Bekymring: 'Har aldrig set åen så tør'

Tørre åer vækker bekymring hos Vandpleje Bornholm, der frygter tørkens konsekvenser for bestanden af havørreder.

Normalt får du våde sko, hvis du træder ned i en å, men det sker ikke, hvis du vælger at træde ned i Læså.

Her er der nemlig ikke noget vand. Sven Sparholt bor lige op ad åen og kan holde øje med vandstanden hver dag.

– Jeg fryder mig over, når der er vand i og ærgrer mig over det, når der ikke er, siger han.

Og lige for tiden ærgrer han sig.

– Nu er åen fuldstændig udtørret. Der er simpelthen ikke noget vand, der løber. Der er nogle små pytter rundt omkring, fordi der er nogle huller, der er lidt dybere, og det varer lidt længere, inden de tørrer ud. Men det vil de selvfølgelig gøre, hvis det bliver ved, siger Sven Sparholt, der sidder med i bestyrelsen i Vandpleje Bornholm.

Noget af det, der særligt bekymrer ham, er, at den tørre å betyder, at de allerede truede havørreder har en umulig opgave foran sig, når de skal forsøge at overleve.

– Det går udover den fine ørredbestand, som vi har haft. Alle de små yngelfisk dør, enten fordi de mangler ilt, eller også bliver de spist af hejrerne. Det er jo et stort problem for os, der gerne vil have havørreder, der lever i den å, der ikke er der nu, siger han.

På Vandpleje Bornholms facebookside har en anden også delt sin bekymring for sommerens efterladenskaber. Her deler brugeren flere billeder og videoer af Blykobbe Å, hvor vandet også mangler.

– Har aldrig set åen så tør, jeg har ellers gået der rigtig meget med mine hunde gennem mange år, skriver vedkommende i opslaget.

Mere tørt end sidste år

Da Sven Sparholt blev opmærksom på den tørre Læså, sendte han straks et billede til formanden i Vandpleje Bornholm, Bjarke Borup. Og det er han ikke den eneste, der har gjort, lyder det fra formanden.

– I morges og frem til nu har jeg fået tre henvendelser med folk, der har taget billeder, hvor de har været ude og se til en å, og så er det bare en ørken.

Ifølge Bjarke Borup ser det ud til, at åerne er tørret ind hurtigere end sidste år, hvor foreningen også var ude i Tidende og råbe vagt i gevær.

– Det baserer jeg på, at siden 2018 har vi været en lille håndfuld mennesker, der kører rundt og holder øje på forskellige steder. Sidste år omkring 10. september var Læså ikke helt så tør, som den er nu. Så det er næsten 12 dage før, og den er mere tør nu, end den var 10. september sidste år.

Ligesom Sven Sparholt går Bjarke Borups tanker også til de havørreder, der skal finde overlevelsesmuligheder i åerne.

– Uanset hvor dygtig en fisk, man er, så overlever du ikke det. Det er en umulig opgave.

Mister en skat

Og med den "umulige" opgave, som havørrederne er sat på, risikerer Bornholm at miste noget helt unikt, siger Sven Sparholt.

– Det er jo forfærdeligt, at vi har sådan en skat, altså en havørredstamme, der har eksisteret i mange tusinde år, som vi nu på grund af klimaændringerne må se i øjnene, kan gå hen og forsvinde, hvis ikke vi gør noget.

– Den havørredstamme, som vi har, er ret stærk og god. De er meget bedre til at klare sig, fordi de har haft mange tusind års erfaring med det, men det kan ikke nytte noget, når det tørrer ud, så kan de jo ikke klare det. Og de gode gener hos de bornholmske havørreder kan ikke bare erstattes ved at sætte en ny bestand af havørreder i åerne.

'Det er ikke nok'

Roden til problemet skal findes helt tilbage fra den tid, hvor man begyndte at ændre åernes naturlige form og dræne vandet væk, så store vådområder blev fjernet.

Det er netop store vådområder, hvor der altid er garanti for at få våde sko, som vi mangler, forklarer Bjarke Borup.

– Det er et kæmpe område, der er vådt og fugtigt, og hvor der hele tiden er for meget vand i, så det frigiver bare lidt mængder vand til vandløb.

Det er altså kilden til, at vandstanden holdes vedlige i åerne. Det er blandt andet noget af det, som styregruppen i den grønne trepart på Bornholm kigger på, når de vil skabe mere sammenhængende natur på højtliggende arealer, hvor der skal fjernes dræn, så der kommer mere vand i vandløbene om sommeren.

Bjarke Borup er glad for, at vandløb er noget af det, der er blevet sat fokus på i den grønne trepart, men der er for lange udsigter til, at det bliver til virkelighed.

– Det er bestemt et kæmpeskridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Der kommer til at gå mange år, før det rent faktisk kommer til at virke.

– Det skal gå hurtigere, og det skal være mere ambitiøst, siger han.

Slanger og pumper

Åerne har brug for førstehjælp, indtil der kommer en bedre og længere varig løsning, siger formanden.

Den løsning kan være at indkøbe pumper og slanger, så man kan pumpe noget vand ud i de tørre åer. Vandpleje Bornholm var allerede i gang med den proces sidste år og havde et godt samarbejde med en lodsejer, Beof og kommunen, der alle var behjælpelige. Men Bjarke Borup måtte stoppe projektet, da det i sidste ende krævede flere penge, end han havde søgt.

Men nu er nogle nye kræfter fra foreningen blevet sat på samme opgave, som Bjarke Borup håber vil blive en realitet til næste år.

– Som forening har vi mulighed for at søge fondsmidler selv. Det, vi har brug for fra kommunen, er selvfølgelig en sagsbehandlingstid, der kan holde sig inden for et halvt år, siger Bjarke Borup.

Han er dog fortrøstningsfuld, da kommunen allerede sidste år var hjælpsomme med at få projektet på benene.

Borgmester vil sætte tempo op

Netop sagsbehandlingstider på miljøsager har været i søgelyset den seneste tid. Man kan nemlig risikere at skulle vente i op til fem år på miljøsager, hvor det særligt er miljøvurderingerne, der er tidskrævende.

Men ifølge borgmester, Jacob Trøst (K), er de i gang med at se på, hvordan processen kan gøres hurtigere.

– Lige nu kigger vi på, om vi kan gøre nogle ting anderledes i forhold til at speede processerne op. Det kan være alt fra at købe ekstern bistand til at lave et tættere samarbejde med foreninger og frivillige.

– Det er jo ikke meningen, at man skal vente i fem år på en miljøsag. Men der er både et ressourcespørgsmål og et spørgsmål, om vi kan gøre det på en anden måde.