Marie undersøger Østersøens fisk: 'Jeg håber, min mavefornemmelse har ret'

Dana er i øjeblikket på togt i Østersøen for blandt andet at undersøge fiskebestandene. Allerede halvvejs er togtlederens mavefornemmelse, at der er positive tegn at spore hos torskene.

Marie Storr-Paulsen undersøger en papkasse, der står under bordet. Hun finder to rødfarvede plastikbakker frem, der minder om de isterningebakker, man derhjemme sætter i fryseren med vand i, så drinks eller sodavand kan blive kølet ned.

De små hulrum i bakkerne er dog ikke fyldt med vand - men øresten fra torsk.

– Øresten er en sladrehank eller en slags sort boks, der fortæller, hvordan fisken har haft det. Den har øresten fra den er helt ung og så vokser den med en ring om året - ligesom en træstamme, fortæller Marie Storr-Paulsen.

Imens hun fortæller, har hun fisket en af de bittesmå øresten op, som nu ligger på hendes flade hånd. Vi er om bord på DTUs forskningsskib Dana, der i disse uger er på togt i Østersøen for at undersøge fiskebestandene. Tidendes udsendte besøger skibet, mens det tager sig en kort pause i Rønne Havn torsdag-fredag, hvor togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua viser rundt.

– Når man skærer ørestenene over, kan man se, hvor gammel fisken er. Det er superinteressant at vide. Når politikerne skal regne ud, hvor mange børn der er til første klasse næste år, så kigger de på, hvor mange fem-årige, der er året før. På samme måde regner vi meget i årgange, hvor vi ser på, hvor gamle fiskene er: Så kan vi regne ud: "Okay, der er rigtig mange et-årige nu, og så bliver der om to år rigtig mange, der har en kommerciel størrelse (klar til at blive fisket, red)." Eller omvendt: "Der er ingen nu - og så skal vi passe lidt på," forklarer Marie Storr-Paulsen.

– Øresten er en sladrehank eller en slags sort boks, der fortæller, hvordan fisken har haft det. Den har øresten fra den er helt ung og så vokser den med en ring om året - ligesom en træstamme, fortæller Marie Storr-Paulsen. Foto: William Sonne Kaalø

Torsken har vokset dårligt

Togtet er internationalt koordineret og skal bidrage til vurderingen af fiskebestandene i Østersøen. Det er sild, brislinger, torsk og rødspætter - for bare at nævne nogle.

– Det er det datagrundlag, der skal bruges, når man laver bestandsvurderinger - altså når man regner ud, hvordan fiskebestandene har det. Samtidig kigger vi også på iltforholdene og hvilke bunddyr, vi finder derude. Så vi prøver at få et helhedsbillede af, hvordan det står til med økosystemet i Østersøen, forklarer togtlederen.

– Vores data bliver brugt til at rådgive politikerne, som fastsætter fiskekvoterne. Det er ud fra et bæredygtighedsprincip om, at der skal være fisk nok til de næste generationer.

De øresten, der ligger i de røde isterninge-lignende bakker, stammer fra torsk, der er to-tre år gamle, vurderer Marie Storr-Paulsen.

– Men det, der har været problemet i Østersøen, er, at torsken har vokset rigtig, rigtig skidt til forskel fra i andre farvande, hvor de vil have vokset meget, meget mere. Der kan være flere årsager: Én af dem er nok det kæmpestore iltsvind, som vi ved, der er øst for Bornholm. Det medfører, at fisk som torsk, som søger sin føde nede på bunden, har svært ved at få føde nok, fortæller togtlederen videre.

Hun sætter sig ved en computer og googler ordet "saduria". På Bornholm bliver de kaldt bænkeskrubber, og dem kan torsken godt lide at spise.

– De bor nede på bunden, men de har brug for ilt. Idet at iltforholdene er så dårlige, som de er nu, så får vi dem næsten ikke med op mere. I gamle dage fik vi dem i hobetal. Jeg har selv sejlet på det her togt siden 2007, så jeg så det dengang, der var rigtig mange. Det er et tegn på, at iltforholdene er så dårlige nu nede på havbunden, at de her dyr ikke kan leve der. Det er torskens mad, og hvis dens mad forsvinder, så bliver det sværere at være torsk, fortæller Marie Storr-Paulsen.

