Arbejdet med at designe et atomkraftværk specifikt til placeringen ved Lubiatowo-Kopalino går i gang med det samme, og i både Polen og USA ser man det som begyndelse på et samarbejde med mange perspektiver.
– Dette er et af de vigtigste skridt fremad til dato i det civile atomsamarbejde mellem USA og Polen. Jeg roser den polske regering og de virksomheder, der er involveret i projektet, for deres fokus på føre denne indsats igennem til dette kritiske punkt. Dette er ikke kun et kommercielt foretagende. Vores håb er at støtte Polen, da det bliver et knudepunkt for udbredelse af civil nuklear teknologi. Energisikkerhed er national sikkerhed, og Amerikas sikkerhed er indbyrdes afhængig af Polens sikkerhed, sagde USA's ambassadør i Polen, Mark Brzezinski.
Der bliver tale om et atomkraftværk med en AP1000-reaktor. Westinghouse og Bechtel har for nylig færdiggjort en tilsvarende reaktor ved kraftværket Vogtle i den amerikanske delstat Georgia. Den blev taget i brug i juli og blev dermed den første nye atomreaktor i USA i syv år. Deres erfaring fra det projekt vil gavne projektet i Polen, mener den polske regering.
– Etableringen af ??en nuklear kultur i Polen betyder nye muligheder for hele landet, og vi ønsker at introducere de bedste modeller, sagde Anna Lukaszewska-Trzeciakowska, som er minister for strategisk energiinfrastruktur.
Ifølge hende kan projektet være med til at styrke den polske økonomi og uddanne polske teknikere og ingeniører.