– Det har været en kæmpe fornøjelse at se de mange flotte fotos taget af havnen. Folk har virkelig gjort sig umage og brugt tid på at fange et øjeblik på havnen, siger kommunikationschef i Rønne Havn Jesper Jürgensen i en pressemeddelelse.
De ansatte på havnen har stemt, og fotos taget af Villiam Hansen, Johnny Flatov, Laila Modin Sommer og Allan Jensen fik flest stemmer. De fire vinder et bygavekort på 500 kroner og en stor plakat med deres vinderbillede.
Vinderbillederne og alle de andre indsendte fotos bliver udstillet på Munch Petersens Vej i den kommende tid, fortæller Jesper Jürgensen.