Dit Bofa-gebyr kan falde med 1.000 kroner

Bofa forventer millioner fra emballageproducenter, når det nye producentansvar træder i kraft. Men virksomhederne protesterer, og usikkerhed om ordningen gør det svært at være præcis.

Et nyt affaldsgebyr, der skal placere en større udgift hos emballageproducenterne, er på vej, og det kan i sidste ende få stor betydning for den enkelte borgers affaldstakst.

Det fortæller økonomichef hos Bofa, Henrik Larsen.

– Det bliver producentens ansvar at skaffe sig af med affaldet. Alle de omkostninger vi har med at indsamle og så videre får vi så godtgjort gennem det her gebyr.

Det nye system omfatter samtlige landets kommuner og emballageproducenter og skal efter planen træde i kraft 1. oktober. Det baserer sig på EU-regler om det, der kaldes udvidet producentansvar og indebærer markante gebyrer.

På Bofas hjemmeside kan man således læse, at hvis ordningen ellers træder i kraft 1. oktober, så vil Bofa rundt regnet få fem millioner kroner ind fra emballageproducenterne i løbet af årets tre sidste måneder.

Stor indtægt

Beregningerne er lavet efter en fordelingsnøgle bestemt af Miljøstyrelsen, hvor det er afgjort, hvor stor en andel af hver fraktion, man kan få godtgørelse for (se tabel).

– Jeg kan jo se på vores budget, hvad det koster for os at håndtere alle de her fraktioner. Det er de omkostninger, der fordeles efter den her fordelingsnøgle, forklarer Henrik Larsen og tilføjer, at de endelige tal på Bofas hjemmeside er beregnet af en konsulent, der har lavet samme øvelse for 35 andre kommuner i landet.

– Men det er jo ikke småpenge, det drejer sig om. Vi taler formodentlig om op mod 20 millioner kroner på et helt år, fortæller Henrik Larsen.

Og den ekstra indtægt vil få direkte indflydelse på den affaldstakst, som borgeren betaler årligt.

– Vi plejer at sige, at en million i runde tal svarer til en 50’er per borger.

Så hvis nu siger, at I får 20 millioner ind via den her afgift på et år, så ville affaldstakten falde med 1.000 kroner?

– Ja, noget i den retning. Der er dog lige det aber dabei, at vi lige nu ikke ved, om ordningen bliver udskudt, eller hvad den gør, fordi affaldsproducenterne slår sig i tøjret over, at det er så dyrt, siger Bofas økonomichef.

Virksomheder i oprør

Og netop dét gør det hele lidt usikkert.

Det udvidede producentansvar er allerede blevet udskudt to gange, og den seneste måned er debatten angående det kommende gebyr blusset op på landsplan. Det skyldes først og fremmest, at emballageproducenterne, der har samlet sig i den kollektive ordning, Vana, sammen med Dansk Erhverv mener, at gebyret placerer en alt for stor byrde på virksomhederne - og det har i øvrigt vist sig at være langt højere, end man først antog.

Derudover peger flere på, at det nye gebyr i sidste ende vil gøre det dyrere at være dansker, fordi det tvinger virksomhederne til at hæve prisen på varerne. B.T. bringer således en historie torsdag, hvor man afdækker, at en Cocio vil stige næsten tre kroner i pris med den nye afgift.

– De varer, supermarkederne skal købe ind, bliver jo dyrere, fordi den emballage, de kommer i, bliver dyrere for dem. Hvis du går ned og køber et glas syltetøj, så bliver den pålagt emballageafgift, og supermarkedet skal jo have de samme penge i kassen, som de altid har skullet, siger Henrik Larsen og fortsætter:

– Du flytter altså forbrugerens omkostning fra affaldstaksten over på varerne. Det kan man have mange holdninger til, men på en eller anden måde er det jo mere kostægte, fordi dem der for eksempel spiser meget syltetøj kommer jo til at betale mere i afgift.

