Mågerne snød skytten

Foråret lod vente på sig i år. Det benyttede de glubske fugle til at holde sig på afstand, indtil de ikke længere måtte skydes.

Mayland-kalenderen lever tilsyneladende endnu. I hvert fald i mågeland. For i år har de hvide fugle udskudt invadering af Rønne til efter 15. april, og fra den dato er det ikke længere muligt at regulere bestanden på lovlig vis; altså plaffe dem ned. Det gnider mågerne sig i vingerne over, og det skaber frustration hos de lokale erhvervsdrivende i Rønne.

Mågerne er ikke velkomne turister. Det budskab vil Flemming Bech gerne levere til fuglene og byde dem velkomne med en kugle. Men den havde mågerne regnet ud i år.

Flemming Bech er indehaver af Rønne Hotel og en indædt mågebekæmper. Men i år er succesen udeblevet.

– Jeg har ikke fået skudt nogen. Foråret kom sent, så mågerne var ikke kommet ind i byen, så vi kunne regulere dem, siger han.

Vagt i gevær

Det er Susanne Wridt fra Meny, der har anbefalet at kontakte Flemming Bech. Hendes mand er selv mågebekæmper, og de to herrer råber vagt i gevær i kor, når fuglene nærmer sig.

– Det er ikke så mange, min mand skyder; nok tre-fire om året. Jeg ved ikke, hvor mange det er blevet til i år, siger hun.

Men eftersom det ikke lykkedes Flemming Bech at få nedlagt nogen i år, står det ekstragalt til i den indre by.

– Det er derfor, vi har problemet nu her i hele byen. Det er et helvede med de måger, og jeg har det også som et problem her på Rønne Hotel.

Flemming Bech har vendt ryggen til sit hotel og peger skråt op i luften.

– Der er to-tre unger oppe på Simons tag, og dem vogter fire-fem voksne måger over. Det er et helvede for alle os, for vi kan ikke skyde dem nu. Det må vi ikke, siger han efterfulgt at et højlydt suk tilsat et par panderynker.

De store beskytter de små

Tøjforretningen Simons tag er en sand mågemagnet. Det er der en temmelig god forklaring på.

– Prøv at se på det næsten flade paptag; der ligger et par måger oppe, og de er ikke store nok til at flyve væk. Derfor bliver de voksne måger hængende omkring, og vi kan ikke rigtigt gøre noget.

– Vi har tidligere lykkedes med at få reguleret nogle ganske få måger og skræmt de andre væk med det. Der er ikke fordi, der er blevet skudt mange måger i tidens løb, men når man skyder en måge, bliver de andre skræmte og skrider. Så synes de ikke længere, det er et trygt sted at være, og så fortrækker de med deres redebygning, forklarer Flemming Bech.

Hvis det var muligt, ville Flemming Bech gerne plaffe måger rundt i den indre by, men hans jagtmarker er dog begrænsede

– Jeg må kun regulere hos mig selv, ovenpå Meny, Netto, biografen og Sankt Mortens Gade 1. Jeg må ikke regulere på Simons, fordi der har jeg ikke søgt reguleringstilladelse. Det kan jeg ikke, for det skal den enkelte ejer af ejendommen gøre, forklarer han.

Farligt fald fra taget

Naturstyrelsen anbefaler også en anden metode til at få bugt med de glubske skrighalse. Der skal olie til, og det skal smøres på æggene, inden de klækker. For så kan mågemor ikke få succes med at ruge dem ud.

Olieangrebet kan gøres på to måder. Enten kan man lade en drone med det fedtede mågevåben flyve en tur op over reden og dumpe lasten. Eller også kan man finde en stige og selv kravle op på taget med spand og pensel i hånden. Men ingen af de løsninger lyder særligt tillokkende for de mågeplagede erhvervsdrivende.

– Hvis man skal have en drone op, bliver det voldsomt dyrt. Det skal være en certificeret dronefører med specialudstyr, og det kommer virkelig til at løbe op, siger Susanne Wridt.

Og tagkravleriet er ikke just en besnærende tanke for Flemming Bech.

– Det med at oliere æggene, det er fis i en hornlygte. Vi kan ikke kravle rundt på taget. Det er livsfarligt at kravle rundt på taget og oliere æg. Hvis du kigger op på Simons bagbygning, så slår man sig ihjel, hvis man falder ned. Det er fuldstændig hul i hovedet at gøre det, slår han fast. Med eftertryk.

Første mågeskyder

Hotelejeren er temmelig desperat i forhold til at finde en løsning.

– Vi kan som jægere ikke skyde noget uden for perioden, hvor vi må regulere. Så mister vi vores jagttegn. Og selvom vi prøver at sætte nogle afværgeforanstaltninger op, så hjælper det ikke en skid, siger han.

