Kaj 37. Det kommer den nye multifunktionskaj i havnen i Rønne til at hedde. I løbet af sommeren har entreprenørvirksomheden MT Højgaard forberedt sig på konstruktionen af den nye kaj i vesthavnen, og i september begynder entreprenøren at ramme spuns og pæle til den nye kaj. Arbejdet kommer til at foregå fra uge 38 frem til midt i december, oplyser Rønne Havn i en informationsmail.