Her er planen for Galløkkens natur

Regionskommunen har lavet en plan for, hvordan den vil bevare den særlige natur på Galløkken.

En ny plan skal sikre en målrettet naturpleje på Galløkken i Rønne, som har været fredet siden 1967. Formålet er at bevare områdets særlige karakter.

Tilbage i 1967 var der ikke et krav om en plejeplan. Det er det i dag, og den nye plejeplan beskriver den naturtilstand, kommunen ønsker at opretholde eller genskabe. Samtidig fastlægger den de tiltag, der skal sikre, at fredningens formål bliver opfyldt.?

I plejeplanen er Galløkken inddelt i fire delområder, og for hvert område er der en mere detaljeret beskrivelse af formålet med den pleje, kommunen udøver.

Østrigsk fyr skal bevares

Om skoven står der, at de landskabelige hensyn blandt andet varetages ved, at der ved skovhugsten skabes en glidende overgang mellem skoven og de åbne arealer. Skoven skal især bestå af hjemmehørende arter som eg og skovfyr, der giver et mere åbent kronetag. Dog må der gerne være østrigsk fyr i skoven, da der var en del af de træer, da Galløkken blev fredet.

I skovbæltet mellem Galløkken og Søndre Allé og Strandvejen skal kommunen prøve at opretholde store og markante træer, hvilket sikres ved genplantning, eller ved at nye træer vokser op fra underskoven. Der står østrigsk fyr i bæltet, og de træer skal bevares, så længe det er muligt, fremgår det. Fra friluftsscenen til og med campingpladsen skal der være noget undervækst for at skabe visuel afskærmning til huse og biltrafik.

Meget sårbar koloni

Det åbne, slettelignende areal vil kommunen som hovedregel holde åbent med enkelte krat og fritstående træer og buske, så man ikke føler, at man går tur på et helt åbent areal, men i et mere afvekslende landskab. Omkring campingpladsen fastholder man en skovbræmme, da fredningen fastslår, at hegnet ind til pladsen skal sløres af naturligt forekommende bevoksning.

I en del af det åbne område vokser blomsten opret kobjælde, og det er den eneste registrerede forekomst på Bornholm. Den var kendt i området allerede i 1924. Det er en lille koloni på knap 1.100 blomster, som er meget sårbar for påvirkninger.

Udsigt fra toppen af skrænten

Tilbage er kystskrænten, hvor væltede træer som udgangspunkt får lov at blive liggende. Langs opfyldsarealet i den nordvestlige ende bibeholdes den eksisterende skov, som mindsker den visuelle påvirkning fra havnen, og i den yderste tip op mod Skansevej fastholdes et helt åbent areal, så der er udsigt oppe fra toppen af kystskrænten.

Langs stranden med høfderne holdes kystskrænten overvejende åben og nogenlunde fri for bevoksning, så man kan se skrænten, der er udpeget til værdifuldt geologisk område. Områdets stier og publikumsfaciliteter får også ord med på vejen i plejeplanen, og det fremgår, at kommunen tilstræber at fastholde omfanget af publikumsfaciliteter på nogenlunde samme niveau i fremtiden.