Østersøen får en tvilling

MILJØ | 23. OKT • 19:00
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | 23. OKT • 19:00

Et tysk-dansk projekt skal gøre det muligt at undersøge, hvilke løsninger der virker på Østersøens havmiljø, inden man igangsætter dem.

Det er velkendt, at Østersøens havmiljø er udfordret. Døde fisk, fedtemøg og iltsvind er virkeligheden flere steder, og der er i årevis blevet talt om, hvad man skal gøre for at vende udviklingen. Nu vil et dansk-tysk forskningsprojekt bruge mikroalger som biologiske alarmklokker i et system, der kan forudsige – og hjælpe med at forhindre – Østersøens kollaps.

Milliarder af mikroalger driver rundet i havvandet. De er usynlige for det blotte øje, men de ved mere om Østersøens tilstand end nogen målesonde, og de reagerer på de mindste ændringer i næringsstoffer, temperatur og strømforhold. Det er den viden, forskerne vil bruge til at bygge en digital tvilling af den sydvestlige del af Østersøen, som kan bruges til at afprøve løsninger og finde dem, der virker.

– Mikroalgerne befinder sig i centrum af projektet, fordi de er en indikator for økosystemets tilstand. Afhængigt af belastningen med næringsstoffer ændrer algefællesskabets biodiversitet sig. De fortæller os præcis, hvad der er galt – hvis vi lærer at lytte, forklarer professor Anja Engel fra Geomar Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel i en pressemeddelelse.

Centret i Kiel leder projektet Recover, hvor forskere fra Tyskland og Danmark samarbejder.

Forudsige ændringer

Ved at kortlægge algernes arter, antal og sammensætning i realtid kan forskerne forudsige, hvad der sker, hvis man ændrer på forholdene.

– Det er biomassen af algerne, det er algefællesskabets sammensætning, der virkelig informerer os om økosystemets helbred. Med Recover vil vi bruge den information, som algerne giver os, som en indikator for økosystemets status, siger Anja Engel.

Spørgsmålet er så, hvordan man lytter til alger. Her kommer Syddansk Universitet ind i billedet, for på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg arbejder forskere med at udvikle de sensorer og kunstig intelligens-værktøjer, der skal omsætte algernes biologiske signaler til brugbar information.

– Vi kombinerer avanceret sensorteknologi med kunstig intelligens for at skabe et system, der kan overvåge havet langt mere omfattende end traditionelle metoder. I stedet for dyre, tidskrævende analyser får vi realtidsdata, der kan integreres direkte i den digitale tvilling. Det åbner helt nye muligheder for at forstå, hvordan Østersøen reagerer på ændringer – og det starter med at lytte til algerne, siger lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet.

Simulere effekt

Et andet sted på Syddansk Universitet arbejder andre forskere med de modeller og værktøjer, der skal gøre komplekse data tilgængelige for almindelige mennesker. Den digitale tvilling skal nemlig ikke bare være et redskab for forskere. Recover-projektets mest ambitiøse mål er at gøre algernes advarsler tilgængelig for alle.

– Vi kan simulere effekten af forskellige klimascenarier og teste forvaltningsstrategier, før de implementeres. Forestil dig, at en kommune overvejer at etablere et nyt beskyttelsesområde. Med vores værktøj kan beslutningstagere se konsekvenserne i en virtuel model først. Hvordan reagerer økosystemet? Forbedres vandkvaliteten? Hvad betyder det for fiskeriet? Det demokratiserer beslutningsprocessen, siger Jacek Fiutowski.

Begyndelse på ny æra

Det er ikke sådan, at projektet kan bringe Østersøen i god økologisk tilstand, men det kan generere viden og blive et vigtigt værktøj for relevante beslutningstagere, mener Anja Engel, for det kan hjælpe med at vise, hvilke tiltag der rent faktisk virker.

– Politikerne træffer beslutninger og skal derefter overvåge systemet for at vurdere, hvor effektive de er. Nuværende overvågningsmetoder er ofte forældede og tidskrævende. Vi har nu teknologien til at gå over til vurdering i realtid, siger hun.

Recover-projektet løber fra oktober 2025 til september 2028 og har et budget på 2,3 millioner euro, hvilket svarer til cirka 17 millioner kroner. Når projektet er færdigt i 2028, håber forskerne, at det vil være begyndelsen på en ny æra for Østersøen, hvor beslutninger ikke længere træffes i blinde, men baseres på simulationer, data og viden.



Ejn bøttebone

Et i reglen firkantet bræt på ca. 18–20 cm på hver led, med en pind midt på under brættet som håndtag, der blev brugt til at have mørtel på, når man fugede eller understrøg som et lettere alternativ til det almindelige ‘spækkjebræ’. Den kaldtes også blot for ‘ejn bone’ eller ‘ejn præst’.
FÅ ABONNEMENT