Når man skyder en måge, har det en positiv dominoeffekt.

– Det handler om at skræmme dem ved at skyde en enkelt måge i ny og næ i reguleringsperioden. Så har de ikke lyst til at bygge rede der. Men vi er også meget forsigtige. Vi skulle nødigt træde nogen over tæerne. Der er folk, der holder af alle dyr, så vi skal ikke skabe en dårlig stemning i forhold til denne regulering, men det er nødvendigt, siger Flemming Bech.

Han var manden bag det første mågeskyderi i Rønne.

– De seneste fire år har jeg gjort det, for det var mig, der tog initiativ til at skyde mågerne. Der var ingen, der troede, vi kunne få lov til at regulere. Men så søgte jeg, og det viste sig, at jeg godt kunne få lov til det. Det er lykkedes at holde det nede på et nogenlunde niveau, men det er svært. For når mågerne kommer flyvende ind over og kan se, at der er mad, så sætter de sig ned, æder det, og så bliver de siddende og ser, om de kan få lidt mere. De er nogle snu bæster, siger han.

Pludselig kom der en kvinde

Flemming Bech tænker tilbage på en gang, hvor der var gevinst, som blev til noget af et syn.

– Jeg skød én på taget af Netto. Så breder den vingerne ud og går ned over Store Torv. Derefter glider den ned i Krystalgade, og så er den stendød. Når jeg skyder en måge, prøver jeg altid hurtigt at komme ned, så jeg er den første, der finder den. Folk skal helst ikke i Rønne by finde sådan en død måge, siger han.

Flemming Bech har på opfordring indvilliget i at vise et gevær frem. Men til mågernes store lettelse er det ikke ladt. Interviewet er ved at være slut, men pludselig kommer der en kvinde gående og kigger først på ham, så på geværet, og på ham igen. Hvorefter hun spørger, hvad der foregår.

Flemming Bech forklarer, at han er ved at fortælle om mågebekæmpelse, og så kan det nok være, at kvinden spidser ører.

– De har altid haft reder deroppe på baptistkirken og også altid haft reder der på det flade tag, siger han.

Kvinden hedder Marianne Weidemann, og hun er ejer af det omtalte flade tag, eftersom det er toppen af hendes butik, tøjforretningen Simons.

Skyd ikke min mor

De kigger op på samme tid. Flemming Bech peger.

– Du har to-tre unger boende deroppe, men jeg kan jo ikke skyde dem nu. Det er uden for reguleringsperioden, siger han

Marianne Weidemann svarer ham lynsnart.

– Du kan bare komme, siger hun.

– Din mor bor der også, indvender Flemming Bech.

– Ja, ja….men du kan bare komme. Men du skal ikke skyde hende, vel, siger hun. Hvorefter de begge bryder ud i et grin.

Marianne Weidemann er ikke mågefan. Ikke engang en lille bitte smule.

– Når jeg sidder på Svaneke Bryghus og spiser frokost dernede, så kommer der én og tager min leverpostej, sukker hun og fortsætter henvendt til Flemming Bech og fortsætter:

– Jamen du kommer bare. Anytime.

Mågerne kan vente sig

Flemming Bech giver sig til at forklare processen, hvis Simons tag skal blive til en mågefri zone.

– Du skal være med på ansøgningen og søge om foråret, siger han.

Marianne Weidemann synes ikke at have den store tålmodighed. Hun vil have action. Nu.

– Du gør bare, som det skal gøres. Jeg er så træt af de her måger, siger hun.

– Men det er dig, der skal søge om tilladelsen, indvender Flemming Bech.

– Hvor skal jeg søge?, lyder det fra Marianne Weidemann.

– Det skal jeg nok vise dig, siger mågeskytten.

– Hvis jeg nu får dit telefonnummer, så…., altså du er naboen?, lyder det fra Marianne Weidemann. Det går pludselig op for hende, at det ikke blot er en tilfældig mågejæger, hun er rendt ind i.

– Ja, Flemming Bech. Jeg er ejer af hotellet i bygningen her. Du ringer bare. Når du søger i starten af næste år, får du en mail fra styrelsen. Den sender du til mig, så printer jeg og har den med i bilen, hvis politiet skulle komme, forklarer han.

– Ja, du har jo jagttegn. Så er det meget bedre, du gør det, end hvis jeg selv skulle gøre det. Du siger bare til, hvis du skal op på den store terrasse, siger hun.

– Jeg har tjek på dit tag fra min egen terrasse, siger han.

Så bryder de begge ud i grin. Marianne Weidemann og Flemming Bech udveksler telefonnumre. Nu kan mågerne bare vente sig, hvis de skulle få fikse idéer om at flytte op på taget af tøjforretningen næste år.

• Mågeskrig og pølsetyveri