Det fortæller musikforeningen Tunes Of Tomorrow i en mail om koncerten, hvor Stereoboxen og samarbejdspartnere havde sammensat en aften, der spændte over flere genrer – fra dødsmetal til minimal techno og riffbaseret rock.
Stereoboxen (tidligere Rytmisk Musik Bornholm) tilbyder øvefaciliteter og arrangerer koncerter med brugere af foreningen, så man kan prøve at spille foran et publikum.
Aftenens optrædende var Curt & The Conflict, Grommt, Paradumb og Modul H.
– Vi håber, publikum forlod koncerten med en følelse af at have oplevet noget unikt – en aften, hvor musikalske grænser blev udfordret, og fællesskabet omkring undergrundsmusikken blev styrket, skriver Tunes Of Tomorrow. hol