Sporvognsholdet i Østermarie: Vi gør det af nysgerrighed

Der er ingen sporveje på Bornholm, og har aldrig været det. Men Danmarks eneste sporvognsværksted udenfor Sporvejsmuseet på Sjælland ligger i Østermarie og er drevet af frivillige.

Det er 55 år siden, der kørte tog på Bornholm, og sporvogne har der aldrig været nogen af. Derfor vil det måske komme bag på mange, at der i en gammel foderstofhal i Østermarie går ti mænd rundt og svejser, fræser, borer, saver, maler og lakerer lige netop det: Sporvogne.

Det hele startede i 2011, da Jesper Reinfeldt indrettede sporvognsværksted i en af de gamle BAF-haller bag Brugsen sammen med Søren Christensen og Gert Vevest. Reinfeldts oldefar på mødrene side var bornholmer, og Jesper Reinfeldt kom selv over i 1995 med sin familie.

Reinfeldt, der er uddannet optiker, interesserer sig også for jernbanedrift, og da han var rykket ind i det nye hus på Godthåbsvej i Østermarie gav han sig straks i kast med at indrette en udstilling med de bornholmske jernbaner i et baglokale. Udstillingen var åben fra 1997 til 2003.

Men så tog sporvognene over.

Den første nye sporvogn i Danmark i 72 år er under færdiggørelse på sporvognsværkstedet i Østermarie.

Sporvogne er sundt for sjælen

Jesper Reinfeldt har haft en forkærlighed for sporvogne hele sit liv. Den 75-årige ildsjæl voksede op i Vanløse, på en sidevej til Sallingvej, og kunne se Linje 13 køre forbi udenfor på gaden.

– Der var to vinduer mod gaden, så jeg kunne se dem køre ind i det ene og ud af det andet, husker Jesper Reinfeldt.

Folk spørger ham tit, hvorfor det er så interessant med sporvogne.

– Men det kan jeg ikke forklare, udover at det er en dejlig hobby og sundt for sjælen, siger han.

Man skal altså heller ikke lægge for meget i, at Reinfeldt flyttede fra København i 1973, året efter at linje 5 mellem Husum og Sundby havde kørt sin sidste tur.

– Det var helt tilfældigt, siger han.

Herefter måtte Reinfeldt køre hele vejen fra Skælskør til Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm mellem Ringsted og Roskilde for at komme i nærheden af en sporvogn. Og hvad var så mere naturligt end at begyndte at hjælpe med at sætte de gamle skønheder i stand?

I 2002, hvor Jesper Reinfeldt som sagt var flyttet til Bornholm, gik han sammen med et par andre i gang med at restaurere en sporvogn, KS 22, for sporvejsmuseet.

– Det var en vogn fra 1900, bygget af kongelig karetmager Schulz. Jeg tog afsted cirka hver sjette uge på en forlænget weekend. Det tog fem år, siger han.

Henning Ipsen, også kaldet Lanterne-Henning, med en indendørs lanterne, han selv har fremstillet fra bunden.

To vogne kom over med natfærgen

Jesper Reinfeldt kan ikke forestille sig noget værre end en sporvogn i forfald, og faktisk var det en gevinst af de helt store, der satte gang i drømmen om et sporvognsværksted på Bornholm.

Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab var det selskab, der som det første skiftede de hestetrukne sporvogne ud med elektricitet. Selskabet drev sporveje i Frederiksberg kommune fra 1899, og fusionerede i 1919 med Københavns Sporveje. De frederiksbergske motorvogne var to-etages og ifølge Reinfeldt noget upraktiske, blandt andet fordi al ind- og udstigning foregik i den ene ende. Den sidste af de 52 motorvogne udgik i 1933.

I 2010 kom hele to vogne fra Frederiksberg-sporvejene indenfor rækkevidde, og Jesper Reinfeldt var straks fyr og flamme.

De to Frederiksbergvogne var endt som sommerhuse i henholdsvis 1927 og 1930. De var bygget i Maribo i 1899, og var dermed de ældste elektriske sporvogne i Danmark. Deres tilstand var så dårlig, at andre havde opgivet tanken om at sætte dem i stand – et faktum, som Jesper Reinfeldt ikke kunne sidde overhørig.

