "Hvad har du?", sagde jeg. Det var sådan en kold klud i ansigtet, for jeg tænkte, skal jeg så betale bompenge for at komme ind til mig selv? siger Søren Petersen.

Knud Pedersen kunne dog ikke få lov til at købe gænget, og hensigten var da heller aldrig for at provokere, fortæller han.

– Jeg foreslog kommunen, når de nu ikke vidste, hvem der ejer gænget, om jeg kunne købe det. Det kunne jeg så ikke, men hvis det kunne lade sig gøre, så kunne jeg jo aldrig forhindre Søren i at have sine skraldespande i gænget. Det havde han hævd på. Så det var ikke ment som en provokation, siger Knud Pedersen.

Ikke desto mindre har forholdet mellem parterne nået et bristepunkt, hvor de nu ikke længere snakker sammen - i hvert fald ikke uden at være tvunget til det. Og så er vi tilbage ved det 2,85 meter store areal i gænget.

– Gænget er kommunens, og vi har lige ret til at benytte det, men først efter ansøgning. Så vi søger om at få lov til at stille vores spande der, og der går otte dage, hvorefter de svarer, at de vil give tilladelse, men der skal først være en høring hos genboen, forklarer Knud Pedersen.

Uenighed om plads

Her bliver det igen lidt mudret, for ifølge Søren Petersen bliver hans første brev og svar til kommunen væk.

Her skriver han, at han accepterer godkendelse af ansøgningen fra Havnebakken 9 med placering af affaldsspandene, men samtidig ansøger han om tilladelse til at placere sine spande i forlængelse af naboens.

– Jeg fik at vide af sekretæren hos Vejmyndigheden, at mit brev havde forputtet sig på hendes skrivebord, siger Søren Petersen.

Men efter skriverier frem og tilbage blandt parterne og Vejmyndigheden ender det med, at Knud Pedersen og hans kone får tilladelse til at stille spandene på det gældende areal.

– Vi får at vide, at vi har ret til at bruge de her 2,85 meter, og Søren har ikke adgang til det stykke fra hans port ned til os, fortæller Knud Pedersen.

I samme ombæring får Søren Petersen tilladelse til at stille sine spande op ad sit hus længere fremme i gænget.

– Men jeg vil ikke have nogle skraldespande stående der. For jeg synes det er grimt. Og jeg mener stadigvæk, de kunne stå her, siger Søren Petersen og peger på markeringen, hvor naboen har fået tilladelse til sine spande.

– Fra hans port til min er der 2,85 meter. Men hans tre skraldespande fylder altså kun 1,62 meter, når de står sådan her. Så jeg kan ikke forstå, at han skal have hele væggen. Det er jo i øvrigt min væg. Han begrunder det med, at når der står fem, så kan de ikke komme ind ad porten. Men det er jo løgn, siger Søren Petersen.

Den udlægning er Knud Pedersen dog som tidligere nævnt ikke enig i

–Og det skrev jeg til kommunen. Desuden er det jo vores ret at afvise det, når vi har fået rådigheden over det her areal til vores spande. Man ved heller ikke, om vi om nogle år skal have spande, der fylder mere, lyder det fra Knud Pedersen.

Søren Evald Petersen. Foto: Jesper Dollerup Merved

Ikke Bofas domæne

Med så meget snak om affaldsspande kan man måske godt sidde og tænke over, hvad Bofas rolle er og har været i den pågældende sag.

For udgangspunket fra Bofas side har fra starten været, at alle affaldsspande skal stå på egen matrikel og stilles ud, når skraldemanden kommer forbi. I særlige tilfælde kan der dog være mulighed for at få dispensation, som Knud Pedersen og hans kone altså har fået i denne sag. Og i sådanne situationer bliver Bofa sat lidt ud af spil, forklarer Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen.

– Hvis man skal have dispensation til at sætte dem på offentlig vej, så er det jo Vejmyndigheden. Det kan vi ikke give. Men det er som regel ikke et problem for os eller vores transportør, fordi typisk vil man jo få tilladelse til at stille dem et sted, hvor det er lettere at komme til dem for transportøren, siger Jens Hjul-Nielsen, der dog ikke kender den konkrete sag.

Han fortæller, at det generelt har været muligt at finde løsninger på spandenes placering de fleste steder, men han har hørt om nogle steder, hvor der er opstået denne slags nabouenigheder.

– Men det er ikke mange. Jeg har vel hørt om fire-fem stykker. Jeg har også hørt om nogle sager mellem to private grundejere, hvor der ikke er noget offentlig vej i spil, siger Bofa-direktøren.

Tidende har spurgt Palle Tourell, som har haft ansvaret for sagen, om hvad der er op og ned i forhold til tilladelser, og om man har forsøgt at mægle mellem parterne. I et skriftligt svar lyder det, at såvel beboerne på Havnebakken 9 og beboerne på Storegade 3 begge har fået tilladelse til at placere deres affaldsspande på det pågældende areal, og at der vil komme et mere fyldestgørende svar i næste uge.

Det ødelagte naboskab

Tilbage står altså et ødelagt naboskab, og to parter som nok aldrig bliver helt enige om det fælles gænge, og om der skal stå spande eller ej.

– Det er faktisk den eneste indgang, jeg har til min baggård, og jeg er ikke ude på at lave en sag nu, men jeg er bange for, hvad det næste bliver, siger Søren Petersen, der nu er gået over til at køre sin begrænsede mængde affald til affaldsøen på Nørrekås i stedet.

– Når mine spande ikke kunne få lov til at stå i forlængelse af deres, så giver det ikke mening for mig at beholde dem, forklarer han.

Modsat sidder Knud Pedersen og hans kone tilbage med et forløb, som med egne ord ikke har været rart, og hvor man ikke føler, at man er blevet behandlet på en pæn måde af naboen.

– Det har varet i 1,5 år nu, og jeg vil ikke bruge mere energi på det, siger Knud Pedersen, der dog glæder sig over, at man nu har fået papir på, hvordan det forholder sig med gænget.

– I bakspejlet er det jo fint, at vi nu har fundet frem til, hvordan det er. For nu har vi papir på det også til efterkommere. Det er jo betryggende, når man en gang skal sælge huset.