Gruppens oprindelige frontfigur, Andriy Kuzmenko, mistede livet i en soloulykke i 2015, men nåede at skrive mere end 300 sange i løbet af sin levetid. Hans minde holdes i live, når Skryabin spiller i Ukraine eller i udlandet, som det sker i Musikhuzet i Rønne den 25. januar. Det bliver med Yurko Yurchenko fra bandet Yurkesh som forsanger, fortæller Ukrainerejser, som står bag koncerten sammen med Ukrainerocks.dk.
Arrangørerne beskriver koncerten som familievenlig, og der er tradition for, at børn bliver inviteret med op på scenen, hvor de får lov til at synge med bandet.