Blandt højdepunkterne var en guldvinyl-genudgivelse af det danske band I Got You On Tapes debutalbum. Den mest eftertragtede udgivelse viste sig dog at være Roger Waters’ liveplade, som hurtigt blev udsolgt.
Indehaveren af butikken fortæller, at stemningen i Østerlars var præget af entusiasme og fællesskab, ligesom der var kaffe og kage til de fremmødte.
– Det var fantastisk at se - for Bornholm - så mange mennesker samle sig om kærligheden til vinyl og musik. Vi er stolte over at have bragt Record Store Day til Bornholm og ser frem til at gøre det til en årlig tradition, fortæller han.
Han gætter på, at der var omkring 20 gæster forbi i løbet af dagen, som udover Østerlars blev afholdt i tusindvis af butikker globalt. Over 300 eksklusive udgivelser er blevet lanceret specifikt til årets hyldest af de fysiske butikker.