Stor usikkerhed

Senest havde miljøminister Magnus Heunicke (S) tirsdag kaldt partierne bag den politiske aftale til møde, efter han var blevet opmærksom på problematikken, og her trak Dansk Folkeparti sig fra aftalen.

– Vi kan på ingen som helst måde være med til at lægge stemmer til, at det bliver dyrere at være dansker, sagde miljøordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, til Altinget efter tirsdagens møde på Christiansborg.

Og torsdag præsenterede regeringen en række tiltag, der efter eget udsagn skal reducere virksomhedernes omkostninger. Det inkluderer blandt andet, at man vil mindske gebyret, opdele det i rater samt at ændre reglerne, så alle kommuner bruger den samme beregningsmetode.

– Det er et klart mål i den grønne omstilling, at virksomhederne skal producere mindre og mere bæredygtigt emballage, men forudsætningerne har ændret sig, og gebyrerne har vist sig meget højere end forventet. Vi reducerer derfor virksomhedernes omkostninger, laver en lempelse af emballageafgiften i to år og forpligter os til at få nedsat gebyrerne til det niveau, der var forventet ved indgåelse af den politiske aftale i 2022, siger Magnus Heunicke i en pressemeddelelse.

Skal vurdere hvad der kommer ind

Tilbage hos Bofa står man derfor i et limbo. For som det er lige nu, kan man langt fra vide sig sikker på, at det nye affaldsgebyr træder i kraft efter planen den 1. oktober.

Faktisk forventer Henrik Larsen slet ikke, at der kommer penge ind i år, og det er tæt på umuligt at sige, hvad der kommer ind næste år.

– Jeg havde faktisk et møde i dag (tirsdag red.) med konsulenten. Hans bedste bud er, at producenterne vil udskyde betalingen til os. Ikke dermed sagt at vi mister den, men de gør det nok for at få klarhed over, hvordan de her beregninger er skruet sammen.

Så du er nødt til at afvente?

– Ja, men det kan jeg bare ikke rigtig, fordi jeg skal jo aflevere budget og være færdig med affaldstaksterne den 16. september. Så jeg må ud fra bedste vurdering indregne det, jeg tror mest på, siger økonomichefen og fortsætter:

– Bliver det så noget andet, skal jeg det efterfølgende år indregne den her under- eller overdækning i taksterne. Så lad os sige, at jeg er lidt forsigtig og budgetterer med 10 millioner, og det så alligevel går hen og bliver 20, så får folk sænket taksten tilsvarende året efter, uddyber Henrik Larsen, der på nuværende tidspunkt ikke ønsker at komme med et endeligt bud på, hvad det kommer til at betyde for affaldstaksten næste år.

Tidende har også snakket med økonomichefen fredag, hvor han fortæller, at han ved første øjekast på de nye tiltag vurderer, at man må forvente, at der kommer 75 procent ind af, hvad der lige nu står på Bofas hjemmeside.

– Men det hele er meget usikkert nu, og jeg har kun kigget kort på de nye tiltag, siger Henrik Larsen fredag.

Tænkes i nye løsninger

Aftalen om det udvidede producentansvar stammer tilbage fra 2022, og efter Dansk Folkepartis udtræden er det nu de tre regeringspartier, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet, der står bag aftalen.

Hele ideen bag det nye gebyr er, at det skal tilskynde de virksomheder, der sender emballagerne på markedet, at bruge mindre emballage eller emballage, der er mere genanvendeligt.

Og selvom gebyret endnu ikke er trådt i kraft, så ser man faktisk allerede, at der bliver tænkt i andre løsninger, siger Henrik Larsen.

– Særligt Arla har været i gang i lang tid, og så er der jo også det her Relooped-projekt, vi nu kører sammen med Kvickly, hvor du har din egen plastbøtte med, når du skal købe havregryn for eksempel. Det er jo noget, de gør, fordi de godt ved, at det her emballage snart kommer til at koste.