De to Frederiksbergvogne blev det direkte startskud til sporvognsværkstedet i Østermarie.

– Vi begyndte at lede efter et egnet lokale, fandt BAF-hallen her og fik så fragtet de to sporvogne fra Frederiksberg herover med natfærgen.

Det var i 2011-12, husker Jesper Reinfeldt. Siden da er gruppen af mænd, der interesserer sig for sporvognenes bevarelse vokset til ti frivillige. Yngste mand på holdet er 54, den ældste bliver 77. Nogle er stadig erhvervsaktive, andre er efterlønnere eller pensionister.

Helt lavpraktisk foregår det sådan, at sporvognsholdet samles hver tirsdag og torsdag i BAF-hallen.

– Vi holder kun pause hvert kvarter, siger Gert Vevest. Han er er holdets spøgefugl og har sammen med Jesper Reinfeldt været med fra starten.

Det er nysgerrigheden og kreativiteten driver værket, siger de ti mænd samstemmende.

– Vi tænker meget over, hvad vi laver, for at gøre det så historisk korrekt som overhovedet muligt, understreger Jesper Reinfeldt.

Han tager gerne mod gæster på sporvognsværkstedet. Man kan for eksempel skrive til Jesper Reinfeldt på jr60@outlook.dk og lave en aftale.

Cark Henrik Siegfred er ved at fremstille dele til en lampe.

Stop for tilgangen

En del sporvogne er efterhånden ført tilbage til fordums skønhed i BAF-hallen i Østermarie. En bivogn fra Odense Sporveje, bygget i Sverige i 1911, er færdiggjort på værkstedet. Så er der 'det lange skrummel', tegnet af Ib Lunding, som også tegnede Hafnia-huset i Rønne. Arbejdet med den 12 meter lange boogievogn fra 1930 er igangværende uden slutdato.

Arbejdet med at færdiggøre de to sporvogne fra Frederiksberg pågår stadig. Den ene er færdig næste år, den anden tager nok et par år mere. For der kommer løbende andre projekter ind og skubber til sporvognsholdets tidsplan.

– Undervejs har vi lavet et helt vogntog, bestående af en motorvogn og en bivogn - de blev sendt afsted i 2017. De kører på Skjoldenæsholm nu. Det tog også fem år, husker Jesper Reinfeldt.

Sideløbende er værkstedsholdet i gang med at lave en nybygget bivogn helt fra bunden.

– Det er en kopi af en bivogn fra Frederiksberg Sporveje fra år 1900, fortæller Jesper Reinfeldt. Og her har sporvognsholdet måttet trække på lokale specialister.

– Nexø Trio lavede alt metal, inklusive bundvognen. Når vi er færdige med den næste år, bliver den den første nybyggede sporvogn i Danmark i 72 år, siger Jesper Reinfeldt.

Værkstedet i Østermarie er i øjeblikket fyldt til randen med nye og gamle sporvognsprojekter. Det har tvunget sporvognsholdet til at stoppe for tilgangen.

– Vi har rigeligt. Vi har fem sporvogne stående i hallen i dag. Der kan ikke være flere, så kan vi ikke være der selv, fastslår Jesper Reinfeldt.

Snedkeren André Gjessing er den eneste, der får løn for sit arbejde på sporvognene. Han er højt respekteret for sin dedikation og sin faglige ekspertise.

HOLDET

Jesper Reinfeldt, optiker
Gert Vevest, maskinfører
Tom Clausen, altmuligmand hos Gudhjembus
André Gjessing, lønnet snedker fra Belfor
Henning Bager, mekaniker
Henning Ipsen, traktoremekaniker
Flemming Wilken, chauffør, hans far var sporvejsfører på linje 5, den sidst spørgvognslinje i København, der lukkede i 1972.
Carl Henrik Siegfred, indstallatør
Christian Svendsen, murer og brandmand
Søren Palsbo, tidligere pressechef på Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm
Bestyrelsesformand: Mikael Lund

En af sporgvognsværkstedets malerpladser.