Smugkig på jubilaren

Smugkig på jubilaren
De 10 år fejres på Svanekegaarden. Foto Sarah Thun Kristensen
NOTITS | KULTUR | 3. MAJ • 10:18
NOTITS | KULTUR | 3. MAJ • 10:18

I disse dage fejres der jubilæum i Svaneke.

Ønsker man at ønske tillykke, så skal man altså forbi Svanekegaarden, som lægger rammer til fejringen af Bornholms Kunstrundes 10 års jubilæum.

Kunstrunden blev første gang afholdt i 2016 - siden har den været afholdt hvert år, og dermed er det altså 10. gang i år.

Bornholms Kunstrunde er en samling af kunstnere og kunsthåndværkere på Bornholm som udstiller deres kunst og kunsthåndværk for offentligheden. Hvert år i himmelfartsferien åbner kunstnere og kunsthåndværkere deres værksteder og atelier for publikum som kan få et sjældent indblik i, hvordan kunst bliver til, møde kunstnerne og se deres værker i deres naturlige omgivelser.

I år kan man besøge hele 57 forskellige kunstnere og kunsthåndværkere over hele øen.

Kan man ikke vente så længe, så kan man den kommende måned få et lille smugkig ved at besøge fællesudstillingen på Svanekegaarden. Her er et enkelt værk fra hver af de deltagende kunstnere udstillet, og i anledning af jubilæet kan man nyde en temaudstilling af Fisk.

Alle kunstnere kan deltage i Bornholms Kunstrunde.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT