Lokale landmænd efterlyser svar: 'Det er uprofessionelt'

Bornholmske landmænd kan sende en mail til den lokale trepart, hvis de har jord der kan være interessant for det grønne arbejde, men landmændene mangler væsentlige svar fra styregruppen.

Bornholmske landmænd og lodsejere har lige nu mulighed for at byde ind med jord til øens grønne trepart på en mail, men flere efterspørger en konkret plan fra styregruppen.

For landmanden Jesper Jørgensen er det særligt spørgsmålet om, hvor meget han kan få for sin jord, han mangler at få svar på.

– Så længe jeg ikke ved, hvilken kompensation jeg får for den jord, så er jeg ikke ret interesseret i at melde noget ind, lyder det fra Jesper Jørgensen, der driver en svineproduktion og cirka 650 hektar jord.

Han lægger ikke skjul på, at han fra starten har været modstander af den grønne trepart, men nu hvor aftalen er vedtaget, er han også indstillet på at bidrage, men han er langt fra tilfreds med den måde, forløbet er skruet sammen på.

– De ved hverken, hvor mange penge de har, eller hvor meget der skal tages ud af drift på Bornholm. Jeg synes, at det er uprofessionelt.

– Hvis vi andre drev virksomhed på den måde, så var vi her ikke ret længe, lyder kritikken fra Jesper Jørgensen.

Også Preben Bjerregaard, der er svineproducent og driver knap 1.200 hektar, mener, at der snart skal komme styr på, hvad treparten kan købe jorden for.

– Det svarer jo lidt til at sige til en husejer, at de bare skal sætte deres hus til salg uden af have en idé om, hvad de kan få for det. Man vil jo gerne have en økonomisk ramme, siger han.

Derfor mener han heller ikke, at det er så mærkeligt, at nogle landmænd eller lodsejere stadig sidder på hænderne derude.

– Jeg er dog lidt frustreret og ked af, at vi kan komme til at virke som nogen, der ikke vil noget, hvis vi ikke byder ind.

Den manglende viden holder dog ikke ham selv tilbage fra at byde ind med noget af sin jord.

– Jeg kommer til at byde ind med arealer. Men jeg har ikke været konkret omkring arealerne endnu, men det kommer jeg til, siger Preben Bjerregaard, der forventer at byde ind med omkring 14 procent af sin jord.

Han appellerer også til, at hans kollegaer byder ind med den jord, som de kan se muligheder i.

– Så må det være op til systemet, om de kan skaffe de penge, som vi mener, vi skal have for det.

Jesper Jørgensen mener, det har været et uprofessionelt forløb indtil videre. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

'Vi har jo gæld'

Det økonomiske spørgsmål har været en del af dagsordenen på de seneste møder i treparten, da styregruppen endnu ikke har fået det fulde overblik over kompensationsmulighederne.

Men ifølge Jacob Trøst, der sidder for bordenden i treparten, er der en plan for det. Han har tidligere udtalt til Tidende, at de håber på at få en udtagningskonsulent med på næste møde, der kan gøre dem klogere på, hvilke penge de kan søge til opkøb af landbrugsjord.

Ifølge Preben Bjerregaard er det vigtigt, at man er opmærksom på, at det kan have en "enorm økonomisk konsekvens" for de landmænd og lodsejere, der vælger at byde ind med jord.

– Hvis jeg tager en hektar ud af min ejendom, som bliver til noget andet, bliver min værdi på ejendommen også forringet med en hektar.

– Jeg har jo en virksomhed, og jeg har købt den jord, som jeg har købt, med en forventning om et afkast.

Landmand Jesper Jørgensen ville have haft en mere positiv indstilling til trepartens arbejde, hvis de allerede nu var blevet orienteret om en pris for deres jord, forklarer han.

– Vi har jo gæld i den jord, som vi tager ud af drift. Så vi skal have en kompensation, der svarer dertil i hvert fald.

Proportionerne er vigtige

En anden landmand, der har muligheden for at byde ind med arealer, er Peter Brandt Koefoed, der også er med i repræsentantskabet hos Danish Crown. En stor del af hans jord er forpagtet jord.

– Der er det ejerne, der skal gå ind og vurdere det. Det er ikke min sag. Men der kunne jeg godt forestille mig, at der kunne komme noget i spil på et tidspunkt.

Men ifølge Peter Brandt Koefoed vil det også have konsekvenser for hans forretning.

– Det er klart, at hvis vi tager meget ud til natur og skov, så bliver der mindre udspredningsareal. Jeg tænker nok, at vi skal løse det. Det er ikke et kæmpe problem, men det er selvfølgelig alt afhængig af, hvor meget det bliver.

Og når det kommer til landmandens egne arealer, forventer han ikke, at det bliver store arealer, han vil byde ind med til treparten.

– Men selvfølgelig har vi altid et hjørne, og der er måske også en mark, hvor vi siger, at den aldrig giver det store udbytte, så den kan vi godt melde ind. Men det er ikke fordi, at vi har 30-40 hektar at give af, overhovedet ikke, siger han.

Det vigtigste for Peter Brandt Koefoed er, at man husker proportionerne i debatten. Ifølge ham nytter det ikke noget, at man tager god jord ud af drift, hvis det i sidste ende ikke gavner miljøet.

Hvad mangler du fra den lokale trepart?

– Det er jo nok, at jeg bliver overbevist om og ved, at når vi gør de her ting, så rykker vi virkelig noget ved miljøet, svarer han.

– Det svarer jo lidt til at sige til en husejer, at de bare skal sætte deres hus til salg uden af have en idé om, hvad de kan få for det, siger Preben Bjerregaard. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Udtalelse overrasker landmand

Indtil videre er der blevet holdt fire møder i treparten, og parterne er nu også gået i gang med at kigge på relevante arealer og tegne med den "store pensel", som Jacob Trøst beskriver det.

Her bliver der både kigget på de arealer, som landmænd og lodsejere har meldt ind, men også andre arealer, der er relevante for at øge biodiversiteten.

Men det er endnu usikkert, hvornår landmændene kan få den konkrete viden, som de efterspørger. Men ifølge Jacob Trøst vil det formentlig ikke overraske nogen, hvilke arealer der bliver kigget på, fortalte han, da Tidende talte med ham.

– Det vi kigger på, det er jo det, der er sund fornuft, for eksempel langs med ådale eller den grønne bølge, sagde Jacob Trøst og understregede, at det er frivilligt, hvorvidt landmændene derefter ønsker at bidrage med arealer.

Men den udtalelse overrasker Preben Bjerregaard.

– Jeg har overhovedet ikke hørt, at der er nogen som helst af mine kollegaer, der har en fornemmelse af, at det er dem. Som i overhovedet ikke, lyder det fra ham.

Ifølge Preben Bjerregaard har han flere gange rakt ud til parterne i treparten uden at få nogen konkret viden om, hvilke arealer der bliver kigget på.

– Det eneste, jeg har fået indikation for, er BNBO-områder, der alligevel er påvirket, grundet sprøjtefrie områder i forbindelse med vandboringer.

Den lokale trepart har på alle møder diskuteret, hvornår der skal holdes et borgermøde for bornholmerne, så de kan blive orienteret om forløbet. Men det er endnu ikke besluttet, da man gerne vil have noget konkret at kunne fortælle.

Det næste møde i treparten afholdes 9. maj.

Peter Brandt Koefoed ønsker, at man også husker proportionerne i debatten. Arkivfoto: Jacob Jepsen

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)

Danmarks Naturfredningsforening: Helle Bay Eriksen og Michael Stoltze

Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke

Naturstyrelsen: Søren Friese