Komisk forsvar for Anne Thomas

Komisk forsvar for Anne Thomas
LEDER | DEBAT | 24. OKT • 05:30
LEDER | DEBAT | 24. OKT • 05:30

Det er helt forkert, at Socialdemokratiets Lars Goldschmidt kaster sig ud i at belære os og bestyrelsen i CRT, hvordan deres økonomi er.

Anne Thomas har forladt CRT i en kritisk økonomisk situation. Det er ikke Tidendes regnestykke, og det er ikke Tidendes tolkning. Det er CRT’s bestyrelses egen konklusion oven på borgmesterkandidatens exit som direktør for organisationen.

Det er vigtigt at slå fast nu, hvor Tidende beskyldes for at angribe Anne Thomas på et urimeligt grundlag.

Socialdemokratiets lokalafdeling er i form af formand Lars Goldschmidt ude med et forsvar af sin spidskandidat. Det kan man jo godt forstå. Men når man som formand påstår, at man ved mere om CRT’s økonomi end den nuværende direktion og bestyrelse, så bliver det komisk.

Anne Thomas har tidligere været ude med påstanden om, at økonomien var sund, da hun forlod CRT. Nu er S så ude med påstanden om, at man bare skulle sælge som vanligt i efteråret for at nå i mål.

Problemet for Anne Thomas og hendes parti er bare, at det slet ikke er det, CRT har meldt ud.

Hvis CRT havde gang i et ganske normalt år, havde man ikke været nødt til at nedlægge tre stillinger for at få økonomien til at hænge sammen.

Vi skærer det gerne ud i pap endnu en gang: På baggrund af det, der er solgt, og de projekter, der er blevet lagt i pipeline i årets seks første måneder – altså mens Anne Thomas var administrerende direktør – styrer CRT mod et underskud på 2,2 millioner kroner. Det handler ikke om sommermånederne. Det handler ikke om efteråret. Det handler om det, som Anne Thomas havde ansvaret for mellem januar og juni. Det er dét, CRT’s bestyrelse har fortalt om. Og på den baggrund har man blandt andet måttet nedlægge tre stillinger for at sikre økonomien i den relativt lille organisation.

Det er ikke nødvendigt for en sikker borgmesterhånd at kunne sikre nok projekter til CRT. Men at påstå, at økonomien er i skønneste orden i CRT, når bestyrelsen siger det modsatte, vækker bekymring for det potentielle borgmesterarbejde.

Følg debatten på facebook!


Ejn bøttebone

Et i reglen firkantet bræt på ca. 18–20 cm på hver led, med en pind midt på under brættet som håndtag, der blev brugt til at have mørtel på, når man fugede eller understrøg som et lettere alternativ til det almindelige ‘spækkjebræ’. Den kaldtes også blot for ‘ejn bone’ eller ‘ejn præst’.
FÅ ABONNEMENT