Lokal kender af Grønland afviser Trumps påstande

Den amerikanske præsidents udtalelser er både uvidende og løgnagtige, siger antropologen Ole Hertz, der netop har lagt sidste hånd på en rapport om et erhvervsudviklingsprojekt i den sydgrønlandske bygd Alluitsup Paa.

– Med hensyn til Trumps udtalelser og begrundelse for at overtage Grønland må man sige at det er foruroligende, at en statsleder kan være så uvidende og løgnagtig i sine udtalelser til det amerikanske folk.

Det siger antropologen, forfatteren og fotografen, mag.scient. Ole Hertz fra Gudhjem, der netop har lagt sidste hånd på en rapport om et erhvervsudviklingsprojekt i den sydgrønlandske bygd Alluitsup Paa.

– For eksempel er det direkte forkert, når han påstår, at Danmark forhindrer Grønland i at udnytte sine mineraler. Grønlænderne har selv gennem en folkeafstemning bestemt, at der ikke skulle efterforskes efter olie og ikke drives minedrift, hvis der er fare for radioaktiv forurening.

Ole Hertz. Privatfoto

– Selv har amerikanerne kun søgt om en koncession på mineralefterforskning, mens canadierne for eksempel har 25. Og en række andre lande har også flere koncessioner, forklarer Ole Hertz.

Genåbner fabrik

– Målet med det aktuelle grønlandske projekt er at skabe nye arbejdspladser gennem en genåbning af bygdens tidligere store rejefabrik, der lukkede for syv år siden.

Dengang var der omkring 60 familier, der levede af at arbejde på fabrikken, og der boede næsten 1.000 mennesker i bygden. Alluitsup Paa var dengang Grønlands største bygd. I dag bor der 120 mennesker og der er 73 tomme huse.

Mangel på arbejdspladser har medført, at der i øjeblikket er nogle meget fattige husstande i bygden. Det er ikke ualmindeligt, at alle penge er sluppet op midt i måneden, så der ikke kan købes mad eller olie til opvarmning.

Svære betingelser

Projektet samarbejder med kommunen i forbindelse med beskæftigelse og motivering af unge fra socialgruppe 5. Altså unge langtidsarbejdsløse mellem 18 og 22 år. Kommunen betaler deres løn 100 procent – hvis de møder på arbejde.

Gruppen består af unge mænd, der alle kommer fra familier med meget vanskelige sociale forhold. De har oplevet selvmord, sygdom og fattigdom og pres fra slægtninge der vil have penge til alkohol.

– De har været svære at motivere til arbejde på fabrikken, kun når vi har været ude for at høste tang, er de livet op og har deltaget meget aktivt, fremhæver Ole Hertz.

Tanghøst. Privatfoto

Havnesmeden i Tejn

Midlerne til at købe fabrikken, 500.000 kroner efter lange forhandlinger med ejerne Polar Seafood, fik man fra Østifterne. Samtidig blev fremstillet en tangrive til opfiskning af sukkertang hos Havnesmeden i Tejn samt opsendt en mængde nødvendigt udstyr.

– Mest tid er der brugt på oprydning og istandsættelse af fabrikken, så den kunne godkendes til fødevareproduktion af de grønlandske veterinærmyndigheder. Ellers vil ingen forretninger eller importører købe produkterne.

Sidst på sommeren lykkedes det at købe en kutter, der er egnet til tangfiskning og fiskeri med langline eller bundgarn. Kutteren og en anskaffelse af 18 fods glasfiberjolle havde betydning for lokalbefolkningens positive opfattelse af projektet.

– Og i efteråret bevilligede Selvstyret 264.000 kr. til køb af et komplet tørreanlæg, der skal sættes op i fabrikken. Det kan bruges til tørring af hvalkød, sælkød, fisk, tang og planter.

Klapmydser og sukkertang

– Udstyret står i Nuuk, men Grønlands fiskeriminister har lovet at arrangere transporten. Anlægget står i en 40 fods frysecontainer, som vil kunne bruges til indfrysning og opbevaring af sukkertang.

Tørret kød fra klapmydser har de seneste år været det vigtigste eksportprodukt fra Alluitsup Paa. Der er en lille forening, der tørre kød på sten og net i fri luft, som de sælger i Nuuk. De vil i fremtiden kunne bruge anlægget.

– Klapmydser er store sæler, der trækker forbi bygden hvert forår, og folk tager til fangstpladserne længere ude i skærgården, hvor de ligger i telt under fangsten, forklarer Ole Hertz.

– Der kan være op til 300 kilo kød og spæk på en sæl.

Ud over tørret klapmydskød sælges stenbiderrogn og fisk, men nærmeste indhandlingssted ligger 50 kilometer væk i Nanortalik eller Qaqortoq.

Krydstogt-souvenirs

Tangproduktionen har bestået i fremstilling af vakuumpakkede poser med tørret buletang - i første omgang tænkt som souvenirs for de mange krydstogtturister, der kommer til Grønland hver sommer.

Alene i 2024 var der 72 anløb til Qaqortoq. Der fremstilles poser med engelsk, grønlandsk eller dansk etiket. I fremtiden skal der oparbejdes et større lager af tørret tang, som kan afvejes og pakkes om vinteren og når det er dårligt vejr.

Der er også mulighed for at bruge sukkertang som supplerende vinterfoder til fårene. Og Dansk Tang har vist interesse for import af tørret buletang, som i øjeblikket importeres fra Færøerne.

– Også Grønlands største butikskæde med forretninger i alle byer og bygder har vist interesse. Mens tangprodukterne vil være noget nyt, er tørret kød er en mangelvare overalt i Grønland – især i byerne.

Svaneke-bryggeren

– Et nyt tiltag som dog måske hellere skal udføres et andet sted, er at starte en produktion af tangøl. Det er Jan Paul, tidligere brygmester i Svaneke Bryghus, der har tilbudt at tage til Alluitsup Paa i to måneder og starte et minibryggeri.

– Han starter bryggerier overalt i verden og har tidligere lavet øl med tang på Bornholm. Han har et komplet bryggeri fra Frankrig på hånden og regner med, at hele projektet kan gøres for under 200.000 kroner.

Sluttelig fortæller Ole Hertz, at der i februar skal dannes en bestyrelse, der kan overtage ansvaret for fabrikken. Og målet med projektet er, at hele fabrikken gives som gave til bygden, når den er kommet rigtigt i gang.