Per (tv.) og Jens i gang med at lave ribbensteg med det hele til besætningens frokost. Per passer sovsen, mens Jens ser til rødkålen. Foto: William Sonne Kaalø

Mange mennesker om bord

Bakkerne med øresten bliver forsigtigt lagt tilbage i papkassen under bordet. Vi er i et af de mange rum på Dana, hvor forskerne laver undersøgelser. Dette togt er delt op i to dele, hvor Marie Storr-Paulsen har deltaget i den første del. Dana stævner snart ud på anden del, der - ligesom første del - varer ni dage. Om bord er cirka fem videnskabspersoner, mens det øvrige mandskab, som sørger for skibets drift, tæller cirka 15 personer.

Og uden mad og drikke duer helten ikke. Heller ikke på Dana. Fra skibets kabys breder sig en duft af mad, og på en tavle i gangen står der blandt andet "bøfsandwich". Det kan Tidendes udsendte ikke ignorere og stikker derfor hovedet ind for at hilse på. Her står først Gitte ved opvasken og lidt længere inde Per og Jens ved gryderne. Lyden af piskeriset der bevæger sig rundt i den brune sovs er markant. Alle tre har her ved middagstid travlt med at lave - ikke bøfsandwich - men ribbensteg med det hele.

En etage længere oppe på kommandobroen er der mindre travlt lige nu, hvor skibet ligger ved kaj. Her sidder styrmand Lasse i en behagelig blød stol foran en masse digitale skærme og styreinstrumenter, da vi kommer op ad trappen.

– Det er heroppe, styrmanden og kaptajnen styrer skibet. Som regel kommer jeg herop om eftermiddagen, og så lægger vi en plan for, hvordan vi skal sejle næste dag. Nogle gange må vi ændre det - sådan er det i vind og vejr. Men det har været et forbløffende dejligt togt, vi har haft med fantastisk vejr, fortæller Marie Storr-Paulsen.

Styrmand Lasse supplerer:

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg har været her i 12 år, og jeg har ikke oplevet en marts måned med så godt vejr.

– Det har jo været fladt vand, konkluderer Marie Storr-Paulsen.

– Her kan vi stå, når vi fisker, og holde øje med grejerne i vandet. Vi har mange sensorer på nettet og garnet, så jeg kan følge med i, om de står, som de skal, siger Marie Storr-Paulsen om den såkaldte fiskebro, der findes i den bagerste ende af skibet. Foto: William Sonne Kaalø

– Det er lidt som at komme ind i en tidslomme. For os, der har sejlet med det længe, er der noget nostalgisk og dejligt ved at komme om bord. Foto: William Sonne Kaalø

'Jeg elsker det - virkelig'

Dana er en efterhånden ældre dame fra 1981, fortæller hun videre, da vi besøger skibets messe (spiserum).

– Det er lidt som at komme ind i en tidslomme, hvor alt er lidt brunt. For os, der har sejlet med det længe, er der noget nostalgisk og dejligt ved at komme om bord. Det er stadig et utroligt velfungerende skib på trods af dets alder.

Ser du frem til det, når du skal på togt?

– Jeg elsker det - virkelig. Men det har også noget at gøre med, at det er et mere 'simple life'. Hvis man i dagligdagen synes, at man multitasker hele tiden, så kan man ikke det, når man er ude at sejle. Der er noget skønt ved kun at lave én ting, fortæller togtlederen.

– Så gør det ikke noget, at det er lange arbejdsdage. Jeg arbejder måske 13-14 timer om dagen, når jeg er derude. Det gør ikke noget, for det er praktisk arbejde.

Men er det mon allerede nu muligt at konkludere noget på baggrund af de første ni lange arbejdsdage, hvor Marie Storr-Paulsen har været om bord? Det er lidt svært, lyder det fra togtlederen, da Dana blot er et af flere skibe, der deltager i undersøgelsen, og at Marie Storr-Paulsen kun er med på den første halvdel af togtet. Og dog:

– Hvis jeg skal sige noget positivt, så synes vi, der har været lidt flere torsk end de sidste par år, og det er som om, de er begyndt at vokse en lille smule i forhold til tidligere. Men vi har ikke fået analyseret data endnu, så det er baseret på min mavefornemmelse. Jeg håber, min mavefornemmelse har ret, og det ser ud som om, der er lidt mere vækst. Vi synes også, vi har set lidt færre leverorm i torskene end tidligere, og det er også et positivt tegn. Så der er helt klart også noget positivt at sige om togtet i år.

Danas togt i Østersøen

Fra 5.-23. marts 2025 er forskningsskibet Dana på Baltic International Trawl Survey (BITS) i Østersøen.

BITS-togterne koordineres af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og gennemføres af forskningsinstitutter fra landene omkring Østersøen, inkl. Danmark. Togtet gennemføres to gange om året i 1. og 4. kvartal. Den danske del af togtet dækker den centrale Østersø.

Kilde: DTU Aqua