Stolte bornholmere og flere tilbageflyttere

Stolte bornholmere og flere tilbageflyttere
Der var omkring 45 fremmødte til Baltisk Bros møde på Campus Bornholm og spørge- og kommentarlysten var stor. Foto: Holger Larsen
KULTUR | Lørdag 27. januar 2024 • 05:30
Holger Larsen
Journalist
KULTUR | Lørdag 27. januar 2024 • 05:30

Ideen om etableringen af Center for Bornholmsk Sprog og Kultur fik et skud ny energi.

Et kommende Center for Bornholmsk Sprog og Kultur skal være med til at skabe flere stolte bornholmere, og samtidig kan det i det lange perspektiv være med til, at flere får lyst til at flytte tilbage til Bornholm.

Det håb udtrykte sprogforsker Alex Speed Kjeldsen torsdag aften, hvor foreningen Baltisk Bro havde inviteret til debatmøde om planerne for et center. Alex Speed Kjeldsen står bag ideen sammen med (ud-)dannelsesforsker Julie Sommer.

Baltisk Bro tog sagen op, fordi tankerne har en parallel til foreningens samarbejdspartnere på øen Saaremaa i Estland, hvor man netop underviser på gymnasiet i Saaremaas historie, kultur, traditioner, fødevarer og dialekt med videre.

– De taler sjovt, forklarede gymnasierektor Ivo Visak, der ikke er fra Saarema, med et smil, da han var med på et videolink fra Saarema – og den udtalelse vil nok for mange bornholmere lyde genkendelig.

På Saaremaa indgår det også, at de unge skal udføre frivilligt arbejde for eksempel i forbindelse med events – også for at knytte dem tættere til lokalområdet.

Stort engagement

Erfaringerne fra Estland er, at den i øvrigt obligatoriske undervisning, netop giver en øget tilknytning til lokalområdet. Noget, der måske vil kunne være med til at give et bornholmsk projekt vind i sejlene.

Der var cirka 45 fremmødte til mødet på Campus Bornholm, et stort engagement og stor spørgelyst.

– Klokken er ikke fem minutter i 12, når vi taler om at redde bornholmsk, men nok kvart over 12-halv et, sagde Alex Speed Kjeldsen i sin indledning, hvor han forklarede, at en af bevæggrundene til at etablere et center er at sikre en færdiggørelse af den bornholmske ordbog.

– Jeg er overvældet over, hvor meget ordbogprojektet betyder for folk. Det viser tydeligt, at sprog spiller en rolle i vores identitetsopfattelse. Vi har nået meget mere på nuværende tidspunkt, end jeg havde regnet med, da vi gik i gang i 2019. Det skyldes de mange frivillige, og derfor fokuserer vi på, at et center skal ligge på Bornholm, sagde han.

Alex Speed Kjeldsen fortæller om de danske dialekters hovedgrupper konstaterer, at bornholmsk er den eneste, som ikke er på finansloven. Foto: Holger Larsen

To grundsten

Centret skal have ordbogen som den ene af to grundsten. Den anden skal være forskning i og formidling af lokal dannelse til understøttelse af det bornholmske uddannelsessystem.

Julie Sommer forklarede, at et center – samtidig med, at man specialiserer sig i sprog, kultur og historie – skal favne bredt, og man forestiller sig et nationalt og internationalt samarbejde, men også at man på Bornholm arbejder tæt sammen med blandt andet Bornholms Museum og ø-arkivet.

Mads Wolff, formand for Baltisk Bro, mente, at centret skal kunne få en betydning på flere områder:

– Det handler også om en stedbunden bæredygtig udvikling. For eksempel når det handler om byggeri. Tejn Havnehuse er et eksempel på, hvordan det kan gå, når vi glemmer, hvor vi er, sagde Mads Wolff.

På finansloven

Centret skal ifølge planerne tilknyttes Københavns Universitet, og man regner med, at det vil få fire-fem medarbejdere, hvortil der kommer studentermedhjælpere og et antal frivillige.

Men hvor skal pengene komme fra?

Alex Speed Kjeldsen illustrerede på et kort over danske dialekters hovedinddeling, hvorfor han mener, at det kun er rimeligt, at det bornholmske center kommer på finansloven. Det har forskning i jysk og ømål været i årevis, mens der ikke er brugt penge på at forske i den tredje hovedgruppe – bornholmsk (østdansk), forklarede han.

På Campus

Men hvad er så mulighederne for at få undervisning i bornholmsk sprog og kultur ud på skoler og ungdomsuddannelser?

Det spørgsmål blev stillet til Klaus Kristiansen, uddannelsesleder på Campus Bornholm, der imidlertid ikke mente, at det ville kunne lade sig gøre at få det på skoleskemaet som deciderede fag. Det skyldes, at man i uddannelsessystemet er bundet af læseplaner.

– Men både i grundskolen og på gymnasiet ville man kunne lave nogle forløb med lokal uddannelse, hvor man fra centret kommer med nogle oplæg, sagde Klaus Kristiansen, der mente, at det var oplagt at placere det planlagte center som en del af Campus Bornholm.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT