Har brugt 600 timer: Nu er sag endt i kommunens papirbunke

Vandpleje Bornholm vil forbedre leveforholdene for havørreder i åer, men lange sagsbehandlingstider får formanden til at frygte, at fondsmidlerne forsvinder.

Bjarke Borup er det seneste år blevet "tæppebombet" med beskeder fra folk om, at de ikke længere vælger Bornholm, når de skal ud og fiske.

– Dem, der kommer og besøger Bornholm for at fange en ørred, har fundet ud af, at det er ved at være for svært, så de vælger at tage andre steder hen, siger Bjarke Borup, der er formand i Vandpleje Bornholm.

Udmeldingerne fra folk og studier fra de seneste år, der viser, at havørrederne har svære leveforhold på Bornholm, fik sidste år Bjarke Borup til tasterne. Han begyndte straks at søge fondsmidler til at forbedre levevilkårene for havørreder i åerne. Og med 600.000 kroner fra en lokal fond på lommen sendte han en ansøgning afsted til Bornholms Regionskommune om tilladelse til at starte restaurering af åerne for at gøre fiskenes leveforhold bedre.

Drømmen om at få både havørrederne og fiskerne tilbage blev dog hurtigt sat på pause på grund af lange sagsbehandlingstider i kommunen.

Det kunne DR Bornholm fortælle torsdag morgen. Her kunne mediet fortælle, at det tager mindst fem år at få en miljøvurdering, hvis ens projekt ikke er defineret som samfundskritisk.

Tidende har talt med Bjarke Borup, der er uforstående over for, hvorfor der skal gå så lang tid, før projektet kan sættes i søen.

– Det her er jo gratis penge. Det, vi søger om, er gydegrus og skjulsten. Det er ikke så fandens teknisk. Vi skal jo ikke bygge et hus eller en gylletank tæt på et vandløb. Vi skal lave en forbedring, siger han.

'Sælger et teaterstykke'

Helt konkret har Vandpleje Bornholm søgt om tilladelse til at forbedre havørreders chance for at yngle og overleve. Det vil de gøre med gydegrus, der bruges af fiskene til blandt andet at bygge reder i, og skjulesten, som de bruger til at gemme sig bag.

Egentlig er han enig i, at der ikke er tale om et decideret samfundskritisk projekt - ikke endnu i hvert fald.

– Nej, der er ikke nogen mennesker, der kommer til at dø af det her. Men vi kan ende der, hvor ørredbestanden kommer derned, hvor den er så presset, at den ikke kan reddes igen. Så er man på en ø omringet af vand, men uden særlig mange fisk at fange i Østersøen, og havørreden har vi heller ikke kunnet formå at passe på. Og så er vi bare en klat i Østersøen, hvor vi sælger et teaterstykke med vores hvide skorsten, hvor vi ryger nogle fisk, der ikke er fanget her. Om det er samfundskritisk, det ved jeg ikke, men det er heller ikke i orden, siger han.

Kigger mod andre kommuner

Center for Miljø, Plan og Kultur, hvor sagen nu ligger, har ikke kunnet nå at svare på Tidendes henvendelse inden avisens deadline. DR Bornholm havde Helle Munk Ravnborg (EL), der er forperson i udvalget, med i studiet for at tale om de lange ventetider på sagsbehandlinger, der omhandler vandmiljø.

Hun mener, at man bør betragte vandmiljøsager på samme måde som samfundskritisk infrastruktur.

– For vi kan se, at vandmiljøet er hårdt presset, og vi kan se, at det er noget, vi alle sammen kommer til at afhænge af både nu og fremover. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort noget ved det i en fart, sagde hun til DR Bornholm.

Ifølge Helle Munk Ravnborg er den kommunale administration i gang med at hente inspiration i andre kommuner for at få ventetiderne ned.

600 timer i år

Også Bjarke Borup har kigget på andre kommuners måde at håndtere lignende sager. Nogle af hans kollegaer på Sjælland oplever en sagsbehandlingstid på 16 uger, og det ville være at foretrække, lyder det fra ham. Den lange ventetid kan nemlig risikere at få konsekvenser for projektet.

I september skal han give en status til fonden om, hvornår de kan forvente at se resultater for det donerede beløb. Men med ventetiden frygter han, at fondsmidlerne i stedet bliver brugt på andre projekter, hvor man hurtigere kan se resultater.

– Hvis jeg afrapporterer, at jeg har nogle ansøgninger inde, hvor jeg ikke kan finde ud af, hvornår vi kan lave de her projekter, så kan jeg jo godt ende med, at fonden siger, at de hellere vil støtte et andet sted, så pengene kan komme ud og arbejde med det samme.

Derudover han har også selv brugt meget tid på at lave ansøgninger, der blandt andet indeholder opmålinger hos lodsejere, beregning af materiale og at hente tilbud fra entreprenører.

– Jeg har nok allerede brugt i nærheden af 600 timer i år på det her i min fritid. Hvis det skal spises af med, at det måske kan lade sig gøre om fire til syv år, så når selv den mest engagerede ildsjæl til et punkt, hvor man siger, at det gider man simpelthen ikke, siger Bjarke Borup.

Men han er også ærgerlig over den ventetid, som de frivillig, der har meldt sig på banen, nu skal igennem.

– Det er folk, som bare gerne vil ud, hjælpe og gøre en forskel. De bliver nu holdt hen.

Kræver større indsats

Bjarke Borup har lagt mange timers arbejde i at få projektet ud over stepperne, men hvis bestanden af havørreder skal reddes, så er han bevidst om, at dette blot er en dråbe i havet.

– Det er så komplekst det hele, så der er mange faktorer, der spiller ind.

– Men at restaurere en gydebanke gør, at der er flere ørreder, der har succes med deres gydning, siger Bjarke Borup.

Hvis man skal helt til bunds i problematikken, kræver det en kæmpe fælles indsats, siger Bjarke Borup.

– Så skal man komme højt op på øen og få lavet en kæmpe svamp, altså et moseområde, der vil kunne føde nogle af øens største åer med vand hele året.

– De ting er man i gang med at kigge på i den lokale trepart. Men det er lidt større projekter, end en lille forening kan klare selv, siger Bjarke Borup.