Gråsælernes indtog

Gråsælerne på Christiansø æder øens edderfugle.

Ertholmenes ”nationalfugl” må uden tvivl være edderfuglene, deres ankomst i marts fortæller, at det er forår.

De mange brune hunner er overalt, og man hører de lyse hanners melodiske kald. I april ligger edderfuglene og ruger i haverne, langs stier, oven på stenmurerne samt andre steder. Efter 28 dages rugning vil de mange hunners ”Gok – gok” fortælle, at de første sorte ællinger er udruget, kort efter svømmer fuglene til Bornholm. Derefter vil man på Christiansø glæde sig til sommerens mange tusinde turister.

En gruppe af ivrige han edderfugle jagter en stakkels hun.

Gumpetunge problemer for edderfuglene

Desværre har ’Åboerne’, sådan kalder man edderfuglene, fået en stor tilbagegang på Ertholmene. Fra omkring 3000 rugende fugle i 1992 til kun cirka 800 fugle i 2024.

Samlet for hele landet er Danmarks bestand af ynglende edderfugle siden 2010 gået tilbage med 34 procent. Der især skyldes at deres føde af blåmuslinger ikke trives i de danske iltfattige farvande, og derfor er gået tilbage. Edderfuglene sulter, og når de til foråret kommer flyvende til ynglestedet på Ertholmene, er der nye problemer.

Der er ikke mange blåmuslinger i det iltfattige Østersø, men derudover venter en ny fjende; mange sultne gråsæler. De spiser normalt fisk, især torsk, men på grund af torskens voldsomme nedgang, har gråsælerne suppleret menuen med edderfugle.

En flot edderfugle han i havnen.

Edderfugle med ællinger inden den farlige svømmetur til Bornholm.

Fakta om gråsæler

Der findes to bestande af nordiske gråsæler, den nordatlantiske og Østersøens.

Den store gråsæl er den almindeligste sælart i Østersøen. For hundrede år siden var der over 100.000 gråsæler trods jagt efter dyrenes pels og spæk, men på grund af stor sældød og forurening gik bestanden tilbage. Da sælerne blev fredet og sundheden af Østersøen blev bedre steg antallet af både småspættede sæler og store gråsæler. Der lever i dag cirka 50.000 gråsæler i Østersøen.

Gråsælen kendes på det store hestelignende hoved og lange næse. En voksen han kan blive næsten to og en halv meter lang og opnå en vægt på omkring 300 kilo. Pelsen er grå med sorte pletter, der veksler fra dyr til dyr. Gråsæler lever af store fisk, gerne torsk. De har et dagligt behov for to-tre kilo fisk for at blive mætte. Gråsæler kan dykke efter føde på 300 meters dybde. Normalt sker det på 40 – 80 meter. Uanset vandets sigtbarhed finder sælens store øjne føden. De kan være neddykket i 20 minutter. De sover i opret stilling under havets overflade. Men det indre ur vækker sælen når den har behov for luft og den svømmer op til overfladen, hvor den udånder med højlydt prusten. Og nedad igen.

En flok edderfugle trækker en forårsdag mod Ertholmene.

En ung gråsæl. Læg mærke til dens flade pande der ligner et hestehoved.

Før og efter ændring af klimaet

Da der var koldere vintre og lange perioder med fast is i Østersøen fødte gråsælen sin ene unge i februar på kanten af drivisen.

Med et mildere klima er isen forsvundet og gråsælerne har skiftet ynglested. Da dens unger de første tre uger har en hvid pels der ikke kan tåle vand, så det skal være fredelige og beskyttede steder. Gråsæler yngler derfor i beskyttede østsvenske skærgårde, ved finske og baltiske bugter samt øde øer i Estland.

I de første tre uger dier ungen hos moderen. Derefter må den klare sig selv, ungen forlades af moderen og kryber med rullede bevægelser i vandet, hvorefter den med sin nye vandafskyende pelsdragt svømmer væk.

Unge gråsæler kan strejfe langt for at finde føde. En svømmetur på 300 kilometer kan gøres på under et døgn, det er netop strækningen mellem Estland og Ertholmene.

En flok gråsæler med Græsholmen i baggrunden.

Gråsælerne på Ertholmene

I året 2007 dukkede tre store hoveder af gråsæler op af havet og ind i øboernes sind. De ældste beboere havde set sæler dengang de var børn, de unge havde kun set dem i bøger om dyr.

De tre første gråsæler forsvandt hurtigt, måske svømmede de hen til andre sæler, hvor de fortalte om de fredelige skær med dybt vand og store torsk.

Siden 2009 har der været en fast bestand af gråsæler på Ertholmene. Der er fredet under EU og beskyttet af Ramsar-konventionen på grund af de sjældne alke og lomvier. Det vil sige al jagt er forbudt på øerne. Der er ingen adgang på fuglereservatet Græsholm og det nærliggende skær med navnet Tat.

I 2009 var der 40 gråsæler. Året efter dobbelt så mange og gradvis steg sælernes antal. Flest om sommeren, man har registret mellem 400 og 800 store gråsæler på skæret Tat, omgivet af en vanddybde på 40 meter og andre steder over 80 meter.

Sælerne bruger kun skæret til hvilested, de kan ikke yngle da kraftig blæst fra øst ofte overskyller skæret.

En stor flok gråsæler på skæret Tat.

Fremtiden

På grund af sælerne er der i dag ingen erhvervsfiskere på øerne, heller ingen torsk på grund af Østersøen iltfattige vand, så nogle snedige gråsæler har fundet fidusen. De har udskiftet føden med edderfugle.

Fra sommeren 2024 har øboerne fundet mange døde skambidte edderfugle langs kysten. Ornitologerne mener det skyldes sult, når fuglene om natten forlader rederne og svømmer til havs for at dykke efter blåmuslinger. Nede i dybet ligger de store gråsæler og venter og haps. Der forsvandt endnu en edderfugl.

Hvis man vil overveje en regulering af sælerne skal loven laves om og det er svært.

Gråsæler ses hele året ved Ertholmene, flest om sommeren på skæret Tat.

Sæl-turisme

Det er synd for øboerne at deres ’nationalfugl’ edderfuglene forsvinder.

Måske kan man overveje at lave ’sæl-safari’ for turisterne. Det gør man med stor succes i det jyske vadehav hvor skibe sejler tusindvis af betalende turister til fjerne sandbanker hvor de på lang afstand kan se de små spættede sæler.

På Ertholmene får man derimod nærkontakt med store fede og pruttende gråsæler.